Ældre Sagen: Ældre skal have garanti for brevpost

DEBAT: Forhandlingerne om en ny postaftale er i fuld gang i Transportministeriet. Udfordringen bliver at finde løsninger, der også tilgodeser ældre ikke-digitale borgeres vilkår, skriver Bjarne Hastrup.

Det håndskrevne brev er efterhånden en truet race. Men coronatiden har lært os, at en kærlig hilsen i et brev kan gøre en forskel for svækkede ældre, der sidder mere eller mindre isolerede, skriver Bjarne Hastrup.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Det er en stor dag, når man fylder 18 år og bliver personlig myndig.

Nu kan man selv træffe alle afgørende beslutninger i sit liv uden, at forældrene kan blande sig.

Det handler om frihed, og den følelse er så grundfæstet i os alle, at så snart nogen vil begrænse vores frihedsrettigheder, så er vi parate til at kæmpe.

Det håndskrevne brev er efterhånden en truet race. Men coronatiden har lært os, at en kærlig hilsen i et brev kan gøre en forskel for svækkede ældre, der sidder mere eller mindre isolerede.
Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen

Frihed og postvæsen
Vores frihed skal forvaltes inden for lovens rammer, og inden for de vilkår, der gælder i samfundet.

Men det betyder også, at vi skal kunne komme i forbindelse med myndighederne, hvis der er noget, vi undrer os over eller mener er forkert.

Derfor hænger vores retssikkerhed sammen med postvæsenet.

Siden den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev indført, er det som udgangspunkt blevet obligatorisk at betjene sig selv digitalt via digitale selvbetjeningsløsninger og Digital Post.

Men ifølge Digitaliseringsstyrelsen er cirka 290.000 over 65 år fritaget for at modtage Digital Post.

Ældre Sagens beregninger viser samtidig på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at der i 2019 var lidt over 200.000 over 65 år, der aldrig havde været på internettet.

Det kan være folk, der ikke har haft internettet som en fast del af deres arbejdsliv. For andre skyldes det måske, at sygdom og svækkelse har sat en stopper for det, de kunne engang.

Men det er en forklaring på, hvorfor der er behov for alternativer til Digital Post.

Digitaliseringen må aldrig sætte borgernes retssikkerhed under pres.

Prisstigninger har skabt forhindringer
Det nytter ikke noget at have et postvæsen, hvor priserne stiger i et tempo, som borgerne ikke kan følge med til.

Afsendelse af et frimærkefrankeret brev op til 50 gram koster i dag 10 kroner mod 6,50 kroner i 2014.

Det er altså blevet meget dyrere, og samtidig er der blevet der længere og længere mellem postkasserne.

Konsekvenserne har været, at både private og erhverv er gået over til digital post. Også når det gælder julekort og invitationer til fester.

Læs også

Partier afventer regeringen: Sådan skal ny postaftale skrues sammen

Men gruppen af ikke-digitale ældre har ikke den mulighed. Det er tværtimod i den gruppe, vi finder nogle af dem, der er mest pressede på privatøkonomien.

Nogle af dem er tilmed ikke særligt mobile, så det betyder meget, hvor langt der er til nærmeste postkasse.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik 2017 viste, at mange ældre ofte bor i de mindre byer langt fra store byer med bedre infrastruktur.

Samtidig viser anden statistik, at godt 15.000 ældre i dag bor permanent i deres sommerhus, som ofte ligger i udkantsområder.

Så postvæsenet har betydning for, hvor nemt det er at gøre brug af sin frihed til at styre sit liv.

Jo dyrere og mere besværlig postløsningen er for ikke-digitale ældre, des mere risikerer vi at udelukke en hel gruppe fra at kunne deltage aktivt i samfundet.

De vil undlade at sende breve, der ikke er absolut nødvendige. De vil undlade at skrive læserbreve. De vil undlade at gå i dialog med myndighederne. Et stærkt bekymrende scenarie, som vi som samfund har en forpligtelse til at undgå.

Posten skal binde os sammen
Det håndskrevne brev er efterhånden en truet race. Men coronatiden har lært os, at en kærlig hilsen i et brev kan gøre en forskel for svækkede ældre, der sidder mere eller mindre isolerede.

Når pårørende ikke må komme på besøg, og man ikke har adgang til Ipad eller computer, så kan det gøre en stor forskel at få et brev med nyt fra børn og børnebørn. Måske endda en flot kulørt børnetegning.

Allerede i 2018 fik det københavnske Enigma Museum for post, tele og kommunikation sine museumsgæster til at skrive breve til fremmede ældre, der trænger til lidt opmærksomhed.

For som museets direktør dengang sagde: "Håndskriften, valget af kuvert, valget af frimærke og så videre ligger der en kærlighedserklæring i, som man også godt kan give til fremmede".

Alle bliver stadig glade for at modtage et håndskrevet brev eller et postkort fra ferien. Og det skal vi værne om.

Men postvæsenet er ikke kun nostalgi med røde postjakker, gadekær og sangen ’Er du dus med himlens fugle’.

Det er en samfundspligt at sørge for, at alle kan deltage aktivt i samfundslivet, så længe vi har friheden til at træffe beslutninger i vores eget liv.

Dokumentation

Temadebat: PostNord og fremtidens postvæsen

Forhandlingerne om en ny postaftale efter sigende lige på trapperne. Altinget benytter anledningen og har spurgt et hold af debattører, hvordan Danmarks fremtidige postvæsen skal se ud? De vil i løbet af oktober måned blandt andet diskutere, om staten skal bidrage yderligere til PostNord eller om flere af opgaverne skal i privat udbud? Og om der overhovedet er brug for et nationalt postvæsen i fremtidens digitaliserede verden?

Panelet er indtil videre:

Henning Hyllested (EL), transportordfører

Peter Kjær Jensen, administrerende direktør, PostNord Danmark

Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen

Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL

Carina Christensen, administrerende direktør, ITD

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikernes fællesråd

Politik har aldrig været vigtigere