Debat

V: Danmarks mobilitet er faretruende lav

DEBAT: Lav vejkapacitet giver trafikale flaskehalse. Én ting er sikkert: Lav mobilitet gør Danmark fattigere, skriver transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

Vi skal ikke blive ved med at bruge hovedparten af de rådige anlægsmidler til jernbanen, mens vejene kalker til, skriver transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).
Vi skal ikke blive ved med at bruge hovedparten af de rådige anlægsmidler til jernbanen, mens vejene kalker til, skriver transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

Høj mobilitet er en af de afgørende forudsætninger for vækst, beskæftigelse og dermed også for velfærd i ethvert samfund.

Således også i Danmark, hvor mobiliteten efterhånden er blevet faretruende lav på grund af kraftig vækst i trafikken kombineret med et relativt lavt investeringsniveau.

Det har resulteret i, at vejkapaciteten mange steder er blevet for lille med deraf følgende trafikale flaskehalse. Og én ting er sikkert: Lav mobilitet gør Danmark fattigere.

Veje er jo "sorte" og miljøfjendske, lyder det ofte fra de røde partier. Denne falske myte køber vi ikke i Venstre.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

90 procent af trafikken foregår på vejene
Omkring 90 procent af trafikarbejdet foregår på vejnettet, herunder halvdelen af den kollektive transport – busserne.

Og trafikken på vejene er i fortsat vækst som et udslag af, at der de seneste år bogstavelig talt har været godt gang i hjulene i vores samfund.

Det giver omfattende pendling til og fra arbejde samt omfattende godstransport på lastbiler af råvarer og færdige produkter.

Det er derfor ikke holdbart i længden, at vi bliver ved med at bruge hovedparten af de rådige anlægsmidler til jernbanen, mens vejene – samfundets vidt forgrenede og livgivende blodårer – kalker til. Balancen skal genoprettes, og vejnettet skal opprioriteres.

Trængsel giver enorme tab
Danskerne sidder i kø 360.000 timer hver dag. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet. Det svarer til svimlende 41 år, som danskerne spilder på vejene – om dagen.

Tid, som kunne være blevet brugt langt bedre på arbejdet eller sammen med familien. Udover at det er spild af tid og liv, så er det også spild af penge.

For bilkøerne koster os alle stort tab af samfundskage – og dermed tab af velfærd. Det koster samfundet cirka 26 milliarder kroner årligt, at danskerne sidder i kø på vejene. Det svarer til cirka halvdelen af de årlige udgifter til den danske folkeskole.

Derudover koster det også på klimakontoen, at bilisternes køreture bliver forlænget på grund af køkørsel. Det understreger behovet for investeringer i den trafikale infrastruktur.

Læs også

Fremtidens veje er grønne
Men veje er jo "sorte" og miljøfjendske, lyder det ofte fra de røde partier. Denne falske myte køber vi ikke i Venstre.

Vores forudsætning er, at der allerede i 2030 er rigtig mange grønne biler, lastbiler og busser med deraf følgende reduktion i klimagasser. Og i 2050 vil fossile drivmidler stort set være en saga blot.

Derfor er investeringer i bedre veje også en vigtig investering i fremtidens grønne transport. Og en investering i et mere sammenhængende Danmark med plads til vækst og jobskabelse i alle dele af landet. Det burde der kunne opnås enighed om på tværs af Folketingets partier.    

Venstres mål med trafikinvesteringer
I Venstre mener vi, at der skal være plads til både den individuelle og den kollektive transport. Vi vil sikre et Danmark i balance og arbejde for at skabe sammenhæng på tværs af landet.

Derfor vil Venstre investere i moderne og effektiv infrastruktur, der styrker mobiliteten, styrker sammenhængskraften i samfundet, understøtter grøn transport, gør Danmark rigere og skaber vækst og bosætning i hele landet.

Det var baggrunden for, at den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti i marts 2019 indgik en ambitiøs og fuldt finansieret plan for udbygning af den trafikale infrastruktur med investeringer for 112,7 milliarder kroner.

Desværre resulterede valget i juni 2019 i et rødt flertal, der skrottede den blå trafikaftale. Regeringen ville i stedet starte forfra med at forhandle om en ny infrastrukturaftale. Foreløbigt har vi nu ventet i 18 måneder – med dagligt enorme tab af tid og penge.

