DTL om infrastrukturplanen: Læg nu en gang for alle partipolitikken til side

Ikke skortet på opfordringer fra aktører
Hertil kommer, at Danmarks porte til de internationale forbindelser efter infrastrukturkommissionens mening var en central del af et effektivt transportnetværk, og teknologiske løsninger i øvrigt skulle effektivisere brugen af infrastrukturen.

Også stadig aktuelt – ikke mindst nu, hvor byggeriet på Femern Bælt forbindelsen kan påbegyndes, og den dansk-svenske mellemstatslige undersøgelse af en fast Helsingør-Helsingborg-forbindelse ligger klar ved årets udgang. Og den sidste anbefaling var – ja, gæt engang – klima: Der skal foretages en intensiv miljø- og klimaindsats, anbefalede kommissionen. Man må dertil sige, at Infrastrukturkommissionens arbejde og konklusioner altså stadig er topaktuelle nu 12 år efter.

For lige at vende tilbage til den forrige regering udlagde VLAK-regeringens såkaldte "vækstteam for handel og logistik" tilbage i november 2018 flere anbefalinger for at sikre, at der i fremtiden bliver foretaget de nødvendige investeringer i infrastrukturen blandt andet gennem en ny masterplan for investeringer i infrastrukturen.

Vækstteamet havde fået til opgave af regeringen at komme med anbefalinger til, hvordan handels- og logistikerhvervet bedst kunne blive understøttet og fremtidssikret i en digital verden.

Erhvervet kunne konstatere, at infrastrukturen af erhvervet selv blev nævnt i endnu et forum, hvilket, antog man, måtte anspore politikerne til at lytte nøje. Så det har jo ikke skortet på opfordringer fra de aktører, der holder Danmark kørende.

Brug ITS til at få flere fleksible vejarealer
Vognmændene forudsatte allerede dengang, at der i en sådan masterplan indgår anlæg af flere fleksible vejarealer ved for eksempel brug af ITS, som kan tilpasses forskellige transportformer i løbet af dagen.

Og helt lavpraktisk, at vi for eksempel skal have øget kapaciteten på rastepladserne, øget anvendelsen af modulvogntog og køretøjer med større kapacitet, og ikke mindst sikre, at nyanlæg tager højde for leveringsforholdene.

Hvad er så det statsfinansielle udgangspunkt for en ny infrastrukturplan i dag? Det ved jo kun finansminister Nicolai Wammen (S), men der er jo ingen tvivl om, at landets økonomi ikke kommer igennem coronakrisen uden alvorlige skrammer på næsen.

Men med en vaccine lige om hjørnet, en absolut sund grundøkonomi og et erhvervsliv, der på rigtig mange områder har formået at holde vågeblusset kørende og ikke gå helt i stå, så er jeg overbevist om, at vi når styrkede ud på den anden side af vores udfordringer.

Og det på en måde, så det nu må være tid at investere i infrastruktur først og fremmest. Og her bør den trafikale infrastruktur have absolut prioritet. Heller ikke dette må komme bag på ansvarlige transportpolitikere og en finansminister i øvrigt. Det skaber mobilitet, det skaber arbejdspladser.

Skal mindst være holdbart frem til 2030
Det hele er et spørgsmål om, at de politiske partier nu en gang for alle lægger partipolitikken til side og får skruet et bæredygtigt forlig sammen bestående af følgende elementer:

Det skal være holdbart frem til tidligst 2030, det skal indebære en prioritering og vægtning af, hvad der på kort sigt skal iværksættes, og en handlingsplan for, hvad der skal gennemføres på længere sigt. Og det skal være finansieret.

En stor del af de danske strategier og vækstrapporter for transportområdet er hidtil strandet på, at der ikke har været et tilstrækkeligt bredt politisk flertal bag. Men selv om ministeren ofte har et politisk flertal i ryggen, har skiftende ministre ikke eksekveret – eller kun sporadisk – på de elementer, der rent faktisk ligger i strategierne.

Det danske godstransporterhverv – og den danske infrastruktur – har derfor behov for politikere, der indgår brede aftaler, og som loyalt og med kontinuitet og vilje bidrager til at realisere dem. Uanset om det er valgår eller ej. 

Det her er ikke nyt for nogen, men jeg skal gerne sige det igen: Vi forventer som erhvervsrepræsentanter, at man nu træder i karakter som et samlet Folketing og får sat infrastrukturen ind i nogle rammer, der ikke indebærer den uforudsigelighed, som transporterhvervet indtil nu har måttet leve med.

I på de afgørende poster har med andre ord alt det grundlag, der skal til for at træffe de politiske valg. Og især det faktuelle grundlag, økonomien og fremtidsforudsigelserne for trafikudviklingen ligger lige for.