Debat

PostNord: Fremtidens postservice må ikke blive en politisk kastebold

DEBAT: Mange års massive brevfald har skabt udfordringer for den postale infrastruktur. Derfor kan fortsat varetagelse af befordringspligten ikke ske uden statslig kompensation, skriver Peter Kjær Jensen.

PostNord ønsker også fremover at varetage befordringspligten, skriver Peter Kjær Jensen. 
PostNord ønsker også fremover at varetage befordringspligten, skriver Peter Kjær Jensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Kjær Jensen
Administrerende direktør, PostNord Danmark

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande i verden, og det kan ses i brevmængden, der er skrumpet med mere end 85 procent siden årtusindeskiftet.

Peter Kjær Jensen
Administrerende direktør, PostNord Danmark

De afgørende forhandlinger om fremtidens postservice i Danmark skal for alvor til at gå i gang i Transportministeriet. Her skal man drøfte vilkårene for, hvordan den danske stat fremover skal sikre en landsdækkende distribution af breve og pakker, og ikke mindst, hvem der skal løfte opgaven.

Det er den såkaldte befordringspligt, der er i spil. Altså pligten til at levere post til alle danskere overalt i landet til overkommelige ensartede priser, og i en god kvalitet.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande i verden, og det kan ses i brevmængden, der er skrumpet med mere end 85 procent siden årtusindeskiftet. Dengang var mere end 1.5 milliarder forsendelser per år, mens vi i 2019 havde 238 millioner forsendelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Alligevel er der i dag fortsat cirka 400.000 danskere, som er fritaget digital post, og som er helt afhængige af en velfungerende postservice. Mange af de danskere, som ikke modtager digital post, bor i områder, hvor der er længere mellem husene end de fleste andre steder.

Derfor er det afgørende, at en ny postaftale også sikrer deres mulighed for fortsat at være en aktiv del af samfundet. Herudover er der i dag en række forsendelser, som for eksempel, pas, blodprøver, kreditkort og valgkort, som ikke kan sendes digitalt, ligesom den internationale samhandel er afhængig af en effektiv og landsdækkende postal infrastruktur og international udveksling af post.

Mange års massive brevfald
I PostNord har vi tilkendegivet, at vi også fremover ønsker at varetage befordringspligten. I al beskedenhed mener jeg også, at vi er de bedst egnede til det. Det er en del af vores DNA, og vi har varetaget postopgaver uafbrudt i næsten 400 år.

Men mange års massive brevfald har betydet, at det ikke længere er muligt at finansiere befordringspligten ved hjælp af portoindtægterne fra breve. Derfor har vi gjort opmærksom på, at en fortsat varetagelse af befordringspligten ikke kan ske uden kompensation. Altså ikke en finansiering af PostNord, men en betaling for at løfte befordringspligten for staten.

Har man fulgt med i debatten i de seneste år, kan man få det indtryk, at vores konkurrenter står på spring for at løfte den underskudsgivende befordringspligt. Men fakta er, at selvom postmarkedet har været fuldt liberaliseret i snart ti år, så har der ingen reel interesse været for at løfte befordringspligten fra andre end PostNord.

Et forretningsmæssigt potentiale
For mig giver det egentlig god mening – markedets logik er vel, at interessen for at være på et marked afhænger af, om man kan se et forretningsmæssigt potentiale. Og sådan er det ikke i dag.

Jeg har svært ved at se, hvilken aktør der på den korte bane er klar til at investere i et netværk af postkasser, postbetjeningssteder og brevterminaler for at indsamle og omdele post i områder, hvor der ikke kan tjenes penge. I PostNord har vi allerede foretaget de nødvendige investeringer, og derfor er det alt andet lige billigere for staten at lade os fortsætte med opgaven i en årrække endnu.

Flere interessenter mener at have fundet løsningen ved at sende befordringspligten i udbud – jo før des bedre. Efter vores opfattelse kan et udbud på sigt være en god løsning for at sikre befordringspligten, men det er en forudsætning, at det gøres klogt og i det rette tempo.

Beskrivelsen af befordringspligtens omfang skal være så velbeskrevet og robust, at de danskere, som er afhængige af en velfungerende postal infrastruktur, ikke bliver glemt i en kortsigtet politisk løsning.

Vi mener at fremtidens postservice er for alvorlig til at blive gjort til en politisk kastebold, og det står helt klart for os at de store tabere i en forhastet løsning vil blive de virksomheder og danskere, der bor i de tyndt befolkede områder, som vil komme til at kigge langt efter en velfungerende postservice.

Læs også

Dokumentation

Temadebat: PostNord og fremtidens postvæsen

Forhandlingerne om en ny postaftale efter sigende lige på trapperne. Altinget benytter anledningen og har spurgt et hold af debattører, hvordan Danmarks fremtidige postvæsen skal se ud? De vil i løbet af oktober måned blandt andet diskutere, om staten skal bidrage yderligere til PostNord eller om flere af opgaverne skal i privat udbud? Og om der overhovedet er brug for et nationalt postvæsen i fremtidens digitaliserede verden?

Panelet er indtil videre:

-Henning Hyllested (EL), transportordfører

-Peter Kjær Jensen, administrerende direktør, PostNord Danmark

-Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen

-Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL

-Carina Christensen, administrerende direktør, ITD 

-Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikernes fællesråd


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Kjær Jensen

Afgående koncern-vicedirektør, PostNord Group og adm. direktør, PostNord Danmark (31/3-2024)
Executive MBA (London Business School 2010 og Columbia Uni., New York 2011), shippinguddannet (APM 1989)

0:000:00