Afstemning om vejpakke blev forpurret – nu venter valget

LUKKETID: Europa-Parlamentets afstemning om en vejpakke blev onsdag skudt til hjørne efter at være druknet i ændringsforslag. Nu truer parlamentsvalget med at sende mere end et års politisk arbejde tilbage til start.

Europa-Parlamentet strides fortsat om nye regler for europæisk godstransport. Nu kan det blive svært at nå inden parlamentsvalget til maj.
Europa-Parlamentet strides fortsat om nye regler for europæisk godstransport. Nu kan det blive svært at nå inden parlamentsvalget til maj. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

EU er delt på kryds og tværs af partiskel og landegrænser på spørgsmålet om vilkårene for godstransport på de europæiske motor- og landeveje.

Således også Europa-Parlamentet, der onsdag måtte udskyde plenarforsamlingens afstemning om en ny vejpakke, efter at forslaget var blevet druknet i en syndflod af ændringsforslag og opsplitninger.

Forslaget er nu sendt tilbage til Parlamentets transportudvalg, som ellers selv havde givet fortabt i forhold til at opnå enighed om vejpakken, da den for anden gang var til afstemning her i januar.

Udvalget skal nu forsøge at luge ud i de godt 1.200 ændringsforslag og næsten lige så mange forslag til opdeling og opsplitning at teksterne, inden Parlamentet midt i april lammes frem mod EP-valget i maj.

Og med valgkampen under opsejling synes kompromisviljen at være nedadgående. Alligevel krydser den danske parlamentariker Ole Christensen (S) fingre for, at det lykkes.

”Vi har arbejdet med vejpakken så længe, og det vil være komplet meningsløst, hvis den bliver tabt på gulvet i 11. time. Jeg håber og tror stadig, retfærdigheden kan ske fyldest, og at vi får stemt et fornuftigt resultat igennem i april,” siger Ole Christensen.

Frygt for forlis
De centrale knaster i vejpakken drejer sig først og fremmest om nye køre-hvile-tids-regler og en udvidelse af udstationeringsdirektivet til som udgangspunkt også at dække lastbilchauffører.

Et tredje centralt element er cabotagereglerne. Og indtil videre er det efter flere forsøg lykkedes Parlamentets transportudvalg at nå til enighed om denne del, mens de to øvrige elementer er blevet hældt ned ad brættet.

Derfor har hverken Ole Christensen eller Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU de store forventninger til, at tredje forsøg vil vise sig som lykkens gang for transportudvalget.

”Vi er i en situation, hvor transportudvalget så at sige er totalt ubrugeligt. Derfor er vi nødt til at afklare det i plenarforsamlingen. Men jeg frygter, at det hele bliver stemt ned, og at vi først når videre på den anden side af parlamentsvalget,” siger Rina Ronja Kari.

De forslag om køre-hvile-tid og udstationering, som Parlamentet skulle have taget stilling til onsdag er udarbejdet af kræfter i den socialdemokratiske (S&D) og den liberale gruppe (ALDE).

Både den grønne gruppe og den konservative gruppe er meget splittede. Men hvor de første mener, at der er for mange huller i de nye reglers værn for chaufførerne, så er holdningen hos sidstnævnte, at reguleringen går alt for langt.

Læs også

EU delt mellem øst og vest
Rina Ronja Kari er selv skeptisk i forhold til, om det aktuelle forslag kommer til at besegle nogle huller, som reelt vil underminere ambitionerne om at sikre forholdene for chaufførerne.

”Vi er næsten klar til at stemme for. Men der er nogle huller, som vi var nødt til selv at stille nogle ændringsforslag til. Vi kan jo se, at nogle transportvirksomheder meget aktivt bruger enhver mulighed for at omgå reglerne,” siger Rina Ronja Kari.

Første del af Kommissionens forslag til den nye vejpakke blev præsenteret i maj 2017.

Og mens Ministerrådet i december 2018 blev enige om sin kompromistekst, så har Parlamentet været lammet af modsatrettede interesser, der primært er bundet op på hensyn til de enkelte medlemslande.

Skillelinjerne går først og fremmest mellem en række østeuropæiske lande, der på den ene side ønsker at opnå endnu bedre adgang til markedet for godstransport, og vesteuropæiske lande på den anden side, der ikke har den store interesse i at åbne markedet yderligere.

