Kollektiv Trafik Forum: Coronakrisen var en mavepuster for den kollektive trafik

Coronakrisen startede en periode med permanent undtagelsestilstand, hvor intet har været som før og en konstant usikkerhed, om tingene vil vende tilbage som før. Også for den kollektive trafik.

Nu, hvor vi forsigtigt nærmer os en normalisering af samfundet, er det store spørgsmål, hvilken fremtid der umiddelbart venter?

Vil afslutningen af coronakrisen blive startskuddet for en permanent ændring af vores transport mod mere bæredygtige transportformer?

Gode takter før krisen
Ved indgangen til 2020 var der store – og velbegrundede – forventninger til, at transporten skulle bevæges i en mere bæredygtig retning.

Et historisk klimavalg i sommeren 2019 gav en klimalov med bindende målsætning om reduktion af drivhusgasser. Elbilkommission var nedsat for at udtænke rammerne for en konvertering af bilbestanden til elbiler, de store jernbaneprojekter (nye signaler, elektrificering af jernbanenettet, opgraderinger af jernbanenettet og nye elektriske tog) var kommet på sporet, og endelig skulle 2020 være året, hvor en grøn mobilitetsplan (i modsætning til en sort infrastrukturplan) med investeringer på over 100 milliarder kroner satte retningen for fremtidens mobilitet.

I den virkelige verden – væk fra Christiansborg – er der også masser af medvind til den offentlige transport. Højklassede trafiksystemer med BRT, letbane og metro er sat i drift eller også er byggeriet godt i gang.

Bevægelse med mikromobilitet
Bustrafikken konverteres i lynende hast til eldrevne busser og andre bæredygtige drivmidler; godt hjulpet af en større kommunal og regional klimabevidsthed.

Der sker også en langsommere, men meget konstant og vedholdende bevægelse mod aktive transportformer (cykling og gang), delt mobilitet, fleksture, samkørsel, mikromobilitet samt digitale tjenester og forretningsmodeller, der understøtter dette i kombination med kollektiv trafik.

Trafikale knudepunkter og hubs, der udtænkes og udvikles til at knytte rejserne sammen på tværs af transportmidlet, passer som hånd i handske med kommunernes ambitioner om udvikling af byer og lokalområder på en måde, der understøtter det daglige, levede liv og tilvejebringer servicefunktioner, handel, rekreative områder, mulighed for fysiske aktiviteter eller kulturliv

En mavepuster for kollektiv trafik
Coronakrisen var en kæmpe mavepuster for den kollektive trafik.

Folk blev hjemme fra såvel arbejde-, skole- og fritidsaktiviteter, og selv de, der færdedes, blev opfordret til at undgå den kollektive trafik eller i hvert fald undgå den i myldretiden. Branchens aktører holdt sammen, holdt stand og opretholdt tjenesten under de svære vilkår.

Der er intet, der tyder på, at den kollektive trafik har været – eller er – et utrygt sted at opholde sig i forhold til smittefare. Finansiel støtte fra staten til at dække tabte passagerindtægter og ekstraomkostninger i 2020 var uvurderlig.

Vi er desværre endnu ikke kommet i mål med smittebekæmpelse og vacciner, så behovet er der også for 2021, men målstregen er synlig i horisonten.

Efter krisen
Hvor skal vi hen efter corona? Vil afslutningen af coronakrisen blive startskuddet for en permanent ændring af vores transport mod mere bæredygtige transportformer?

En forudsætning er, at vi ser i øjnene, at elbiler ikke alene vil løse aktuelle eller fremtidige udfordringer i forhold til transport, klima og trængsel.

Det betyder også, at man skal se meget kritisk på de vejinfrastrukturprojekter, der er lagt frem i regeringens udspil til infrastruktur, 'Danmark fremad – infrastrukturplan 2035', der ikke er – som regeringen ellers havde annonceret – en grøn 2035-mobilitetsplan.

Det er ikke en trykfejl. Planen er klimaneutral, hvilket må siges at være en beskeden målsætning for en regering, der arbejder for en samlet reduktion på 70 procent af drivhusgasserne.

Der ses ikke på, hvordan man kan udnytte den eksisterende vejinfrastruktur bedre eller klogere eller skabe plads ved at flytte transporten.

Endelig skal man – i tråd med den politiske ambition om et Danmark i balance – prioritere at fremme lokal og regional kollektiv trafik

Lasse Repsholt
Formand, Kollektiv Trafik Forum

Begrav ikke forslag om trængselsafgift
Derudover vil vi pege på nogle væsentlige, nye værktøjer for at styrke kollektive trafik.

For det første skal der mod og vilje til ikke – per refleks – at begrave elbilskommissionens forslag om en trængselsafgift i hovedstaden.

Dernæst skal billetpriserne i den kollektive trafik reformeres og gøres mere konkurrencedygtige i sammenligning med biltrafikken. Dette kræver også mod og vilje.

Staten skal drage større omsorg for sammenhængen i den lokale og regional trafik. Statslig medfinansiering af ny højklasset kollektiv trafik (letbane og BRT) er en god start.

Endelig skal man – i tråd med den politiske ambition om et Danmark i balance – prioritere at fremme lokal og regional kollektiv trafik:

Infrastrukturforbedringer til lokalbanerne, etablering busbaner og signalanlæg, opgraderinger af stationer, busterminaler stoppesteder og knudepunkter i hele landet.

Sammensættes alt dette med en historisk satsning på cykler (cykelstier, parkering med mere) og kombinationen mellem cykler og kollektiv trafik, skabes der gode forudsætninger for en fremtid med bæredygtig, kollektiv trafik.