Debat

Metroselskabet: Energikrisen kan bruges til at ændre vores transportvaner

Med den aktuelle energikrise er det naturligt, at bekymringerne for både forsyningssikkerheden i Danmark og privatøkonomien vokser. Samtidig understreger det behovet for at styrke brugen af metro, tog og bus, skriver Carsten Riis.

Vores klare strategi er, at vi selv skal skabe
vækst, da Metroen er en oplagt del af løsningen og ikke problemet, skriver Carsten Riis.
Vores klare strategi er, at vi selv skal skabe vækst, da Metroen er en oplagt del af løsningen og ikke problemet, skriver Carsten Riis.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Carsten Riis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For langt de fleste kommuner i hovedstadsområdet er det et klart defineret mål at fremme den kollektive transport. Flere steder ikke mindst som en central del af en bæredygtighedsindsats. Men indsatsen har længe været udfordret af en vækst i biltrafikken – og med den aktuelle energikrise er det naturligt, at bekymringerne for både forsyningssikkerheden i Danmark og privatøkonomien vokser.

Temadebat

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen? De stigende energipriser koster trafikselskaberne dyrt, og samtidig er passagertallene faldet drastisk. 

Alene i det første halvår har DSB haft en merudgift til energi i form af diesel og el på 124 millioner kroner sammenlignet med første halvår 2021. Og det kommer til at koste kunderne.

Også busselskaberne kæmper med store huller i budgetterne på grund af høje brændstofpriser og færre passager efter coronakrisen, og det kan komme til at betyde markante besparelser, hvis ikke selskaberne får kompensation for de manglende indtægter.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Transport fokus på den kollektive transport, når vi spørger en række aktører, eksperter og politikere:

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen?

Kan og må de klare sig uden højere tilskud? 

Hvad er konsekvenserne på længere sigt, hvis man sparer på ruter i den aktuelle situation? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected]
 

Samtidig understreger det behovet for at styrke brugen af metro, tog og bus, og krisen kan dermed bruges aktivt til at ændre vaner. Her er Metroen kombineret med den øvrige kollektive transport og cyklen et reelt alternativ, da den er både attraktiv og pålidelig døgnet rundt. Metroen er også fortsat det mest energieffektive og bæredygtige kollektive transportmiddel og dermed en oplagt del af løsningen på den nuværende situation.

I Metroen transporterer vi mange passagerer med et lavt energiforbrug. Så jo flere, der rejser med Metroen, desto bedre udnyttelse af energien og desto større CO2-besparelse. For os er det derfor en vigtig kerneopgave, at togene kører til tiden døgnet rundt, så passagererne får en nem og effektiv rejseoplevelse af høj kvalitet, og så vi også sikrer, at passagererne vælger Metroen til.

Trafikselskaberne har et stort ansvar
For i denne tid med svære udfordringer, hviler der et særligt ansvar på trafikselskaberne. Metroen er som det mest klimavenlige kollektive transportmiddel et oplagt valg for kunderne. Og som et kommercielt drevet selskab kommer Metroselskabet ikke til at bruge energikrisen til at bede om statslige eller kommunale driftstilskud. Vores klare strategi er, at vi selv skal skabe vækst, da Metroen er en oplagt del af løsningen og ikke problemet.

Det er også derfor, at vi i Metroselskabet arbejder løbende på initiativer og tiltag, der skal sikre en endnu mere energieffektiv drift. I forbindelse med den nuværende krise undersøger vi lige nu – ligesom mange andre virksomheder – om det er muligt midlertidigt at nedbringe energiforbruget uden at genere kunderne væsentligt. Den løbende optimering er ikke blot vigtig i forhold til at sikre en klimavenlig drift.

I denne tid med svære udfordringer, hviler der et særligt ansvar på trafikselskaberne

Carsten Riis

Det er også vigtigt, fordi vi bedst løser kriser ved at stå sammen. Præcis som vi i den kollektive transport rejser flere sammen. Det er den nye form for samfundssind. Metroen er med sine mellem 300.000 til 350.000 passagerer om dagen en del af rygraden i den kollektive transport, som sikrer, at borgerne kan passe deres arbejde. Også under en energikrise.

Det så vi meget tydeligt under perioden med COVID-19, hvor der var afgørende, at de passagerer, som fortsat have et transportbehov, kunne regne med metroen som en tryg og sikker rejsemulighed. Sådan er det fortsat. Kunderne skal kunne regne med os. Heldigvis kan vi se, at godt 90 procent af kunderne føler sig trygge, når de rejser med Metroen.

Flere passagerer er stadig et stort fokus
Passagerne vælger i det hele taget i stigende grad Metroen til, og vi har derfor netop opskrevet vores forventninger til årets passagertal. Stigningen er en blanding af, at passagererne vender tilbage efter COVID-19 samt en generel passagervækst som følge af åbningen af M3 Cityringen og M4 Nordhavn.

Det er dog fortsat et stort fokusområde at få flere passagerer i Metroen. Ikke mindst set i lyset af, at den kollektive transport ikke blot er vigtig for den grønne omstilling – men også en oplagt del af løsningen på energikrisen. Og det går den rigtige vej. I 2021 havde vi 10 millioner flere rejsende end i 2020, og i august blev der sat ny passagerrekord på linjerne M3/M4.

Læs også

Vi samarbejder også med de andre trafikselskaber om at skabe en god oplevelse af den kollektive transport. Ikke mindst i lyset af den aktuelle krise er der nemlig et enormt potentiale i, at flere danskere benytter den kollektive trafik.

I både DOT (Din Offentlige Transport) og Rejsekort og Rejseplan (selskaber, som vi ejer sammen med blandt andre Movia og DSB) arbejdes der blandt andet med projekter, der skal bidrage til at forbedre passagerernes rejseoplevelse i den kollektive transport.

Det er ikke mindst vigtigt, fordi både metro, tog og bus er et langt mere grønt og energieffektivt valg end personbilen. Derfor har vi en fælles interesse i at få danskerne til at vælge den kollektive transport, når de skal rejse, pendle eller på anden vis bevæge sig rundt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Riis

Adm. direktør, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

0:000:00