Forsker: Politikerne skal spørge sig selv, om DSB skal blive mere kommercielle eller fortsat være public service

Siden 2001 har EU vedtaget fire lovpakker, som gradvist har liberaliseret de nationale jernbaner og harmoniseret de administrative processer på tværs af medlemslande med det formål at gøre det lettere for nye operatører at få adgang til et marked og skabe internationale ruter.

Konkurrence på jernbaneområdet skal forstås som konkurrence om udbud, og ikke nødvendigvis konkurrence på skinner, hvor flere operatører konkurrer om kunderne på samme rute, som man ser i flybranchen.

Derfor havde diskussionerne i EU i forbindelse med vedtagelsen af den fjerde togpakke fokus på grænsen for, hvornår en rute er stor nok til at komme i udbud.

Her var de små medlemslande bekymrede for at bruge mange resurser på offentligt udbud, som kun én operatør ville byde på, fordi ruten ville være for lille til at være attraktiv.  

Desuden giver EU regulering 2016/2338 medlemslandene mulighed for i perioden 2019-2023 at give en operatør en kontrakt på maksimum ti år uden udbud, hvilket derved udskyder liberaliseringen med ti år.

Denne kattelem lukker den 31. december 2023. Det ser, ifølge Altinget, ud til at regeringen vil bruge den kattelem og give DSB en ny ti-årig kontrakt, hvilket vil udskyde konkurrence på det meste af den danske togdrift til 2033.

Jernbanens fremtid i Danmark

Det er ikke alle jernbaneruter, som giver overskud, men mange regionale ruter er vigtige for sammenhængskraften i lokalområdet.

Det er vigtigt, at jernbanens rolle i den samlede mobilitet bliver tænkt ind. Her skal public service-forpligtelser og liberalisering balanceres, så der også er togdrift i tyndt befolkede områder og ydretidspunkterne

Helene Dyrhauge
Ph. d. og lektor, Roskilde Universitet

Lukning af offentlig transport – både tog og bus - sker i flere EU-medlemslande, hvilket har store konsekvenser for lokalbefolkningen, for eksempel har lukning af busruter gjort det svært for unge at komme i skole.  

Samtidigt bliver folk nødt til at købe bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Dette giver mere trængsel på vejnettet.

I modsætning til lukning af offentlige transportruter bliver der investeret i udbygning af vejnettet. Denne ensporede tilgang til mobilitet løser ikke problemerne.

Det er vigtigt, at jernbanens rolle i den samlede mobilitet bliver tænkt ind. Her skal public service-forpligtelser og liberalisering balanceres, så der også er togdrift i tyndt befolkede områder og ydretidspunkterne.

Udfordringen bliver togoperatørens indtjeningsmuligheder. Hvis den kun har togdrift på ikke økonomiske rentable ruter, så er et offentligt udbud ikke attraktivt for de udenlandske operatører. 

DSB i en liberaliseret europæisk jernbane

Mens nogle ruter ikke er økonomisk rentable, er efterspørgslen på internationale ruter og især nattog blevet større. Flere nye kommercielle operatører er interesserede i dette marked.

Men hvis de ikke vinder de fremtidige offentlige udbud eller ender med kun at have urentable (public service) ruter, så er spørgsmålet, om DSB har en rolle i fremtidens jernbane i Danmark

Helene Dyrhauge
Ph. d. og lektor, Roskilde Universitet

EU's jernbanepolitik og overordnede mobilitetsstrategi er med til at understøtte denne interessere blandt andet ved at arbejde for etableringen af et online bookingsystem og lettere adgang for operatører til at etablere internationale ruter.

Her er et centralt spørgsmål for de danske politikere, om DSB skal deltage i dette og eventuelt oprette en større kommerciel division med nattog og togsæt, der kan køre i flere lande, eller om DSB som hidtidig kun skal fokusere på nationale ruter.

Men hvis de ikke vinder de fremtidige offentlige udbud eller ender med kun at have urentable (public service) ruter, så er spørgsmålet, om DSB har en rolle i fremtidens jernbane i Danmark?

Generelt giver EU-liberalisering både udfordringer og muligheder for togdriften i Danmark. På den ende side fortsat public-service forpligtelser og på den anden side de kommercielle interesser i de økonomiske rentable ruter.

Begge dele er vigtige for en fremtidig mobilitetsstrategi, som både samler Danmark og åbner op for udlandsrejser.