Debat

Rådet for Bæredygtig Trafik: Transporten skal væk fra bilerne

DEBAT: Samfundsøkonomiske analyseværktøjer favoriserer bilismen og understøtter ikke bæredygtig transport. Men bæredygtighed og CO2-besparelser skal indgå i forhandlingerne om ny infrastruktur, skriver Rådet for Bæredygtig Trafik.

Danmark er efterhånden langt bagud i forhold til andre lande, ikke mindst Holland, der er et forbillede for udbygning af cykelinfrastrukturen, skriver Rådet for Bæredygtig Trafik.
Danmark er efterhånden langt bagud i forhold til andre lande, ikke mindst Holland, der er et forbillede for udbygning af cykelinfrastrukturen, skriver Rådet for Bæredygtig Trafik. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poul Kattler og Niels Wellendorf
Henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Bæredygtig Trafik ønsker, at der ses på mobiliteten som et hele - ikke kun på enkeltprojekter. Vi skal have ændret transporten væk fra bilerne og hen mod aktiv transport og kollektiv transport.

Vi ser ikke et én-til-én skift fra fossilbiler til elbiler som en løsning. Og slet ikke hvis det betyder, at biltrafikken stiger og elbilerne kun bliver en udvidelse af den samlede bilpark.

38 procent af husstandene i Danmark har ikke bil, i Region Hovedstaden endog hele 52 procent. Det i sig selv betyder, at mange har brug for en god kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.

38 procent af husstandene i Danmark har ikke bil, i Region Hovedstaden endog hele 52 procent. Det i sig selv betyder, at mange har brug for en god kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.  

Poul Kattler og Niels Wellendorf, Henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik

De samfundsøkonomiske analyseværktøjer favoriserer bilismen og understøtter ikke bæredygtig transport. Vi har brug for at bæredygtighed og CO2-besparelser indgår, så modellerne må laves om, inden der træffes beslutninger om ny infrastruktur.

Infrastrukturplanen bør understøtte disse principper:

Korte distancer, hvor biler skal have en meget lille rolle og byrummene forbeholdes menneskers færden og ophold.

Mellemdistancer og pendling, hvor biler fungerer som tilbringer-transport til stationer ligesom cykler/elcykler. Kollektiv transport udbygges til større kapacitet.

Langdistance persontransport og godstransport, hvor jernbaner på hovedkorridorerne udbygges til et kapacitetsstærkt ”Jernbane-H”.

Cyklismen
Danmark er efterhånden langt bagud i forhold til andre lande, ikke mindst Holland, der er et forbillede for udbygning af cykelinfrastrukturen.

Man kan cykle langt på cykel, lige så langt som de fleste bilture i byområderne. Med elcykler kan der pendles på afstande til 20 kilometer. Supercykelstierne har været en succes.

Mange landeveje mangler cykelstier. Der bør laves en plan, der sikrer, at samtlige landeveje får cykelstier.

Læs også

I landområderne er der mange steder med smalle veje og stor biltrafik. Her kan man for eksempel etablere 2-1 veje, hvor der sikres bedre plads til cyklisterne.

I byerne er cykling biltrafikken overlegen. Her bør cykling sammen med kollektiv trafik være de fremherskende transportmåder.

I de større byer bør der laves bredere cykelstier og rene cykelgader. Hastighederne i byerne bør sættes ned til 30 kilometer i timen.

Jernbanen
Det danske jernbanenet er trods indsatser i de senere år langt bagud for resten af Europa. Der er store mangler både for hastighed, kapacitet og frekvens.

Mens vejnettet er kraftigt udbygget med motorveje som supplering af de gamle landeveje, består jernbanenettet stadig af gamle strækninger med den nye København-Ringstedbane som undtagelsen.

Der er brug for alle Togfondens projekter. Men der er stadig flaskehalse på jernbanenettet, der skal udbygges, også over Lillebælt, hvor kapaciteten er lav.

Trafikudbuddet på jernbanerne bør udbygges med flere afgange. Som minimum bør der være halvtimesdrift på alle stationer, suppleret med hurtige tog mellem de større stationer.

Hovedstrækningerne
Med nye strækninger og hastighedsopgraderinger til mindst 200 kilometer i timen, fås et ”Jern-bane-H”, der kan sidestilles med det allerede udbyggede og forgrenede ”Motorvejs-H”.

De regionale og lokale strækninger

Vi skal have højere hastigheder, op til 200 kilometer i timen på de statslige strækninger, og op til 140 kilometer i timen på de lokale strækninger.

Flere tog
For at få flere afgange skal der anskaffes flere tog. Indtil en fuld elektrificering bør der købes tog, der både kan køre med strøm fra køreledninger og strøm fra batterier.

Gods på banen
Der er store muligheder for at køre mere godstrafik på jernbanen. Også på dette om-råde er Danmark et jernbanemæssigt uland.

Ved udbygning af terminaler og genetablering af sidespor, kan der tilbydes jernbanegodstransport mange flere steder.

De steder, hvor der er sket udbygninger, som i Aalborg, er der en stadig stigning i bane-godstrafikken. Der er vigtigt, at større erhverv og industri etableres tæt ved jernbanerne.

Byerne
I de store byer med stor transportefterspørgsel vil det være hensigtsmæssigt at bygge et net af letbaner, der kan tiltrække folk, der i dag bruger bil.

Du kan læse hele Rådet for Bæredygtig Trafiks bud på en ny infrastrukturplan her

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

S-regeringen har skrottet VLAK-regeringens infrastrukturplan, som dermed betyder, at forhandlingerne om milliarderne til fremtidens motorveje, broer og jernbaner starter fra bunden.  

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udtalt, at regeringen går efter en bred aftale, som "kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen".

Men hvordan vil politikere og aktører have udformet en infrastrukturplan, som både er bred og håndterer de udfordringer, som infrastrukturen har?

Altinget kridter banen op og giver i den kommende tid ordet til partier i Folketinget, interesseorganisationer og borgmestre, som vil nævne deres overvejelser om de hensyn, som infrastrukturplanen skal vægte.
Her er deltagerne:

  • Anne Valentina Berthelsen (SF), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Birgit Hansen (S), borgmester, Frederikshavn Kommune
  • Carina Christensen, direktør, ITD
  • Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune
  • Erik Østergaard, direktør, DTL
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Hans Kristian Skibby (DF), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Henning Hyllested (EL), medlem af Folketinget og transportordfører
  • Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent, Concito
  • Jens Ejner Christensen (V), borgmester, Vejle Kommune
  • Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv
  • Michael Svane, branchedirektør, DI Transport
  • Mogens Eduard Jespersen (V), borgmester, Mariagerfjord Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen (IDA)
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg Kommune
  • Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne.
    I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
    Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.



Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion