Bondam til kommuner: Stil krav om cykling i jeres udbud

DEBAT: Glem skåltalerne om det gode, gamle cykelland Danmark. De rå fakta fortæller en anden historie. Lad os i 2018 se flere tværkommunale cykelstis-sekretariater, flere cykelregnskaber og flere krav om cykling i kommunale udbud, skriver Klaus Bondam.

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

2017 bød på flere gode nyheder på cykelområdet. Særlig interessant er en lettere adgang for kommuner til at sænke hastighedsgrænsen til 40 km/t og en cykelpulje på 100 millioner kroner, hvor kommuner kan søge om tilskud til projekter inden for temaerne cykelbyer; cykling til skole og fritid; supercykelstier og cykelpendling; rekreativ cykling og cykelturisme samt udviklingsprojekter.

De nye hastighedsregler er et vink med en vognstang, som kommunerne forhåbentlig vil fange i stor stil. Både fordi lavere fart er et stærkt – og gratis – instrument til at få det fald i ulykkestallet for bløde trafikanter, som vi har så meget brug for. Og fordi en øget følelse af tryghed i trafikken er en forudsætning for at få flere op på cyklen.

Men få ting kommer gratis. Hvad skal pengene bruges på – så kort kan politik også på det kommunale område summeres op. Det overrasker nok ikke, når vi i Cyklistforbundet håber, at de nyvalgte kommunalpolitikere vil bruge flere penge på cykelstier. Selvfølgelig gør vi det.

Men vi håber faktisk endnu mere på, at politikerne bliver opmærksomme på, hvorfor vi skal bruge penge på cykelstier.

Skær romantikken væk
Vi vil gerne skære al romantik om cykling væk. Den danske cykelkultur anno 2018 er ikke som Carlsbergs magiske cykeltur med Mads Mikkelsen gennem et lækkert colourgradet København. Skåltalerne om Danmark som det hyggelige land mod nord, hvor alle børn cykler, hvor unge par cykler smilende ud i den lovende forårsnat, og hvor ældre par med sølvhår nyder en ispind i sommerlandet med termokanden i cykelkurven, holder ikke længere.

De rå fakta er, at stadig færre cykler uden for de store byer. At færre børn cykler til skole. At cykelandelen kun er fastholdt i byer, hvor der er gjort en massiv politisk indsats for at fastholde cykelkulturen. At hjertekarsygdomme og andre livstilssygdomme florerer. At inaktivitet ifølge Sundhedsstyrelsen er den næststørste dødsårsag efter rygning. At danske børn ifølge WHO har europæisk bundrekord i fysisk aktivitet.

Derfor glæder vi os i Cyklistforbundet, når vi ser Asfaltindustrien tale for en masterplan for danske veje, der sætter cykelstier ind i ligningen. Vi glæder os, når de efterlyser samarbejde på tværs af kommunerne og peger på det absurde i, at vi i stedet for nyttige (super)cykelstier, som går igennem flere kommuner og binder vores hverdag bedre sammen, får cykelstier, der stopper ved kommunegrænsen, fordi nabokommunen prioriterer anderledes.

Asfaltindustriens fokus på cykelstier er indeholdt i et forslag til, hvordan man kan styrke det kommunale vejnet til gavn for klima, samfundsøkonomi og fremkommelighed. Det giver i den grad mening – og vidner om et blik, der er større end egen baggård. Sådan et blik på verden er vejen frem. Uden det lykkes vi ikke med at skabe et sundere og mere bæredygtigt Danmark. Uden det ender vi med ukoordinerede politikområder, som ikke udnytter de økonomiske ressourcer godt nok.

Skub på virksomheders vanetænkning
Derfor har vi på tærsklen til en ny kommunal-periode en anbefaling til de nyvalgte: I skal ikke bygge cykelstier, fordi I kan lide tanken om det gode, gamle cykelland Danmark. I skal gøre det, fordi flere cyklister og mere aktiv transport styrker folkesundheden, reducerer trængslen på vejene og bidrager til et bedre klima.

Lad os derfor se flere kommuner, der opretter tværkommunale cykelstissekretariater, der arbejder med cykelregnskaber som politisk udviklingsværktøj, og som stiller krav om cykling i kommunale udbud.

Der er mange situationer, hvor el-ladcykler – og ikke varevogne – kan og bør trække læsset. For eksempel boomer internethandlen og pakketransporten. Det internationale kurerfirma DHL er et eksempel på en virksomhed, der målrettet udnytter fordelene ved el-ladcyklers fremkommelighed i indre by-områder.

At flere borgere tager cyklen, og flere virksomheder tænker cyklen ind i forretningen handler ikke kun om egne valg. Det handler også om ydre påvirkninger. Tiden og teknologien er moden til, at kommunerne skubber på et vaneskift i virksomhederne og stiller krav om cykling i relevante udbudsopgaver.

Som Danske Erhvervs’ fagchef for transport og infrastruktur, Jesper Højte Stenbæk, siger i det seneste nummer af magasinet Cyklister: ”Vanetænkning gør jo nok, at virksomhederne ikke får øje på ladcyklen som arbejdsredskab”.

Forrige artikel FDM: Mindre luftforurening kræver mere end forbudte dieselbiler FDM: Mindre luftforurening kræver mere end forbudte dieselbiler Næste artikel Ny debat: Året der gik på transportområdet Ny debat: Året der gik på transportområdet
  • Anmeld

    Preben Skjøth · Politisk rådgiver hos Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL

    Spis brød til, Klaus Bondam


    Det lyder smukt, nærmest lidt for rørstrømsk, når Klaus Bondam udtrykker sin begejstring for asfaltindustriens interesse for cyklisterne. Men helt ærligt, er det næppe cyklisterne, asfaltindustrien i første omgang tænker på. Det er nærmere de muligheder, der ligger i ekstra indtjening ved etablering af nye, eller forbedringer af gamle, cykelstier.

    Det er fint, at cyklisterne får bedre, og mere sikre, vilkår at færdes under, og jeg finder det positivt at fortsætte med udbygning af cykelstier.

    Men det er for stærk kost, at Klaus Bondam skamroser asfaltindustrien, blot fordi cykelstierne er inddraget i fremtidsplaner og tilbud.