V-profiler: Hvem skal overtage det politiske ansvar, hvis regionerne lukker?

DEBAT: Vi er ikke forlovet med regionsrådene. Men en nedlæggelse af regionsrådene må ikke gøre det endnu mere uklart for patienter, medarbejdere og medier, hvor det politiske ansvar for prioriteringer skal placeres, skriver Carl Holst (V) og Martin Geertsen (V). 

Af Carl Holst (V) og Martin Geertsen (V)
Medlemmer af Folketinget, forhenværende regionformand og nuværende medlem af Region H. 

Når regeringen inden for en overskuelig fremtid præsenterer en sundhedsreform, kommer den formodentlig til især at adressere to udfordringer.

For det første at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet, hvor mange patienter oplever at forsvinde ned i en behandlingsmæssig Bermuda-trekant mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner.

For det andet skal en sundhedsreform også skabe en større ensartethed på tværs af landet.

Det er for eksempel ikke rimeligt, at man i Hovedstaden skal vente længere på at blive udredt, end tilfældet er i mange af de øvrige regioner. Hovedstadsborgerne betaler altså også skat og har krav på hurtig udredning og behandling.

Må ikke skabe uklarhed
Vi synes imidlertid, at der er mindst to andre hensyn, man også bør lægge vægt på, når der nu skal skabes en ny struktur:

Hvis en ny struktur ender med, at de folkevalgte politikere i regionsrådene er en saga blot, vil vi gerne opfordre til, at der ikke skabes et nyt system, som ender i endnu flere instanser og bureaukratiske led, end tilfældet er i dag.

Det tror vi simpelthen ikke, at der kommer mere sammenhæng og ensartethed ud af. 

De mange ressourcer, vi bruger i sundhedssektoren i Danmark, skal bruges på behandling og ikke på mere bureaukrati.

Derfor bør en sundhedsreform også indeholde en plan for, hvordan man gradvist overfører flere ressourcer fra bureaukrati til behandling – og ikke det modsatte. 

Dernæst bør en ny struktur ikke efterlade uklarhed om den politiske ansvarsplacering i forhold til de beslutninger, der fremadrettet skal træffes i det danske sundhedsvæsen.

Svært nok i den nuværende struktur
Blot for at nævne et enkelt eksempel oplevede vi forleden de danske medier oversvømmet af en noget syret debat om ansvaret for lukningen af et barselshotel på Rigshospitalet.

Forskellige politiske aktører faldt over hinanden for enten at give den blå regering skylden for ikke at have sendt nok penge ud i regionerne eller for at pege fingre ad den socialdemokratiske regionsrådsformand i Hovedstaden for ikke at have styr på sit sygehusvæsen.

Det kan altså være svært nok i den nuværende struktur at stille helt skarpt på, hvem der har ansvaret for hvilke beslutninger.

Vi er ikke forlovet med regionsrådene. Men en nedlæggelse af regionsrådene bør efter vores mening ikke føre til en struktur, hvor det er endnu mere uklart for patienter, medarbejdere og medier, hvor det politiske ansvar for drift og udvikling af det danske sundhedsvæsen politisk kan placeres. 

Vi skal nemlig ikke forsøge at bilde hinanden ind, at vi i fremtidens sundhedsvæsen, selvom vi laver en ny struktur, kommer til at slippe for at lave prioriteringer. Og det siger vel næsten sig selv, at det skal være muligt at placere et politisk ansvar for de beslutninger.

Forrige artikel Branchedirektør: Privat sundhed er ikke enemy number one Branchedirektør: Privat sundhed er ikke enemy number one Næste artikel Handicaporganisationer: Ulighed i sundhed sidder i tænderne Handicaporganisationer: Ulighed i sundhed sidder i tænderne
Ja tak til bindende nationale standarder på KL-konference

Ja tak til bindende nationale standarder på KL-konference

REPORTAGE: Der var tøvende opbakning til indholdet i regeringens sundhedsreform på KL's konference om det nære sundhedsvæsen. Til gengæld lød der et rungende ja tak til bindende standarder for de kommunale sundhedsindsatser.