Sundhedsstyrelsen: Derfor skal vi satse på forebyggelse

TEMADEBAT: Befolkningen er klar – både når det gælder opbakning til forebyggelse og når det gælder behov for støtte til ændring af adfærd, skriver Niels Sandø.

Af Niels Sandø
Konstitueret enhedschef for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Den nye nationale sundhedsprofil understreger, at vi skal satse på forebyggelse, hvis vi skal undgå store udfordringer i sundhedsvæsnet de kommende år. Befolkningen er klar – både når det gælder opbakning til forebyggelse, og når det gælder behov for støtte til ændring af adfærd.

I de kommende år vil befolkningen i Danmark generelt blive ældre, og som konsekvens af det og af vores livsførelse vil stadig flere leve med behandlingskrævende sygdomme som kræft, hjerte-kar-lidelser, diabetes, KOL og muskel-skelet-lidelser.  Det er, og vil i de kommende år være, nødvendigt at tilpasse sundhedsvæsnet til disse udfordringer. Og her er forebyggelse et vigtigt element.

De største belastninger i forhold til sygelighed, dødelighed og pres på sundhedsydelser skyldes netop sygdomme, som for en stor dels vedkommende kan forebygges. For eksempel kan 85 procent af alle KOL- og lungekræft-tilfælde direkte tilskrives rygning, det samme gælder for 23 procent af hjerte-kar-sygdommene.

Fysisk inaktivitet og svær overvægt har ligeledes indflydelse på udviklingen af type 2-diabetes, og dårlig mental sundhed har betydning for udvikling af både fysisk og psykisk sygdom.

Alle disse sygdomme er dyre for samfundet og for den enkelte. For samfundet betyder de store udgifter til behandling, pleje og overførselsindkomster, sådan som det er vist i Sundhedsstyrelsens Sygdomsbyrderapport fra 2016. Det er udgifter, som kunne være undgået med en målrettet forebyggelsesindsats.

For den enkelte har det store menneskelige omkostninger, når man bliver ramt af sygdom, også for de pårørende. Sygdomme som KOL og muskel-skelet-lidelser har stor betydning for, om familier kan leve det liv, de ønsker at leve. Det er altså ikke alene et spørgsmål om sygdom og død, men også om livskvalitet.

I Danmark står regionerne sammen med Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed bag store befolkningsundersøgelser af danskernes sundhed og sundhedsadfærd.

Den seneste Nationale Sundhedsprofil viser desværre, at andelen af rygere er stagneret, at der er en stigning i andelen af borgere med overvægt, at stadig flere oplever at have en dårligere mental sundhed, og at en stor andel af borgerne er fysisk inaktiv.

Samtidig ses der en markant social ulighed i fordelingen og koncentrationen af de faktorer, der giver risiko for sygdom. Kun i forhold til danskernes alkoholforbrug er der en positiv udvikling, hvor danskerne drikker mindre.

Den nationale sundhedsprofil viser heldigvis også, at mange efterlyser hjælp til at ændre på de dårlige vaner. Danskerne er positive, når det gælder tilbud om rygestop, rådgivning ved diætist og støtte til at være mere fysisk aktive.  

Og en undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen viser, at der er en markant opbakning til forebyggelsesindsatser blandt danskerne. Et rigtigt godt udgangspunkt, når vi skal finde de nødvendige løsninger på de sundhedsudfordringer, som kommer til at presse sundhedsvæsnet i de kommende år.  

Det er positivt, at mange borgere ønsker hjælp til adfærdsændringer og bakker op om forebyggelse. Befolkningens forventninger til sundhedsvæsnet stiger, og der efterspørges i stigende grad behandlingsmuligheder og forebyggende tilbud. Og det vil ikke blive mindre i fremtiden – tværtimod.

Der er et stort uudnyttet potentiale i at forebygge, som vi ikke må sidde overhørig. Vi kender de faktorer, som er afgørende for et sundt liv, og vi kender de risikofaktorer, der øger sandsynligheden for, at vi udvikler sygdom.

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen netop udgivet opdaterede anbefalinger til forebyggelse, som skal støtte kommunerne i at lave den bedst mulige kommunale forebyggelsesindsats ude blandt borgerne, i daginstitutionerne, skolerne, i de sociale tilbud og i planlægningen af vores infrastruktur.

Det er kommunerne, der har det formelle ansvar for sundhedsfremme og -forebyggelse, men der er behov for en bred satsning på forebyggelse.  Hvis vi ønsker at prioritere det, kan vi langt hen ad vejen gøre noget ved det, der gør os syge. Derfor skal vi satse på forebyggelse. Sammen. 

Forrige artikel Diabetescenter: Vi skal motivere til at tage hånd om egen behandling Diabetescenter: Vi skal motivere til at tage hånd om egen behandling Næste artikel Forfatter: Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken Forfatter: Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken