EL-borgmester: Blå blok afsætter "latterligt lille" beløb til cykelpulje

DEBAT: Blå blok vil investere 110 milliarder kroner i infrastruktur, men kun én milliard er afsat til en cykelpulje, selvom cykelstier er samfundsmæssigt rentable. Det viser manglen på grønne ambitioner hos regeringen, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester

En milliard gode danske kroner afsætter regeringen til en ny national cykelpulje i deres infrastrukturplan.

Det kan lyde af meget, når man ved, at cykelstier er meget billigere end motorveje og højklasset kollektiv transport. Men når man ser lidt nærmere på planen, står det hurtigt klart, at beløbet er latterligt lille og det nærmeste, man kommer en tilståelsessag i forhold til manglen på grønne ambitioner hos den nuværende transportminister og regering.

Samlet set vil regeringen og Dansk Folkeparti investere 110 milliarder kroner i forbedringer af infrastrukturen frem mod 2030. Den ene milliard til en ny national cykelpulje udgør altså under én procent af det samlede beløb. Og pengene skal spredes ud over 98 kommuner over en tiårig periode.

Hvis alle kommuner får mulighed for at søge medfinansiering fra puljen, og hvis alle kommuner skal have samme ret til tilskud uanset størrelse, så giver det en million kroner i medfinansiering per kommune årligt.

Prioritér cykelområdet
Eftersom en kilometer cykelsti koster mellem to og fem millioner kroner afhængigt af stedet, så rækker statens pulje til mellem to og fem kilometer cykelsti per kommune i løbet af de ti år. Med den udbygningstakt kan man ikke have en forventning om at gøre cyklen mere attraktiv over længere afstande.

At regeringen ikke er villig til at øremærke flere penge til cykelområdet kan undre – ikke mindst set i lyset af, at cykeltrafikken på landsplan er faldende til trods for mange fordele ved at cykle.

Som nævnt får man meget for pengene, når man investerer i cykler sammenlignet med andre transportformer. Og herudover har investeringer i cyklisme mange fordele for den enkelte borger og for samfundet.

Med 30 minutters cykling dagligt reduceres vores dødelighed med 30 procent. Denne markante forbedring af sundheden er en medvirkende årsag til at flere af hovedstadens pendlere de senere år har valgt at lade bilen stå og i stedet valgt at træde i pedalerne på regionens begyndende net af supercykelstier.

Økonomisk incitament
For samfundet betyder det færre sygedage og færre udgifter til sundhedsvæsenet. Det samfundsøkonomiske overskud for at etablere 750 kilometer supercykelsti, der koster 2,2 milliarder kroner at anlægge, er på ikke mindre end 5,7 milliarder kroner – heraf udgør sundhedsgevinsterne 4,6 milliarder kroner.

Herudover bidrager cyklen ikke til nogen af de miljø- og klimaproblemer, som optager stadig flere danskere disse år. Det vil sige, at man som cyklist ikke alene forbedrer sit eget helbred – man skader heller ikke andres.

Måske den manglende vilje til at investere i cykler skyldes de misforståelser, som desværre alt for ofte præger debatten.

Her argumenterer højrefløjen med, at cykler ikke udgør et realistisk alternativ til bilen. Men en spritny undersøgelse viser, at brugerne af supercykelstier gennemsnitligt transporterer sig elleve kilometer hver vej, mens den gennemsnitlige afstand for alle regionens pendlere er på 15 kilometer.

På landsplan er 47 procent af alle pendlerturene ti kilometer eller derunder. Og zoomer man ind på København, ved vi, at erhvervsturene, som typisk får stemplet nødvendige bilture, alene udgør ti procent af de samlede ture med bil. Omvendt er hver fjerde af alle bilture på under fem kilometer, hvilket for langt de fleste er en overkommelig afstand på cykel.

Investeringerne er for små
I mange hovedstadskommuner er det ikke muligt at udvide vejene uden at begynde at rive huse ned. Det vil sige, at den politiske opgave er at prioritere den plads, der nu engang er på vejnettet, mellem transportformerne. Eftersom cyklen er et ekstremt pladseffektivt transportmiddel, så spiller pedalkraften en afgørende rolle, hvis vi skal løse trængselsproblemerne i hovedstadsområdet.

Hvis København skal bevare vores titel som verdens bedste cykelby og lade cyklen spille den fortjente hovedrolle i løsningen af vores trængsels- og miljøudfordringer, skal vi de kommende år både skabe plads til 100.000 nye indbyggere og til en fortsat overflytning fra bil til cykel på byens cykelstier og i cykelstativerne.

Det kræver investeringer på op imod 4,8 milliarder kroner frem mod 2025 til blandt andet dyr, men nødvendig cykelparkering ved statens S-togsstationer. Så selvom man generelt kommer langt med relativt små midler på cykelområdet, så kan investeringerne også blive for små. Det er tilfældet i regeringens infrastrukturplan.

 

Forrige artikel Forbrugerrådet: Lyt til passagererne, det vil gavne den kollektive trafik Forbrugerrådet: Lyt til passagererne, det vil gavne den kollektive trafik Næste artikel DTL: Infrastrukturaftalen vakler på pinde DTL: Infrastrukturaftalen vakler på pinde
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.