Partier afventer regeringen: Sådan skal ny postaftale skrues sammen

OVERBLIK: Benny Engelbrecht (S) ventes inden længe at invitere partierne til forhandlinger om en ny varig aftale for postomdelingen i Danmark. Her står partierne lige nu.

Skal PostNord fortsat have opgaven med at sikre breve til alle borgere i landet?

Skal de have økonomisk kompensation for at påtage sig opgaven?

Og hvor skal pengene i så fald komme fra?

De tre centrale spørgsmål skal et flertal i Folketinget blive enige om, når transportminister Benny Engelbrecht inden længe ventes at indkalde partierne til forhandlinger om en ny postaftale.

To gange inden for det seneste år valgte man at forlænge det nuværende postforlig med et halvt år ad gangen, hvor PostNord samtidig fik i alt 224 millioner kroner til at opfylde den såkaldte befordringspligt – pligten til at levere post til alle danskere til ensartede priser.

Men selvom regeringen fortsat tøver med at indkalde partierne til forhandlingsbordet, svirrer rygterne allerede om, at Benny Engelbrecht overvejer at finansiere befordringspligten med en pakkeafgift.

Det har fået en række private aktører på barrikaderne de seneste dage, da de ikke ønsker at ”finansiere PostNords underskud”, ligesom de advarer imod, at en særskat på pakkeomdeling vil være konkurrenceforvridende i forhold til de internationale spillere på markedet.

Men hvor står partierne op til forhandlingerne? Altinget giver her et overblik.

De Radikale
For De Radikale er det vigtigste, at befordringspligten ikke bliver en udgift på finansloven, hvorfor man hellere vil hæve portopriserne.

”Det skal koste staten så lidt som muligt – helst ingenting. Så må vi undersøge, om de folk, der stadig bruger breve kan betale for det med højere portopriser,” siger transportordfører Andreas Steenberg.

Vil I også foretrække en pakkeafgift over at det kommer på finansloven?
”Vi har ikke noget stort ønske om pakkeafgifter, da det vil ramme danske netbutikker hårdt. Men det er bedre end at hente penge fra finansloven, som kunne være gået til klima eller uddannelse,” siger Andreas Steenberg.

Konservative
De Konservative afviser blankt en pakkeafgift, men mener ligesom De Radikale, at pengene må findes i en portoforøgelse.

”Regningen skal selvfølgelig ikke tørres af på PostNords konkurrenter. Derfor skal befordringen finansieres på portoen af de breve, det handler om,” siger transportordfører Niels Flemming Møller (K), der desuden vil have PostNords befordringspligt separeret ud i en selvstændig enhed.

”Vi skal have isoleret det ud i et selvstændigt selskab med vandtætte skodder til deres logistik-forretning, så vi er 100 procent sikre på, at der ikke er nogen som helst sammenhæng mellem de to selskaber.”

Venstre
I Venstre tror man på, at omkostningen til befordringspligten kan blive minimeret, hvis man ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) blot ”tænker ud af postboksen” og allierer sig med private aktører.

”Jeg er sikker på, at det kan gøres billigere. Vi har mange, der kommer rundt til næsten alle husstande i dag. For eksempel har Danske Medier et fantastisk distributionssystem. De muligheder skal vi afsøge i stedet for at skrive en check på flere 100 millioner til PostNord,” siger han.

Tror du, man kan nå at strikke et udbudsmateriale sammen inden nytår?
”Det ved jeg ikke. Men så må man lave en overgangsordning. Det skal vi forhandle om. Så vi forventer at få et velgennemarbejdet udspil fra regeringen snarest muligt. Det er dem, der har serverretten."

Socialistisk Folkeparti
I SF, der også sidder med i forligskredsen, har man endnu ikke set den konkrete model for en pakkeafgift, hvorfor man ikke kategorisk vil afvise idéen. Men umiddelbart er man indstillet på, at pengene til befordringspligten skal findes på finansloven.

”Vi må se i øjnene, at befordringspligten er en underskudsforretning, efter vi har digitaliseret vores samfund. Vil man have det her til at fungere, skal staten skal betale for det,” siger partiets transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) og tilføjer:

”Når posten er så udskældt i dag, skyldes det, at man har lavet portoforhøjelser og serviceforringelser i et væk for at undfå at gøre posten til en statslig udgift. Det kan ikke fortsætte.”

Ifølge Anne Valentina Berthelsen er det en utopisk drøm hos de borgerlige, at man vil kunne gøre det billigere ved at sende det i udbud.

”Det rager ikke mig, om det er PostNord eller en anden aktør. Men det er vigtigt, at priserne, serviceniveauet og løn- og arbejdsforholdene er ordentlige. Hvem opfylder det krav? Der må vi konstatere, at det ikke kan betale sig at sende i udbud,” siger hun.

Enhedslisten
Enhedslisten, der lige nu står uden for forligskredsen, ønsker også, at finansloven tager sig af befordringspligten af samme årsager. Partiets transportordfører, Henning Hyllested (EL), påpeger, at der er tale om et beskedent beløb.

”Vi snakker om 300-400 millioner. Det er jo peanuts!” siger han og drager parallel til toginfrastrukturen.

"Vi betaler DSB og Arriva knap fire milliarder hvert år for at køre toge ud i den yderste plovfure af Danmark, selvom der aldrig er passagerer. Det gør vi, fordi det er kritisk infrastruktur. Med postomdelingen er det en-til-en den samme situation – men meget billigere. Så det er helt grotesk, at den forligskreds ikke tager sig sammen og ser det i øjnene,” siger Henning Hyllested.

Dansk Folkeparti
I Dansk Folkeparti understreger man vigtigheden af, at befordringspligten sikrer post til alle afkroge af landet til rimelige priser. Men PostNord har ikke levet op til standarderne, mener partiets transportordfører Hans Kristian Skibby (DF).

”Men det er uholdbart, at vi hvert halve år skal putte 100 mio. i PostNord for en dårligere service end tidligere,” siger han.

Men er det ikke vilkårene, når der er færre, der sender breve, at det så også bliver en undskudsforretning?

”Jo, det kan du sige. Men omvendt undrer man sig over, at PostNord samtidig finder penge til at være mere miljøkorrekte end andre transportselskaber. Jeg er ikke ude i en hævnaktion over for PostNord. Men jeg vil have en langsigtet model, der sikrer udbringningen af post, breve og pakker i hele Danmark. Og det skal ikke foregå som i dag, på en usund konkurrenceplatform, hvor en spiller får statssubsidiering, mens andre skal konkurrere med fuld moms og ingen statsstøtte,” siger Hans Kristian Skibby.

Forrige artikel Engelbrecht: Kommunerne kan skubbe til markedet for grøn transport Engelbrecht: Kommunerne kan skubbe til markedet for grøn transport Næste artikel Altingets ejer fylder rundt: Rasmus Nielsen har stadig noget at bevise Altingets ejer fylder rundt: Rasmus Nielsen har stadig noget at bevise