Vognmænd: Her skal Ole Birk være mere synlig

Af Erik Østergaard
Adm. direktør hos DTL, Danske Vognmænd

Så fik Ole Birk sin næse – og sine 100 dage i spidsen for transportområdet.

Allergi har det med at sætte ind i foråret med løbende næser, og de nærmest Posten-allergiske reaktioner var jo forventelige. At være transportminister er at være politikkens rodeorytter. Aldrig så snart har man sat sig i sadlen, før tyren fyldt med møgsager begynder at køre hurtigere og hurtigere. Ole Birk kan stadig nå at falde af.

Når nu vi er ved det: DTL har skrevet til EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at vi har en forventning om, at hun vil holde et vågent øje med den videre udvikling i forhold til LA-ministerens eventuelle bevilling af skattefinansierede milliardbeløb til foretagendet PostNord, der vil kaste sig ud i andre forretningsområder end post. Et marked, hvor private virksomheder i dag har rigeligt at gøre med at konkurrere med hinanden og sådan set ikke har brug for en statsstøttet konkurrent.

Men som helhed hører vognmændene på godsområdet ikke til dem, som partout ønsker transportministre ofret. De ønsker blot resultater. Konkrete resultater – om de så skal være resultatet af ministerens egne benspjæt eller udkommet af et forlig over midten.

Hastigheder på landeveje
En simpel ting som at se på lastbilers hastigheder på landeveje har stor prioritet hos vognmændene. For et år siden blev der indgået en politisk aftale, hvori et flertal af partierne var opmærksomme på hastighedsdifferentieringen mellem lastbiler og tunge vogntog uden for tættere bebygget område – på landevejene. Lastbilerne må køre 70 km/t – andre biler 80 km/t. De trafikale effekter af denne hastighedsforskel burde undersøges nærmere, mente man.

Det klimapotentiale og dermed brændstofbesparelsen, der ligger i øget lastekapacitet for eksisterende lastbiler og bedre udnyttelse af vejinfrastrukturen, kan ikke vægtes højt nok.

Erik Østergaard
Adm. direktør hos DTL – Danske Vognmænd

Desværre går det trægt med sagen, og DTL's udgangspunkt er, at der ikke vil være trafiksikkerhedsmæssige problemer med at forhøje hastigheden for lastbiler fra 70 til 80 km/t – tværtimod vil ensartet hastighed formentlig reducere overhalingsulykker på landevejene. 1. juli sidste år blev hastighedsforskellen mellem lastbiler og den øvrige trafik i bymæssig bebyggelse som bekendt udjævnet.

Klima og energiforbrug
Vi ønsker også en mere synlig transportminister, når talen falder på klima og energiforbrug. Det er fint med en større eller mindre grad af selvkørende lastbiler, som udviklingen nok skal fremelske helt af sig selv. Men det klimapotentiale og dermed brændstofbesparelsen, der ligger i øget lastekapacitet for eksisterende lastbiler og bedre udnyttelse af vejinfrastrukturen, kan ikke vægtes højt nok.

DTL har en god dialog med Færdselsstyrelsen på området, men ministerens politiske tyngde bør vise sig – også fordi det har betydning i EU, at sagen bæres frem politisk. Det gælder især vores ønsker om for eksempel ekstra totallængde til vogntog med kran og indførelse af 5-akslede lastbiler, modulvogntog, klimaneutrale biobrændstoffer med videre. 

Og så var det en meget kontraproduktiv melding, som for nylig lød fra Vejdirektoratet, der jo også er en del af transportministerens ressort, om, at nu slukkes og nedtages de fleste variable tavler på motorvejene, der ellers skal hjælpe med bedre trafikafvikling og trafiksikkerhed.

Tilladelseskrav og overenskomst 
I sagen om tilladelseskrav til varebiler har den siddende transportminister arvet det folketingsflertal, der har ment, at der skal ske noget på området. Forgængeren havde nedsat et særligt udvalg med repræsentanter fra branchen og myndighederne, der skal vurdere behovet for ordnede forhold for kurer- og varebiler. Ole Birk har bebudet, at nu skal udvalget i gang. DTL har kaldt – og kalder stadig – reaktionerne for hjørnespark og krumspring af uvilje mod at skaffe ordnede forhold på markedet for varebilstransporter. Også en sag, der afventer en handlekraftig minister.

Endelig er der sagen om definitionen af begrebet kollektive overenskomster efter godskørselsloven. Venstres transportminister fik aldrig fremsat lovforslaget i efteråret, før VLAK-regeringen blev dannet. Ole Birk oplyste på et samråd i januar 2017, at da arbejdsmarkedets parter i foråret skulle forhandle overenskomster på transportområdet, agtede regeringen at følge en gammel tradition om, at man ikke også samtidig har en lovgivningsproces i gang, der vedrører arbejdsmarkedet. Indtil videre har erhvervet måttet se på i en særdeles langtrukken politisk proces, som forhåbentlig bliver landet fornuftigt.

Men så er det godt at vide, at ministeren i hvert fald agter at gennemføre de nye lempelser af sanktionerne for bagatelovertrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Lovforslaget er netop blevet fremsat 15. marts. Her er en ren vindersag!

Vi byder Ole Birk velkommen i sadlen – og håber, at han med dette har fået inspiration til også at arbejde med lidt andet end sagen om Posten.