Ole Birk Olesen: Det er en misforståelse, at biltrafik ikke kan forenes med klimaet

DEBAT: Der hersker mange steder en snæversynet opfattelse af, at den kollektive trafik er grøn transport, mens bilen udelukkende repræsenterer den sorte transport, men det er en forsimplet generalisering, skriver Ole Birk Olesen (LA).

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Der har de seneste par måneder været næsten lige så mange kommentarer til regeringen og Dansk Folkepartis investeringsplan, som der er kroner i planen – og den store debat, der har været blandt danskerne, i medierne og på Christiansborg, vidner om, hvor vigtigt transportområdet er for os alle sammen; hvad enten vi er bilister, togpassagerer, erhvervsdrivende eller noget helt fjerde.

Det viser de mange indlæg om investeringsplanen her hos Altinget også. En sammenhængende, stabil og stærk transportinfrastruktur er afgørende for at opretholde og videreudvikle vores samfund, så det bliver endnu bedre rustet til en fremtid, hvor der vil være endnu flere mennesker, der bruger vores veje og skinner. Det er derfor, jeg med stolthed kan sige, at vores investeringsplan vil gøre en vigtig og afgørende forskel for Danmark.

Større sammenhængskraft
For når Altinget her i debatten spørger, om de mange milliarder kroner bliver brugt fornuftigt, er jeg ikke i tvivl om, at de mange initiativer og projekter i investeringsplanen tilsammen vil bidrage til at skabe en endnu bedre sammenhængskraft og mobilitet i Danmark nu og i fremtiden til glæde for os alle sammen.

Det gælder både på vej- og baneområdet, for de private husholdninger og erhvervslivet – og for den private og kollektive trafik. Mange kritikere af investeringsplanen glemmer nemlig, at den kollektive trafik ikke kun eksisterer på skinner, men også kører på asfalt.

Lokale og regionale busser, fjernbusser, taxier, delebiler og meget andet er også kollektiv trafik, og det er derfor fejlagtigt at påstå, at det kun er privatbilister, der får glæde af de kommende vejinvesteringer.

Milliarder til jernbanen
Jeg vil i den forbindelse også benytte lejligheden til at understrege, at den traditionelle skinnebårne kollektive trafik ikke bliver forbigået med investeringsplanen. Tværtimod. Næsten halvdelen af de samlede investeringer i perioden 2021-2030 foregår på jernbaneområdet – og ud over de cirka 50 milliarder kroner, der i de kommende år bliver brugt på jernbanen, har vi de seneste år også brugt mange milliarder kroner på at opgradere jernbanen, så den bliver mere driftssikker og tidssvarende.

Indkøb af nye elektriske tog, et nyt signalprogram, elektrificering af centrale dele af jernbanen, nye jernbaner og hastighedsopgradering af eksisterende jernbaner er ikke gratis. Det er derfor, vi har brugt og bruger enorme summer på at gøre jernbanen bedre og mere attraktiv.

Omkring årtusindskiftet besluttede den daværende socialdemokratisk ledede regering at droppe den planlagte elektrificering af jernbanenettet. Det var en fejl. Det tager mange år, og det koster rigtig mange penge at modernisere hele jernbanen som det, vi er i gang med nu – men hvis vi var begyndt noget før, mens tid var, havde det måske ikke været så dyrt, omfangsrigt og kompliceret et projekt.

Vi må tage ved lære af fortidens forkerte beslutninger; især når de skriger så himmelråbende højt til os, som vores jernbaneinfrastruktur gør i dag.

Vejnettet skal prioriteres
Jeg tror, at vi vil stå i samme situation om 10-15-20 år, hvis vi ikke investerer i vores veje nu. Alt for mange oplever at holde i kø og spilde dyrebar tid i trafikken, og jeg ved, hvor frustrerende det er, at en tur fra A til B føles, som om man skal igennem hele alfabetet, inden man når sin destination. 90 procent af al persontransport foregår på vejene, og det kan selv Enhedslisten ikke betvivle.

Vi må og bør investere i vores veje, hvis vi skal imødekomme hovedparten af danskernes interesser – og hvis vi skal sikre, at vi ikke står med lige så store problemer på vejnettet i fremtiden, som vi oplever med jernbanen i dag. Det leder mig hen til den tredje misforståelse: at biltrafik ikke kan forenes med et hensyn til klimaet.

Bilen kan også være grøn
Der hersker mange steder en snæversynet opfattelse af, at den kollektive trafik er grøn transport, mens bilen udelukkende repræsenterer den sorte transport. Det er en forsimplet generalisering. For som forskningsleder Niels Buus Kristensen skriver, så er det den grønne omstilling af køretøjerne, vi bør have fokus på.

Regeringen præsenterede i efteråret sit store klima- og luftudspil, der blandt andet indebærer en målsætning om, at der fra 2030 ikke længere kan købes traditionelle benzin- og dieseldrevne biler i Danmark.

Det betyder, at der i 2030 kan være over én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler i Danmark. Samme år vil investeringsplanen være gennemført, og det betyder, der vil være langt flere miljøvenlige biler på både de nye og gamle veje om blot 11 år.

Vi er meget opmærksomme på de store miljø- og klimaudfordringer, vi står over for, og det viser vores klimaudspil med al tydelighed. Vi håndterer situationen med alvor og fornuft. Derfor har vi også præsenteret de store indsatsområder hver for sig; men til sammen vil investeringsplanen, klima- og luftudspillet, investeringerne i jernbanenettet og flere andre aftaler og forlig skabe fundamentet for et bæredygtigt samfund med fokus på at håndtere miljø- og klimaproblemerne, reducere trængsel og skabe mere vækst, samtidig med vi sørger for at sikre en stærkere transportinfrastruktur.

Jeg ser derfor forventningsfuldt frem mod en fremtid, hvor de beslutninger, vi har truffet i dag, vil gøre en vigtig og afgørende forskel for os alle sammen og for Danmark som helhed.

Forrige artikel Auto-direktør: Teknologi og big data er nøglen til den bedste kollektive trafik Auto-direktør: Teknologi og big data er nøglen til den bedste kollektive trafik Næste artikel DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.