Det handler både om erhvervsinteresser, hvor østeuropæiske virksomheder i kraft af lavere løn og færre krav til chaufførernes arbejdsvilkår har en markant konkurrencefordel og derfor sætter sig på stadig mere af den europæiske godstransport.

Fra de faglige organisationers side anser man det for social dumping, hvor danske lønninger og arbejdsvilkår bliver undermineret af underbetalte østeuropæiske chauffører.

”Der er en meget standhaftig gruppe af parlamentarikere, der vil gøre alt for at bevare status quo, så der fortsat kan drives konkurrence på løn og arbejdsvilkår i vejtransporten,” siger Ole Christensen.

Potentiale for flertal
Parlamentets transportudvalg vil igen skulle stemme om vejpakkens forskellige elementer i starten af næste uge, og så kan forslagene igen komme på det samlede Parlaments dagsorden senere på ugen.

I Danmark blev nyheden om onsdagens kuldsejlede forsøg på at få vejpakken til afstemning mødt med hovedrysten og frustration hos DTL Danske Vognmænd.

”Det er intet mindre end skandaløst. I årevis har Europa haft social dumping og unfair konkurrence som et massivt problem for vejgodstransporten, og år efter henslæber mennesker en urimelig og uværdig tilværelse som chauffører for håndører,” siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd, i en kommentar.

Lykkes det at mobilisere et flertal i Parlamentet inden valget, vil deres aftale blive retningsgivende for de afsluttende forhandlinger mellem Parlamentet, medlemslandene og Kommissionen.

Både Erik Østergaard og kilder i EU-systemet oplever de mange ændringsforslag til onsdagens afstemning som rendyrket obstruktion af processen foranlediget af østeuropæiske parlamentarikere, som frygter, at der skulle vise sig at være flertal for forslagene.

Selvom Ole Christensen ikke selv taler om obstruktion, så deler han analysen.

”Fra det øjeblik, der tegnede sig et flertal for at lave nogle regler, der for alvor ville gøre en forskel for chaufførernes arbejdsforhold, har især de østeuropæiske parlamentarikere og Dansk Folkepartis gruppe, ECR, sat alle sejl ind, for at vi ikke når at få nogle nye regler stemt igennem,” siger Ole Christensen.

Dokumentation

Elementer i Kommissionens oprindelige forslag til en ny vejpakke

Cabotage
Cabotagereglerne ændres, så det fremadrettet skal være muligt at køre et ubegrænset antal cabotageture inden for fem dage. I dag må der inden for syv dage maksimalt køres tre cabotageture.


Køre-hvile-tids-bestemmelser
Der åbnes for, at chaufføren over en periode på fire uger kan afholde to ugentlige hvil i træk på kun 24 timer. De øvrige hvil vil så blive forlænget. I dag skal chaufføren have et fuldt ugentlig hvil (45 timer) oven på en uge med nedsat hviletid.
Chaufføren må ikke sove i lastbilens førerhus under de almindelige ugentlige hvil. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre chaufføren alternativ overnatning.

Udstationering
En chauffør, der inden for en måned har mindst tre dages arbejde i et andet medlemsland, vil blive omfattet af opholdsdirektivet.


Fair og socialt balanceret konkurrence
Nye rammer for at begrænse såkaldte postkasseselskaber.
Grænseoverskridende kontrol og styrket håndhævelse af reglerne
En række regler fortolkes forskelligt på tværs af EU. Disse skal klargøres.

En grønnere transportbranche
Harmonisering af vejafgifter, sådan at tidsbaseret betaling afskaffes til fordel for kilometerbaseret betaling.
Miljøvenlige køretøjer skal slippe billigere.
Et opgør med vejafgifter, som rammer borgere forskelligt, alt efter hvilke medlemslande de kommer fra.
Nye emissionsstandarder for privatbiler og varevogne (kommer senere) og nye regler for national overvågning og rapportering af CO2-udslip fra lastbiler.

Ny teknologi
EU-Kommissionen vil bane vejen for teknologi, som fremmer automatiserede køretøjer.
Fælles standarder for betaling af vejafgifter.
Digitalisering

Der skal sikres datafundament for en fælles europæisk rejseplan.

Læs mere her.

Kilde: EU-Kommissionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

Ole Christensen

Fhv. MEP (S), fhv. viceborgmester, Brovst Kommune
butiksuddannet, merkonom

Rina Ronja Kari

Miljø- og klimapolitisk seniorkonsulent, Dansk Standard
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)