Debat

Lektor: Blå blok parkerer det vigtigste håndtag for fremtidens transport

DEBAT: Blå bloks trafikplan fokuserer udelukkende på udbudssiden og ikke på efterspørgslen efter transport, hvilket efterlader det store, vigtige bil- og brændstofhåndtag i Finans- og Skatteministeriet, skriver Harry Lahrmann.

Der er væsentligere ting at diskutere i blå bloks trafikplan end omfartsvejen til Mariager, mener Harry Lahrmann.
Der er væsentligere ting at diskutere i blå bloks trafikplan end omfartsvejen til Mariager, mener Harry Lahrmann.Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harry Lahrmann
Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

Planen forholder sig heller ikke til, hvordan planen bidrager til at nå de politisk vedtagne mål om, at sektoren skal være CO2-neutral i 2050.

Harry Lahrmann
Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

Jeg har de seneste uger besvaret utallige henvendelser fra pressen om Mariager omfartsvej – men er omfartsvejen omkring Mariager det vigtigste punkt at diskutere i regeringens nye aftale om et sammenhængende Danmark − Investeringsplan 2030?

Nej, der er faktisk væsentligere ting at diskutere, lad mig blot nævne nogle:

·      I planen bindes 112 milliarder kroner til ny infrastruktur i de næste ti år til projekter, som er forhandlet på plads i et lukket rum blandt forligspartierne og for mange af projekterne uden offentlig debat.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

·      Projekter, som planlægningsmæssigt er på vidt forskellige stadier – for nogle projekter er der gennemført VVM-analyse – andre er kun på skitsestadiet. Men det faktum, at de løst planlagte projekter er med i denne pakke, betyder, at uanset hvad der sker i den videre planlægningsproces − herunder VVM-undersøgelse og offentlig debat − bliver de gennemført, medmindre der er enighed i forligskredsen om at droppe projektet.

·      Og ingen kender de projekter, som blev fravalgt i det lukkede forligsværelse – formodningen må være, at styrelserne har forsynet forligskredsen med langt flere projekter end de projekter, der kom med på den endelige liste – men hvilke?

Hvem betaler for kommunevejene?
·      Men denne forligskultur på transportområdet er ikke ny – den har eksisteret i mange år – også under socialdemokratisk ledede regeringer – læg mærke til, at Vejdirektoratets analyse af omfartsveje omkring Mariager udkom i 2013 under en socialdemokratisk regering.

·      Det specielle ved Mariager omfartsvej er, at den starter og slutter i en kommunevej og er planlagt til at overgå til kommunen, når den er færdig. Men hvorfor skal staten lige betale for en kommunevej i Mariager? Vejloven er klar; staten planlægger og betaler statsvejene, og kommunerne planlægger og betaler kommunevejene. Ved kommunalreformen i 2007 blev amtsvejene fordelt med 20 procent til staten og 80 procent til kommunerne. Og har man i mellemtiden fundet ud af, at staten burde have en større del af kommunevejene, så var det vel den diskussion, man skulle tage.

Læs også

·      Bemærk i øvrigt, at Mariager omfartsvej ikke er den eneste kommunevej, som er med i aftalen. Aftalen afsætter også 600 millioner kroner til en ny vej til Stevns, hvor der i dag ikke er statsveje.

·      Planen er, som navnet siger, en investeringsplan og forholder sig dermed kun til den ene side af det nødvendige indhold af en national transportplan – nemlig udbuddet af infrastruktur. Den anden side er efterspørgslen efter transport, hvordan udvikles og reguleres denne? I praksis er det store håndtag her bil- og brændstofafgifter, men også initiativer, der fremmer samkørsel, delebiler, koblede rejser med videre. Men det beskæftiger planen sig ikke med – og dermed overlades det vigtigste håndtag for fremtidens transport til finans- og skatteministeren.

Usikkerhed om intern rente
·      Planens nøgleparameter for de beskrevne projekter er den såkaldte interne rente, men problemet er, at beregningen af den interne rente er behæftet med stor usikkerhed, uden at denne usikkerhed kvantificeres noget. Man kunne ønske sig, at den interne rente blev opgjort som for eksempel 6,5 procent ±3 procent, som angiver, at det bedste bud på en intern rente er, at den kommer til at ligge i intervallet mellem 3,5 procent og 9,5 procent.
Dertil kommer, at en række parametre slet ikke medregnes, for eksempel barriereeffekter af veje, attraktivt bymiljø, friluftsliv og natur, landskabelige og visuelle effekter samt tryghed ved at færdes i trafikken.

·      Planen forholder sig heller ikke til, hvordan planen bidrager til at nå de politisk vedtagne mål om, at sektoren skal være CO2-neutral i 2050 – måske af den simple grund, at en vurdering af planen i dette perspektiv ville konkludere, at planen vil forværre mulighederne for at opnå en CO2-neutralitet i 2050.
Vi mangler i den grad en National transportplan, der både ser på udbuds- og efterspørgselssiden, og som igennem en åben og demokratisk planlægningsproces sætter de lange sigtelinjer for transportsektorens udvikling – herunder projekter til udbygning af infrastrukturen og projekternes samlede påvirkning af mulighederne for at nå CO2-målene i 2050. God inspiration kan findes i Norge og Sverige, men faktisk også i mange kommuners mobilitetsplaner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

0:000:00