Debat

SF: Nye muligheder for kombineret godstransport

DEBAT: Tiltag i både EU og Danmark har skabt nye muligheder for kombineret vej-, bane- og skibstransport. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan vi opnå store samfundsøkonomiske gevinster, skriver Anne Baastrup (SF), der opfordrer til handling på området. 

Tiltag i både EU og Danmark har skabt nye muligheder for kombineret vej-, bane- og skibstransport, skriver Anne Baastrup (SF).
Tiltag i både EU og Danmark har skabt nye muligheder for kombineret vej-, bane- og skibstransport, skriver Anne Baastrup (SF).Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Baastrup
Transportordfører (SF)

Der er imidlertid store, uudnyttede muligheder for at omlægge en del af landevejstransporten med gods til kombinerede vej- og baneløsninger.

Anne Baastrup (SF)
Trasnportordfører

Væksten i person- og lastbilkørsel har givet stigende trængselsproblemer på det europæiske hovedvejnet. I Danmark er det især i Hovedstadsområdet, Trekantområdet og på Fyn. Denne udvikling forventes at fortsætte.

Fakta
Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.


Transportdebatten vil i den kommende tid sætte fokus på udfordringerne for fremtidens godstransport.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 

Send dit indlæg til [email protected]

Hovedparten af lastbiltransporten mellem landsdelene og til/fra udlandet foregår i dag med ikke-løftbare sættevogne. Det er bekosteligt at ombygge disse, så de kan løftes med kran eller reach stacker til togvogne.

Samtidig er det sådan, at størstedelen af banegodstransporten i Danmark udgøres af transittrafik mellem Sverige og Tyskland via Fyn, mens den indenlandske godsbanetransport stort set er ophørt. Det betyder, at en lang række godsstationer er nedlagt eller ligger tomme hen, og at infrastrukturen på banegodsområdet, herunder kombi- og havneterminaler, har været lavt prioriteret i mange år.

Den indenlandske banetransport består i dag mest af Carlsbergs transporter mellem bryggeriet i Fredericia og hoveddepotet i Høje Tåstrup samt AP Møllers transport af containere mellem Århus Havn og Høje Tåstrup.

Uudnyttede muligheder
Der er imidlertid store, uudnyttede muligheder for at omlægge en del af landevejstransporten med gods til kombinerede vej- og baneløsninger. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse vil der kunne opnås store samfundsøkonomiske gevinster i form af energibesparelser, reduktion af CO2-udledningen, mindre trængsel/udbygning af motorveje, færre sundhedsudgifter mv. I dag dækkes kun en del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejtransport af transporterhvervet.

Lastbiler virker forsinkende for den øvrige trafik på grund af den lavere hastighedsgrænse, og de giver anledning til både tidstab, et stort vejslid og store sundhedsgener (ulykker og luftforurening). Investering i øget motorvejs- og brokapacitet koster staten dyrt, og der er derfor store samfundsøkonomiske fordele ved at overflytte en større del af blandt andet øst-vest-trafikken fra vej til bane.

Normalt er det dog kun på de længere afstande (over 300 km, svarede til afstanden mellem Esbjerg og København eller Nordjylland og Padborg), at kombineret vej- og banetransport er privatøkonomisk konkurrencedygtig over for vejtransport alene. Men regnestykket afhænger ikke kun af transportlængden mellem A og B og afstanden til/fra banen. Vejafgifter, bro- og banetariffer, omladningsomkostninger, transport- og ventetid, risiko for transportskade og forsinkelser spiller også en væsentlig rolle.

Nye forudsætninger for banetransport
EU har vedtaget en målsætning om, at 30 procent af EU's vejtransport over 300 km skal overflyttes til bane eller skib i 2030 og 50 procent i 2050. Dette vil stille krav om standardisering, samarbejde, investeringer i baner, terminaler og transportmidler samt større og længere tog.

Også i Danmark er der nu endelig opbrud: Vedtagelsen af Togfonden, eldrift (tidshorisont 2015-26), øget banekapacitet via nyt signalsystem og kurveudretninger, nye baner Ringsted-Køge-København, Vestfyn og Østjylland, Femern-tunnel, øget banetransport, investeringer i kombiterminaler mv. Den øgede elektrificering og dermed øgede vindkraftandel gør elbaseret togtransport relativt billigere og meget mere klimavenlig end dieseldrevet lastbiltransport.

Nye kombiløsninger
Det traditionelle system til kombineret vej/bane-transport består af havne- og kombiterminaler med portalkran og/eller reach stacker, hvor containere og løftbare trailere løftes op i standard-godsvogne.

Den store begrænsning er imidlertid, at næsten ingen moderne lastbiltrailere er løftbare (bortset fra Carlsbergs vogne), og det er forholdsvis dyrt at forstærke trailerne, så de kan holde til at blive løftet. 

I de senere år er der udviklet en række nye teknologier, som kan bidrage til udbredelse af kombineret godstransport. Nogle af disse kræver store investeringer i ombygning af godsterminaler. Spørgsmålet er derfor, om ikke vi skal i gang med at se grundigt på dette område?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Baastrup

Fhv. MF (SF)
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

0:000:00