Ældre Sagen: Faste læger på plejehjem forhindrer rod med medicinen

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen 

"Nært" og "sammenhængende" er nøgleord, når der snakkes om et nyt og bedre sundhedsvæsen.

Et andet nøgleord i en kommende sundhedsaftale bør være "den ældre medicinske patient". For frem mod 2030 stiger antallet af personer over 80 år fra 264.000 til 425.000 personer – en stigning på 161.000.  

Blandt den store gruppe af ældre borgere vil utvivlsomt være ældre medicinske patienter. Det er ældre mennesker, der typisk har flere sygdomme, ofte har brug for egen læge, brug for kommunal pleje, og som indlægges gentagne gange, ofte på medicinske afdelinger med overbelægning, og som ikke sjældent har lange medicinlister.

Noget af medicinen er ordineret af egen læge, noget andet af sygehuslæger, eller noget tredje af speciallæger – og desværre er der ikke altid et samlet overblik over medicinen, så den rette patient får den rette medicin på det rette tidspunkt i den rette dosis.

Fejl i ældre patienters medicin og forkert håndtering af medicin kan føre til genindlæggelser og forringet livskvalitet. Rod i medicinen har derfor store konsekvenser for den enkelte og for sundhedsvæsenet.

Flere plejehjem skal benytte sig af ordningen, fordi det vil forebygge indlæggelser og højne kompetencer i medicinhåndtering hos plejepersonalet.  

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen 

Det rod skal en plejehjemslæge og et hjemmebesøg være med til at undgå.

Plejehjem med fast læge er vejen frem
Det er vigtigt, at den lægefaglige bistand er tæt på for ældre, der er så svækkede, at de ikke får gennemgået medicinlisten, fordi de har svært ved at komme til egen læge.

Vi ønsker, at ordningen med plejehjem, der tilknytter en fast læge, skal fortsætte, og at der politisk sikres rammer og økonomi for fortsat at udbrede plejehjemslæger.

Flere plejehjem skal benytte sig af ordningen, fordi det vil forebygge indlæggelser og højne kompetencer i medicinhåndtering hos plejepersonalet.

Den seneste måling af patientoplevelser fra Kopa viser, at samlet set fire af ti akut indlagte patienter, der er over 80 år, slet ikke eller i ringe grad fik information om bivirkninger eller virkninger af den medicin, som de skulle tage efter udskrivningen fra sygehus. Og en af fire blev ikke spurgt om deres forbrug af medicin, da de ankom til sygehuset.

Kræver omfattende indsats
Vi vil opfordre til, at der fortsat udbredes tilbud til hjemmeboende, der efter en indlæggelse har behov for et opfølgende hjemmebesøg fra egen læge og hjemmesygeplejen.

Typisk er der blevet ændret i medicinen for en ældre medicinsk patient under en indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at en læge sammen med patienten under og efter indlæggelse tager stilling til patientens samlede medicin.

Man skal som ældre patient være med i dialogen og vide, at der bliver taget stilling til, hvad der skal ind i medicinskabet, hvad der er i forvejen, og hvad der skal tages ud.

Det kræver en omfattende og overordnet indsats at rydde op i ældres medicinskabe, men det vil være med til at sikre tryghed og værdighed i mødet med sundhedsvæsnet.