Debat

DTL: Infrastrukturaftalen vakler på pinde

DEBAT: Set i en større politisk sammenhæng er det afgørende, om en aftale på 113 milliarder kroner hviler på et bredt fundament. Rød bloks kritik af infrastrukturplanen skaber derfor stor usikkerhed, skriver Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL.

Infrastrukturaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er en god aftale, der langt hen ad vejen beriger landets godskørende vognmænd, mener Erik Østergaard.
Infrastrukturaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er en god aftale, der langt hen ad vejen beriger landets godskørende vognmænd, mener Erik Østergaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

Med bortfaldet af den store omfartsvej omkring Mariager i regeringens og Dansk Folkepartis infrastrukturaftale blev der pludselig økonomisk råderum til igen at behandle et højst nærværende problem: Manglen på parkeringspladser til lastbilerne til pause og hvil.

Jeg har tidligere udtalt, at infrastrukturaftalen mellem den siddende regering og Dansk Folkeparti er en god aftale, der utvivlsomt langt hen ad vejen beriger landets godskørende vognmænd med tiltrængte nye vejstrækninger – og vedligeholdelse af de eksisterende.

Det mener jeg stadigvæk. Men lad os være ærlige: Aftalen bærer tydeligt præg af, at der gennem længere tid har været arbejdet indgående med de enkelte emner hos embedsfolket (læs: Vejdirektoratet), og det er som bekendt ikke sket over en nat.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ny vin på gamle flasker
Adskillige af de anførte projekter og anlæg har været ting, som man i embedsregi har beskæftiget sig med i mange, mange år, men hver gang pænt har måttet lægge i skuffen til ”bedre tider”. Nu er det støvet af og kommet til sin ret. For sent, vil mange sige.

Politisk nølen og berøringsangst har gjort, at projekterne lige så stille gennem skiftende regeringer er blevet skubbet foran og nu sælges som ny vin på gamle flasker frem mod 2030.

Endnu en gang kan danske skatteborgere og dansk transporterhverv geråde i usikkerhed om, hvad fremtiden egentlig byder af infrastrukturforbedringer.

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

Det gør ikke indholdet ringere, men det giver en skidt fornemmelse af, om alt det gode nu også kan realiseres.

Fornemmelsen forstærkes af det faktum, at vi, som det måtte være alle bekendt, står foran et folketingsvalg om senest to måneder, hvor der ganske sikkert vendes op og ned på tingene.

Og derfor har det en betydning, om en aftale på 113 milliarder kroner hviler på et bredt eller et smalt fundament.

Her må jeg så konstatere, at aftalen, set i en større politisk sammenhæng, vakler på pinde.

Usikkerhed efter valget
Oppositionspartierne har meldt klart ud, at der er alt for meget asfalt i infrastrukturaftalen. Fremtiden kalder på mere kollektiv transport, flere letbaner, bedre og hurtigere togforbindelser. Men det skal man kigge rigtig langt efter i regeringens aftale.

Kritikken fra rød blok har lydt, at 80 procent af de nye projekter i infrastrukturplanen er veje, og at det ikke løser de store problemer med trængsel og forurening, som vi allerede i dag står med.

Det betyder, at kommer der en anden regeringskonstellation og parlamentarisk situation efter et folketingsvalg, kan infrastrukturaftalen meget vel ikke være det papir værd, den er skrevet på.

Endnu en gang kan danske skatteborgere og dansk transporterhverv geråde i usikkerhed om, hvad fremtiden egentlig byder af infrastrukturforbedringer. Hertil kommer de store usikkerheder omkring de alternative brændstoffer, som også er et hængeparti, inden vi tager hul på det sidste årti med fossile brændstoffer.

Læs også

Behov for flere rastepladser
Men én ting er helt sikkert – aftale eller ej: Vognmændene og chaufførerne vil fortsat have behov for, at man fra alle politiske verdenshjørner tager fat på problemet med den manglende kapacitet på rastepladserne for lastbiler.

Når man betænker, at dette har været et emne i offentligheden siden årsskiftet 17/18, og at kapacitetsmanglen også udspringer af social dumping, som tilmed et samlet Folketing gennem en vedtagelse i oktober 2018 har besluttet sig for at bekæmpe, så må og skal der gøres noget.

Indtil videre er problemet med rastepladserne henvist til side 37 i den eksisterende aftale, men med lovning om, at man vil følge ”situationen” tæt. Vi ved godt normalt, hvad det betyder i finanssprog. Men nu er der et finansieringsgrundlag, som delvist bør tilfalde transporterhvervet til flere rastepladser.

Så kære rød blok: Måtte I fælde den stående aftale, så skal I sikre jer, at vognmændenes og chaufførernes kamp mod social dumping bakkes op, ved at finansiere en forøgelse af rastepladskapaciteten. Og så i øvrigt holde fast i hovedparten af de fornuftige vejprojekter fra den borgerlige infrastrukturaftale. Det vinder alle mest på.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

0:000:00