Brug for langtidsholdbar og rullende aftale
Signalet til os politikere fra borgerne, erhvervslivet og kommunerne er ikke til at tage fejl af.

Sæt jer sammen hurtigst mulig og lav en bred trafikaftale, der er helhedsorienteret og langsigtet. Og som giver forudsigelighed i planlægningen. Og som samler op på alle de trafikale hængepartier i form af grydeklare anlægslove, VVM-undersøgelser og forundersøgelser, der er brugt mange penge på at få lavet.

Venstre har et særdeles klart og velfunderet billede af behovet for anlægsprojekter i alle landets regioner. Det har vi på baggrund af utallige feltbesøg rundt i landet, debatmøder i alle regioner og seriøse indspil fra erhvervslivet og kommunerne.

Vi har en prioriteret liste klar i skuffen, som tager afsæt i trafikaftalen fra marts 2019, som vi gik til valg på at gennemføre. Dog med visse justeringer og opdateringer. Eksempelvis prioriterer Venstre ikke en ny bane til Billund og en omfartsvej ved Mariager.

Vigtige puljer til støj og cyklisme
Banedanmark er ved at drukne i allerede bevilgede, men langt fra afsluttede jernbaneprojekter, så det triste normalbillede er alvorlige forsinkelser og fordyrelser af projekterne.

Herunder i forhold til det gigantiske signalprojekt til mere end 20 milliarder kroner. Nu skal vi satse på at få alle disse projekter sikkert i havn, før der søsættes en masse nye baneprojekter.

Ud over de konkrete anlægsprojekter ønsker Venstre, at der i en kommende aftale lægges stor vægt på bekæmpelse af trafikstøj og udbygning af cykelinfrastrukturen.

Desuden vil vi gerne investere i intelligente trafiksystemer, der kan bidrage til at fremme en grønnere transport og reducere trængslen.

Bedre afgang for handicappede borgere til kollektiv transport samt styrkelse af trafiksikkerheden er også på Venstres ønskeseddel.

Desuden er det vigtige, at vi ikke brænder alle pengene af på én gang, men at der i en langsigtet aftale også er indbygget gode reserver til opdukkende og påtrængende projekter.

Venstre er klar
Afslutningsvis vil jeg slå fast, at Venstre er fuldstændig klar til de kommende – og længe ventede – trafikforhandlinger.

Regeringen har tøvet alt for længe med at sætte gang i forhandlingerne, der må forventes af vare i flere måneder. Jeg håber dog, at der nu er lys for enden af tunnelen, så transportministeren inviterer til forhandlinger i starten af det nye år med mulighed for indgåelse af en bred trafikaftale før sommerferien 2021.

Jeg vil udtrykke håb om, at det lykkes ministeren at sætte en stor pose penge på forhandlingsbordet – for rækken af trafikale hængepartier er lang. Hvor der er vilje, er der vej.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

S-regeringen har skrottet VLAK-regeringens infrastrukturplan, som dermed betyder, at forhandlingerne om milliarderne til fremtidens motorveje, broer og jernbaner starter fra bunden.  

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udtalt, at regeringen går efter en bred aftale, som "kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen".

Men hvordan vil politikere og aktører have udformet en infrastrukturplan, som både er bred og håndterer de udfordringer, som infrastrukturen har?

Altinget kridter banen op og giver i den kommende tid ordet til partier i Folketinget, interesseorganisationer og borgmestre, som vil nævne deres overvejelser om de hensyn, som infrastrukturplanen skal vægte.

Her er deltagerne:

  • Anne Valentina Berthelsen (SF), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Birgit Hansen (S), borgmester, Frederikshavn Kommune
  • Carina Christensen, direktør, ITD
  • Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune
  • Erik Østergaard, direktør, DTL
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Hans Kristian Skibby (DF), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Henning Hyllested (EL), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent, Concito
  • Jens Ejner Christensen (V), borgmester, Vejle Kommune
  • Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv
  • Michael Svane, branchedirektør, DI Transport
  • Mogens Eduard Jespersen (V), borgmester, Mariagerfjord Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen (IDA)
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg Kommune
  • Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Pihl Lorentzen

Stedfortrædende MF (V) for Mads Fuglede (16/4-24), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

0:000:00