Debat

Jernbanearbejdernes Landsklub: DSB’s problemer skyldes nedskæringer

Togdrift er kritisk infrastruktur, som skal være statsejet. I stedet for katastrofale udbudsrunder bør politikerne investere i vores fælles jernbaneselskab, skriver Kim Olesen.

Besparelsene betyder, at DSB skærer kraftigt ned på det, der betragtes som “dyre” medarbejdere, såsom lokomotivførere med certifikat til at køre med passagerer, skriver Kim Olesen.
Besparelsene betyder, at DSB skærer kraftigt ned på det, der betragtes som “dyre” medarbejdere, såsom lokomotivførere med certifikat til at køre med passagerer, skriver Kim Olesen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Togdrift er så vigtig en del af et lands infrastruktur, at det ikke må styres af markedets frie kræfter.

Temadebat

Hvem skal drive fremtidens togdrift i Danmark?

Regeringen har varslet EU om, at den vil indgå en ny aftale med DSB om at stå for den danske jernbanedrift i ti år mere.

Men spørgsmålet er, om DSB er de rigtige til at drive togdrift i Danmark, eller om det ville være bedre med mere konkurrence?

Altinget Transport inviterer derfor til en temadebat om fremtidens jernbane i Danmark.

Om temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Vi ser i dag i DSB et klart billede på, hvad der sker med togdriften, når det er EU’s jernbanepakke og ideer om det frie marked, som driver værket.

DSB er jo allerede i udbud. Det ses og opleves både af passagererne og medarbejderne i form af store besparelser for at vinde trafikkontrakten.

DSB har siden 2020 og frem til og med 2024 skulle spare fem procent hvert år for derefter fra 2025 og frem til 2030 spare 20 procent yderligere.

Udmarvende besparelser

Disse besparelser betyder, at der i DSB er taget beslutning om at lave internt løndumping i driften.

Dette skal forstås ved, at man skærer kraftigt ned på det, der betragtes som “dyre” medarbejdere såsom lokomotivførere med certifikat til at køre med passagerer.

I stedet erstatter man dem med nye medarbejdere med en ringere uddannelse til en lavere løn for det samme arbejde. Derudover har man valgt, at klargøringslokomotivførerne også får en del af deres opgaver.

Man ændrer på opgaverne for togførere, som er frontpersonale og en stor del af servicen ved kundekontakten for ikke at snakke om trygheden i togene. Deres opgave bliver i fremtiden at være mere kontrollører og bødeuddeler.

Deres daglige synlighed i toget overtages nu af stationsservice, som til daglig har rengøring af stationer, hjælp og rengøring undervejs.

Medarbejderflugt og udliciteringer

Disse besparelser og flere opgaver til de lavestlønnede giver et så stort pres på medarbejderne, at der i DSB de sidste fire år har været en masseflugt og stor omsætning af medarbejdere.

Manglen på personale ses også tydeligt inde i de tog, der kører rundt med beskidte sæder, og lys der ikke fungerer

Kim Olesen
Formand, Jernbanearbejdernes Landsklub

På nogle områder snakker vi 30 procent, og det er stort set umuligt at rekruttere nye.

Et af resultaterne har vi set så sent som 2. oktober, hvor man aflyser togene fra Slagelse til CPH lufthavn på grund af mangel på klargøringsmedarbejdere, eftersom mange har forladt butikken.

Manglen på personale ses også tydeligt inde i de tog, der kører rundt med beskidte sæder, lys der ikke fungerer og toiletter, der ikke er nået tømt eller repareret. 

Men besparelserne har også andre konsekvenser. For eksempel har DSB valgt at udlicitere reservedelslageret, hvilket betyder, at håndværkerne dagligt må vente på reservedele.

Det er også selv til mindre operationer, og denne mangel betyder ofte, at der sendes tog i drift, som er haltende og lider nedbrud ude på skinnerne. Det leder til stor frustration for passagerne og helt klart også medarbejderne.

Læs også

Risikable udbud

Ville det så blive bedre hvis togdriften i Danmark kom i udlicitering og blev drevet af andre operatører?

Det ser jeg ikke som løsningen, da der så ville komme en større konkurrence om udbuddet, hvad vi allerede har set fører til skambud.

For eksempel ser vi lignende problemer hos Arriva, som ovenikøbet nu er i gang med en fyringsrunde på 60 procent af kundeservicemedarbejderne i togene.

Vi ser det heller ikke som en succes i Sverige, hvor der er store forsinkelser hver dag på Øresundsdriften. Samtidig er der i Sverige endnu større udfordringer med løn og arbejdsvilkår, hvilket førte til strejker for cirka et år siden.

Hvis vi vender øjnene mod England, har der i mange år kunne ses en togdrift som både er udeblevet og kostet passagerne masser af penge i form af høje billetpriser.

Ligeledes har der i snart to år været strejker grundet besparelser på medarbejdere.

Løsningen er politisk vilje til en ordentlig togdrift

Problemet er, som jeg ser det, at der ikke er politisk vilje til en ordentlig togdrift i Danmark. Politikerne har valgt at følge liberaliseringsvejen, på trods af at det er tydeligt, at det ikke er løsningen.

Politikerne har valgt ikke at ville ofre penge på de 302 millioner passagerer, der årligt tager toget på de danske jernbaneskinner.

Politikerne har valgt at snakke om klimaet, men ikke at se toget som en løsning.

Så kære politiker: Vågn venligst op. Togdrift er en vigtig del af infrastrukturen.

Både gods, passagerer og den mere dystre, men desværre aktuelle militærtransport. 

Togdrift er vigtig for, at folk kan komme på arbejde eller bare fra a til b. Og sidst, men ikke mindst; togdrift er vigtig for klimaet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00