Midttrafik: De høje energipriser gør det altafgørende for den kollektive trafik, at staten kompenserer eller giver lån 

En dobbeltstorm har ramt de danske trafikselskaber på et tidspunkt, hvor samfundet har brug for et godt kollektivt trafiktilbud som alternativ til den stigende bilisme.

For den kollektive trafik er en del af løsningen mod den stigende trængsel på indfaldsveje, motorveje og i byerne, der koster samfundet millioner af kroner hvert år.

Den kollektiv trafik er ligeledes en del af løsningen i forbindelse med den grønne omstilling og til at opfylde regeringens klimamål, og så er det en del af løsningen til at sikre en god mobilitet. Både hos børn, unge, ældre og de 20 procent danske husstande, der ikke ejer en bil, men skal transporteres til/fra uddannelse og arbejde.

Derudover er det også en del af løsningen, når inflation og stigende energipriser tvinger borgerne til at skifte bilen ud med et pendlerkort.

Covid-19 og stigende energipriser belaster Midttrafiks budgetter i en grad, der i værste fald kan betyde, at 30 procent af alle køreplantimer skal spares væk. Det med mindre kommuner, regioner og staten tilfører flere midler til sektoren.

Store besparelser 
Samlet set har Midttrafik et merforbrug i 2022 på cirka 250 millioner kroner på grund af færre billetindtægter (cirka 67 millioner kroner) og stigende energipriser (cirka 184 millioner kroner). Fremtiden er usikker i forhold til de stigende energipriser, udviklingen i Ukraine, finanskrise og en ny covid-19 bølge.

Det afspejler sig i Midttrafiks budget for 2023, hvor der forventes et merforbrug på 312 millioner kroner. Regeringen har tildelt en ekstraordinær covid-19 kompensation for de manglende indtægter på 125 millioner kroner, der skal deles ud på de seks trafikselskaber i Danmark. Det er et engangsbeløb i 2022.

Skal der spares en tredjedel af alle køreplantimer væk, vil det ramme mange kunder hårdt og tvinge dem til at søge andre transportmuligheder

Steen Vindum
Bestyrelsesformand, Midttrafik

Den 1. oktober besluttede regeringen at tildele 140 millioner kroner i 2023 som et ekstraordinært energiforsyningstilskud. Også dette beløb skal fordeles mellem trafikselskaberne. Regningen ender i første omgang ved Region Midtjylland og de 18 kommuner i Midttrafiks område.

Det er endnu uvist, hvordan kommunerne P/L-regulerer den kollektive trafik. Region Midtjylland har bedt Midttrafik om at finde nettobesparelser på årligt 46 millioner kroner, hvilket svarer til en besparelse på 92 millioner kroner brutto. Lange kontrakter med busselskaberne medfører, at besparelser og nedskæringer tidligst kan ske til køreplanskiftet i 2023.

Umuligt udelukkende at spare tomme busser væk
Midttrafik har igennem årene løbende optimeret trafikplaner for både kommuner og region, så busserne kører der, hvor der er mest behov for det. På ruter og i områder med få passagerer, bliver busserne løbende skiftet ud med Flexbus eller Flextrafik for at undgå tomme busser.

Skal der spares en tredjedel af alle køreplantimer væk, vil det ramme mange kunder hårdt og tvinge dem til at søge andre transportmuligheder, få nye vaner og forsvinde fra den kollektive trafik for altid. Besparelser vil udfordre mobiliteten i landdistrikter, sammenhængen mellem land og by, fremkommeligheden i byerne og den grønne omstilling.

Efter covid-19 har Midttrafik kæmpet for at tiltrække kunder til den kollektive trafik med markedsføringskampagner, gode billettilbud, arrangementskørsel og fastholdelse af analoge kunder. Passagertallet nærmer sig niveauet før covid-19 og ligger i august/september på cirka 90 procent. Midttrafik forventer, at passagertallet er tilbage på 100 procent i 2024.

Som bestyrelsesformand for Midttrafik har jeg på et møde med KKR i september 2022 opfordret til, at der bliver indgået en politisk aftale på tværs af Midttrafiks ejere for at håndtere de økonomiske udfordringer med mindst mulig skade på den kollektive trafik.