Her er årets mest læste uddannelsesdebat

TILBAGEBLIK: Stressede lærere på FGU har optaget læserne af Altinget Uddannelse mest. Læs eller genlæs årets fem mest populære debatindlæg her.

To debatindlæg om FGU var blandt de mest læste indlæg på Altinget Uddannelse i 2019.
To debatindlæg om FGU var blandt de mest læste indlæg på Altinget Uddannelse i 2019. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Stress blandt lærere, bekæmpelse af social ulighed og svigt af de sproglige fag har været i centrum i de mest læste debatindlæg på Altinget Uddannelse.

Nu, hvor valgåret er ved at rinde ud, har vi fundet de store regneark frem og set på, hvilke debatemner der har trukket flest læsere i 2019.

Her er de fem mest læste debatindlæg:

 

Hanne Pontoppidan1. Uddannelsesforbundet: Lærere går ned med stress på FGU
Bragt 13. december

FGU'en skulle sikre, at flere unge gennemførte en ungdomuddannelse. Men der var vi langtfra endnu. Lærere gik ned med stress, taxametrene var for små, og unge blev fejlvurderet til FGU. Politikerne blev nødt til at tage ansvar, mente Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

"En del lærere er gået ned med stress, og rigtig mange hænger i med det yderste af neglene. En helt uholdbar situation. Er det uopretteligt? Nej. Overhovedet ikke, og det gode er, at vi er rigtig mange, der vil denne her uddannelse det godt. Men man må ikke negligere de mange mangler og ufærdigheder, der endnu er," skrev hun.

Læs indlægget her

 

Claus Holm2. Forsker: Uddannelse kan ikke kompensere for samfundets ulighed
Bragt 28. januar

Der var for ensidigt fokus på uddannelse og social mobilitet i diskussionen om børns livsmuligheder. Hvis flere børn og unge skulle løftes, krævede det større fokus på at modvirke social ulighed, skrev Claus Holm, leder af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

"Uanset, hvor meget pædagoger og lærere arbejder med børnene og familierne – underviser og skaber trivsel – og uanset, hvor meget forældrene læser med deres børn og går i legegrupper, så løser det ikke det grundlæggende problem, at forældrenes uddannelse, indkomst og formue (socioøkonomiske baggrund) spiller en – i stigende grad undervurderet – hovedrolle for ethvert barns muligheder i livet," skrev han.

Læs indlægget her

 

Niels Thøgersen3. Elevrådsformand: Gymnasiet svigter de sproglige fag
Bragt 6. maj

Gymnasiereformen tvang elever til at vælge naturvidenskab i stedet for sprog. Vi måtte spørge os selv, om det var forsvarligt, at Dansk Erhverv og Dansk Industri blev inviteret ind i diskussionen af gymnasiet og udbud af fag, skrev elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF, Niels Thøgersen.

"Hvis vi dræber de sproglige fag ud over engelsk, dræber vi også alle de karrieremuligheder, som der følger med sprogstudierne, samt muligheden for, at gymnasieelever kan få et vitalt indblik i en række landes kulturer og sprog. Ved at studere sprog bliver man derudover mere åben over for andre mennesker og lægger nogle af sine fordomme om dem på hylden, når man lærer deres sprog," skrev han.

Læs indlægget her

 

Karsten Holm Jensen4. FGU-leder: Det er ikke rettidig omhu at lægge skinnerne, mens FGU-toget kører
Bragt 20. september

Vi måtte stoppe skåltalerne og i stedet sætte tempoet ned og løse problemerne på FGU, inden toget kørte af sporet, skrev skoleleder på FGU Fyn-Kerteminde, Karsten Holm Jensen, i et modsvar til formændene for FGU-Danmark.

"Det er ikke rigtigt, når de to FGU-formænd skriver, at alt er nyt. FGU bygger på det bedste fra det kendte og nedlagte. Dét faktum kunne og burde være den ene skinne, der blev lagt parallelt sammen med den anden nye, inden FGU-toget blev sat til at køre. De to formænd har ret i, at tempoet er meget højt. Så brems dog toget, og få skinnerne bedre på plads, inden der sker en total afsporing," skrev han. 

Læs indlægget her

 

Noemi Katznelson5. Ungdomsforskere: En moddriftsreform kan bidrage til øget trivsel blandt unge
Bragt 29. oktober

Det var for nemt entydigt at skyde skylden for mistrivsel på reformer eller curlingforældre. Der var brug for et gennemsyn af det samlede billede, der blandt andet styrkede balancen mellem præstation og mestring, skrev centerleder Noemi Katznelson, lektor Mette Pless og adjunkt Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

"En moddriftsreform er således ikke et bud på en reform, men snarere et gennemsyn af det samlede billede. En sikring af den balance i vores uddannelsessystem, som skal bidrage til en øget trivsel blandt de unge, men i høj grad også til det læringsudbytte, unge skal have med sig videre i livet," skrev forskerne.

Læs indlægget her

 

Deltag i debatten
Glædelig jul og godt nytår fra debatredaktionen på Altinget og tak for et godt 2019 med gang i debatten på Altinget Uddannelse.

Vi håber, at 2020 vil byde på endnu mere god og saglig debat. Du er velkommen til at bidrage ved at sende dit indlæg til debat@altinget.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Holm

Lektor, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
cand.mag. i statskundskab og filosofi (Københavns Uni. 1995), Ph.d.

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Karsten Holm Jensen

Forstander, Østfyns Produktionsskole
læreruddannet, master i offentlig ledelse