EL-borgmester: Blå blok afsætter "latterligt lille" beløb til cykelpulje

Som nævnt får man meget for pengene, når man investerer i cykler sammenlignet med andre transportformer. Og herudover har investeringer i cyklisme mange fordele for den enkelte borger og for samfundet.

Med 30 minutters cykling dagligt reduceres vores dødelighed med 30 procent. Denne markante forbedring af sundheden er en medvirkende årsag til at flere af hovedstadens pendlere de senere år har valgt at lade bilen stå og i stedet valgt at træde i pedalerne på regionens begyndende net af supercykelstier.

Økonomisk incitament
For samfundet betyder det færre sygedage og færre udgifter til sundhedsvæsenet. Det samfundsøkonomiske overskud for at etablere 750 kilometer supercykelsti, der koster 2,2 milliarder kroner at anlægge, er på ikke mindre end 5,7 milliarder kroner – heraf udgør sundhedsgevinsterne 4,6 milliarder kroner.

Herudover bidrager cyklen ikke til nogen af de miljø- og klimaproblemer, som optager stadig flere danskere disse år. Det vil sige, at man som cyklist ikke alene forbedrer sit eget helbred – man skader heller ikke andres.

Måske den manglende vilje til at investere i cykler skyldes de misforståelser, som desværre alt for ofte præger debatten.

Her argumenterer højrefløjen med, at cykler ikke udgør et realistisk alternativ til bilen. Men en spritny undersøgelse viser, at brugerne af supercykelstier gennemsnitligt transporterer sig elleve kilometer hver vej, mens den gennemsnitlige afstand for alle regionens pendlere er på 15 kilometer.

På landsplan er 47 procent af alle pendlerturene ti kilometer eller derunder. Og zoomer man ind på København, ved vi, at erhvervsturene, som typisk får stemplet nødvendige bilture, alene udgør ti procent af de samlede ture med bil. Omvendt er hver fjerde af alle bilture på under fem kilometer, hvilket for langt de fleste er en overkommelig afstand på cykel.

Investeringerne er for små
I mange hovedstadskommuner er det ikke muligt at udvide vejene uden at begynde at rive huse ned. Det vil sige, at den politiske opgave er at prioritere den plads, der nu engang er på vejnettet, mellem transportformerne. Eftersom cyklen er et ekstremt pladseffektivt transportmiddel, så spiller pedalkraften en afgørende rolle, hvis vi skal løse trængselsproblemerne i hovedstadsområdet.

Hvis København skal bevare vores titel som verdens bedste cykelby og lade cyklen spille den fortjente hovedrolle i løsningen af vores trængsels- og miljøudfordringer, skal vi de kommende år både skabe plads til 100.000 nye indbyggere og til en fortsat overflytning fra bil til cykel på byens cykelstier og i cykelstativerne.

Det kræver investeringer på op imod 4,8 milliarder kroner frem mod 2025 til blandt andet dyr, men nødvendig cykelparkering ved statens S-togsstationer. Så selvom man generelt kommer langt med relativt små midler på cykelområdet, så kan investeringerne også blive for små. Det er tilfældet i regeringens infrastrukturplan.