Afstemning om vejpakke blev forpurret – nu venter valget

LUKKETID: Europa-Parlamentets afstemning om en vejpakke blev onsdag skudt til hjørne efter at være druknet i ændringsforslag. Nu truer parlamentsvalget med at sende mere end et års politisk arbejde tilbage til start.

EU er delt på kryds og tværs af partiskel og landegrænser på spørgsmålet om vilkårene for godstransport på de europæiske motor- og landeveje.

Således også Europa-Parlamentet, der onsdag måtte udskyde plenarforsamlingens afstemning om en ny vejpakke, efter at forslaget var blevet druknet i en syndflod af ændringsforslag og opsplitninger.

Forslaget er nu sendt tilbage til Parlamentets transportudvalg, som ellers selv havde givet fortabt i forhold til at opnå enighed om vejpakken, da den for anden gang var til afstemning her i januar.

Udvalget skal nu forsøge at luge ud i de godt 1.200 ændringsforslag og næsten lige så mange forslag til opdeling og opsplitning at teksterne, inden Parlamentet midt i april lammes frem mod EP-valget i maj.

Og med valgkampen under opsejling synes kompromisviljen at være nedadgående. Alligevel krydser den danske parlamentariker Ole Christensen (S) fingre for, at det lykkes.

”Vi har arbejdet med vejpakken så længe, og det vil være komplet meningsløst, hvis den bliver tabt på gulvet i 11. time. Jeg håber og tror stadig, retfærdigheden kan ske fyldest, og at vi får stemt et fornuftigt resultat igennem i april,” siger Ole Christensen.

Frygt for forlis
De centrale knaster i vejpakken drejer sig først og fremmest om nye køre-hvile-tids-regler og en udvidelse af udstationeringsdirektivet til som udgangspunkt også at dække lastbilchauffører.

Et tredje centralt element er cabotagereglerne. Og indtil videre er det efter flere forsøg lykkedes Parlamentets transportudvalg at nå til enighed om denne del, mens de to øvrige elementer er blevet hældt ned ad brættet.

Derfor har hverken Ole Christensen eller Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU de store forventninger til, at tredje forsøg vil vise sig som lykkens gang for transportudvalget.

”Vi er i en situation, hvor transportudvalget så at sige er totalt ubrugeligt. Derfor er vi nødt til at afklare det i plenarforsamlingen. Men jeg frygter, at det hele bliver stemt ned, og at vi først når videre på den anden side af parlamentsvalget,” siger Rina Ronja Kari.

De forslag om køre-hvile-tid og udstationering, som Parlamentet skulle have taget stilling til onsdag er udarbejdet af kræfter i den socialdemokratiske (S&D) og den liberale gruppe (ALDE).

Både den grønne gruppe og den konservative gruppe er meget splittede. Men hvor de første mener, at der er for mange huller i de nye reglers værn for chaufførerne, så er holdningen hos sidstnævnte, at reguleringen går alt for langt.

EU delt mellem øst og vest
Rina Ronja Kari er selv skeptisk i forhold til, om det aktuelle forslag kommer til at besegle nogle huller, som reelt vil underminere ambitionerne om at sikre forholdene for chaufførerne.

”Vi er næsten klar til at stemme for. Men der er nogle huller, som vi var nødt til selv at stille nogle ændringsforslag til. Vi kan jo se, at nogle transportvirksomheder meget aktivt bruger enhver mulighed for at omgå reglerne,” siger Rina Ronja Kari.

Første del af Kommissionens forslag til den nye vejpakke blev præsenteret i maj 2017.

Og mens Ministerrådet i december 2018 blev enige om sin kompromistekst, så har Parlamentet været lammet af modsatrettede interesser, der primært er bundet op på hensyn til de enkelte medlemslande.

Skillelinjerne går først og fremmest mellem en række østeuropæiske lande, der på den ene side ønsker at opnå endnu bedre adgang til markedet for godstransport, og vesteuropæiske lande på den anden side, der ikke har den store interesse i at åbne markedet yderligere.

Det handler både om erhvervsinteresser, hvor østeuropæiske virksomheder i kraft af lavere løn og færre krav til chaufførernes arbejdsvilkår har en markant konkurrencefordel og derfor sætter sig på stadig mere af den europæiske godstransport.

Fra de faglige organisationers side anser man det for social dumping, hvor danske lønninger og arbejdsvilkår bliver undermineret af underbetalte østeuropæiske chauffører.

”Der er en meget standhaftig gruppe af parlamentarikere, der vil gøre alt for at bevare status quo, så der fortsat kan drives konkurrence på løn og arbejdsvilkår i vejtransporten,” siger Ole Christensen.

Potentiale for flertal
Parlamentets transportudvalg vil igen skulle stemme om vejpakkens forskellige elementer i starten af næste uge, og så kan forslagene igen komme på det samlede Parlaments dagsorden senere på ugen.

I Danmark blev nyheden om onsdagens kuldsejlede forsøg på at få vejpakken til afstemning mødt med hovedrysten og frustration hos DTL Danske Vognmænd.

”Det er intet mindre end skandaløst. I årevis har Europa haft social dumping og unfair konkurrence som et massivt problem for vejgodstransporten, og år efter henslæber mennesker en urimelig og uværdig tilværelse som chauffører for håndører,” siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd, i en kommentar.

Lykkes det at mobilisere et flertal i Parlamentet inden valget, vil deres aftale blive retningsgivende for de afsluttende forhandlinger mellem Parlamentet, medlemslandene og Kommissionen.

Både Erik Østergaard og kilder i EU-systemet oplever de mange ændringsforslag til onsdagens afstemning som rendyrket obstruktion af processen foranlediget af østeuropæiske parlamentarikere, som frygter, at der skulle vise sig at være flertal for forslagene.

Selvom Ole Christensen ikke selv taler om obstruktion, så deler han analysen.

”Fra det øjeblik, der tegnede sig et flertal for at lave nogle regler, der for alvor ville gøre en forskel for chaufførernes arbejdsforhold, har især de østeuropæiske parlamentarikere og Dansk Folkepartis gruppe, ECR, sat alle sejl ind, for at vi ikke når at få nogle nye regler stemt igennem,” siger Ole Christensen.

Forrige artikel Bredt flertal samler sig om stramning af miljøzoner Bredt flertal samler sig om stramning af miljøzoner Næste artikel Ny debat om blå bloks trafikplan: Bliver de mange milliarder brugt fornuftigt? Ny debat om blå bloks trafikplan: Bliver de mange milliarder brugt fornuftigt?
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.