Overlæge: Industriens mangelfulde lægemiddelstudier rammer multisyge

DEBAT: Det højeste medicinforbrug nogensinde forventes at stige yderligere. Ældre borgere indtager lægeordineret medicin, hvor ordinationen bygger på industriens undersøgelser, mener overlæge fra Giftlinjen.

Af Mikkel Bring Christensen
Overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

Mere end halvdelen af befolkningen i Danmark på over 75 år er udsat for polyfarmaci, hvor de tager flere lægemidler samtidig.

Ældre danskere bruger store mængder medicin, og årsagerne er mangfoldige. Flere og flere lidelser/sygdomme kan behandles.

Jo ældre man er, desto flere lidelser/sygdomme vil man typisk have. Og en ældre person vil, som tallene også indikerer, gennem et livsforløb ofte have akkumuleret en medicinliste af en vis længde.

Men er det så skidt med medicinsk behandling af diverse lidelser?

Billedet er mudret, men der er faktisk en del faktorer, som bevirker, at noget af lægemiddelforbruget hos ældre er uhensigtsmæssigt.

Viden kommer primært fra industrien
En central udfordring er viden – eller i denne sammenhæng mangel på samme. Det er medicinindustrien, der generer den viden, som læger baserer deres medicinordinationer på.

Viden, som hovedsageligt stammer fra såkaldte kliniske forsøg, hvor frivillige patienter lægger krop til, at firmaerne kan undersøge effekt og bivirkninger ved deres præparater.

Industriens interesse består primært i at sælge lægemidler. Ikke overraskende er formålet med de industrisponsorerede kliniske forsøg derfor næsten altid at undersøge "tillæg" af medicin.

Typisk sammenlignes ny medicin eller placebo, og effekten måles efter en vis tidsperiode. Ofte er der ingen data om, hvad der sker, hvis man stopper medicinen igen.

Kun meget få studier, som for eksempel er sponsoreret af instanser uafhængige af lægemiddelindustrien, har undersøgt, i hvilke situationer og hos hvilke patienter man kan ophøre med medicin.

Industriens lægemiddelforsøg inkluderer sædvanligvis en relativt rask gruppe mennesker, hvor skadevirkningerne (bivirkningerne) af medicinen ofte er mindre.

Medicinen anvendes imidlertid til ældre mennesker, som samtidig får en del anden medicin og har en del andre sygdomme end den, lægemidlet skal bruges imod – disse kombinationer kender man ikke konsekvenserne af.

Ældre tåler medicinen dårligere
Det er fint at give virksomme lægemidler til ældre – aldersdiskrimination kan ingen gå ind for.

Men generelt set tåler ældre patienter lægemidler dårligere end yngre personer. Der er utallige konkrete eksempler på dette.

Eksempelvis er brug af nogle smertestillende præparater forbundet med en væsentlig risiko for mavesår, nyreskade og blodpropper særligt hos ældre borgere, og brug af midler mod diabetes medfører specielt hos ældre en forhøjet risiko for udtalt lavt blodsukker.

Systematisk gennemgang fjerner ældres medicin
Nu kommer vi så til problemet kerne: Specielt hos de ældre, der spiser allermest medicin, er der holdepunkter for, at en stor del af medicinforbruget reelt er uhensigtsmæssigt.

Hvis man systematisk kigger ældre medicinske patienters medicinlister med ni eller flere lægemidler igennem, så kan man gennemsnitligt fjerne mellem et til fire lægemidler fra listen.

Jo flere lægemidler patienten får, desto flere lægemidler kan som hovedregel fjernes (med store variationer).

De uhensigtsmæssige lægemidler kan opstå på grund af lægemiddelinteraktioner – det vil sige ugunstige effekter af samtidig brug af flere lægemidler eller bivirkninger, hvilket de ældre som nævnt er mere følsomme for.

Men ofte drejer det sig om, at der ikke længere er behov for en given behandling. Og så er vi tilbage til den manglende viden.

Det kan undre, hvordan en behandling kan ende med at blive livslang, når den viden, der ligger til grund for behandlingen, ofte baserer sig på studier af kort varighed. Men det er ofte realiteten.

Oprydning er tidskrævende og dyrt
Skal alle ældre med et stort lægemiddelforbrug så have gennemgået deres medicin?

Det kan man godt argumentere for – både ud fra en etisk og en økonomisk vinkel.

Ingen bør vel få unødvendig medicin, og brug af uhensigtsmæssige lægemidler er vel også spild af penge.

Men løsningen er desværre ikke er så enkel. Systematisk oprydning i lange medicinlister er en meget tidskrævende affære og kræver grundig lægelig vurdering og afklaring af patientønsker og patientbehov.

Det vil derfor blive dyrt systematisk at gennemgå alle patienters medicin, også selvom man kan spare lidt på lægemiddelforbruget.

Samtidig ved vi ikke nok om, hvem der skal tilbydes en sådan medicingennemgang. Vidensgrundlaget er usikkert, og der er derfor ikke noget etableret system for medicinoprydning.

Uafhængig finansiering mangler
Der er dog gjort en række tiltag i forhold til at få systematiseret medicinoprydning, for eksempel hos patienter med polyfarmaci.

For eksempel strukturelle tiltag og en fast plejehjemslæge kan være et skridt i den rigtige retning, som Ældre Sagen har påpeget i Altinget.

Helt grundlæggende kan man spørge, om det virkelig skal være industrien, som skal genere al den viden, som vi har om lægemidler?

Hvis vi gerne vil vide, hvornår behandlinger skal stoppes igen, så skal der uafhængig finansiering til.

Regionernes medicinpulje er et skridt på vejen, men der bør allokeres mange flere midler til uafhængig forskning i, hvordan vi bedst sikrer den korrekte lægemiddelbehandling til den voksende skare af ældre medicinske patienter.

Forrige artikel Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op Næste artikel Aktører: Udnyt forskellige faggrupper og aflast sygeplejerskerne Aktører: Udnyt forskellige faggrupper og aflast sygeplejerskerne
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufriviilig dataslave for tech-. og medicinalindustrien.. (nej - slaveriet er ikke ophævet i Overvågningskapitalismens tidsalder)

    Vigtigt indlæg...

    Tak for et indlæg om en vigtig problemstilling - sådan set både, hvorfor der ikke er mere fokus på at undgå overbehandling, unødvendig langtidsbehandling og farlige interaktioner, og på, om ikke det er uhensigtsmæssigt, at det er lægemiddelindustrien, som lever fedt på et stort lægemiddelforbrug, som skal levere viden om disse områder.

    Begge dele er kæmpe problemer i vores sundhedsvæsen.

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.