Forsker: Effektivitet og billigere billetpriser skal få offentlig transport tilbage på sporet

Byerne er vigtige for os mennesker og vores trivsel. Mange flytter til byerne for at opnå højere velfærd for eksempel gennem bedre jobmuligheder og bedre tilgængelighed til kollektiv transport.

Plads er dog en knap ressource, og en stigende efterspørgsel fører til højere boligpriser og trængsel. Det betyder, at mange af de gevinster, som vi opnår gennem en øget velfærd, bliver spist af højere boligudgifter og trængsel.

En by vokser indtil et punkt, hvor gevinsterne som følge af højere koncentration af husstande og virksomheder er større end de højere boligudgifter og omkostninger af trængsel og forurening.

Hvad sker der, når covid-19 vælter ind over os?
Mange politiske tiltag har uden tvivl en effekt på, hvordan en by udvikler sig. For eksempel påvirker investeringer i den offentlige transport både jobtilgængeligheden, beboersammensætningen og boligpriserne.

Men hvad sker der, når globale kriser, som vi ikke helt selv kan kontrollere, dikterer byudvikling? Nogle påstår, at hvis et menneske kunne producere alt det, som det har brug for, og hvis mennesket ikke var et socialt væsen, så var der ikke opstået byer.

Andre mener, at byernes succes først og fremmest skyldes ønsket om at reducere transportomkostninger for varer, mennesker og ideer. Vi kan dog være sikre på, at transport binder byerne sammen, og at covid-19 uden tvivl begrænser fordele (jobtilgængelighed) og ulemper (trængsel) af den.

Covid-19 har vendt alt på hovedet
Som et lyn fra en klar himmel rykkede trængslen fra vejene til supermarkeder. Hvem kunne forestille sig København og andre større byer i Danmark uden trængsel på vejene?

Ifølge TomTom tabte en pendler i København i gennemsnittet 105 timer i 2018 som følge af trængsel. Dette tab blev reduceret til 78 timer i 2020. Det svarer for dem, der stadigvæk pendler, til en årlig rejsetidsbesparelse på en dag og tre timer udløst af covid-19.

Der er også langt færre, der rejser med den offentlige transport, siden Danmark lukkede ned, og som også i fremtiden forventer at bruge den kollektiv transport mindre eller slet ikke. Er det skitsen til vores nye virkelighed?

Når én dør lukkes, så åbnes en anden
Hjemmearbejde har fået et gevaldigt løft under coronakrisen. Vi forventer også fremover at arbejde mere hjemmefra og efterspørger derfor en større bolig.

Mange byfamilier kan få flere kvadratmeter for pengene, hvis de er villige til at flytte længere væk fra byen, og mange vælger at gøre det. På den måde er boligpriserne relateret til pendleradfærden og transport.

Jobtilgængeligheden og pendlingsafstand betyder mindre i dag end før coronakrisen, og valget af boliglokalisering er i dag mere et trade-off mellem boligomkostninger og muligheden for at erhverve sig en større bolig samt adgang til bykvaliteter.

Mange byfamilier får ekstra kvadratmeter for de samme penge, når de flytter længere væk fra byen, samtidig opnår de lavere pendlingsomkostninger som følge af flere hjemmearbejdsdage.

En daglig tidsbesparelse på pendling på en time (cirka tre hjemarbejdsdage om måned), 250 arbejdsdage om året, og en rejsetidsværdi på 90 kroner i timen giver en årlig besparelse på i alt 21.000 kroner.

Hvordan får vi den offentlige transport tilbage på sporet?
Det bliver ikke nemt at få den offentlige transport tilbage på sporet, men det er langt fra umuligt. Adgang til kollektiv trafik kendetegnet med høj frekvens og højkvalitet er altafgørende.

Gode transportmuligheder til jobbet medfører kortere pendlingstider, fordi adgang til en metro- eller en togstation kan give betydelige rejsetidsbesparelser, men også lavere bilejerskab, som figuren illustrerer.

Billetpriserne skal også reduceres. Det er blevet billigere at være bilejer, og lav benzinpris giver glade bilbrugere. Bilister har også nemmere ved at holde afstandskraverne.

Med en forventning om færre pendlerture (mindre trængsel på vejene) og billigere biler i fremtiden kan det ikke undgås, at privatbilisme bliver endnu mere attraktiv.

Den offentlige transport skal derfor være effektiv, tilgængelig, sammenkoblet og bedre integreret med andre transportformer (for eksempel cykling) samt grøn, men først og fremmest, billigere end biltransporten.

Svaret på vores spørgsmål skal derfor søges i det komplekse samspil mellem arbejdsmarkedet, boligmarkedet og transportmarkederne.