Elevrådsformand: Gymnasiet svigter de sproglige fag

DEBAT: Gymnasiereformen tvinger elever til at vælge naturvidenskab i stedet for sprog. Vi må spørge os selv, om det er  forsvarligt, at DI og DE inviteres ind i diskussionen af gymnasiet og udbud af fag, skriver Niels Thøgersen.

Af Niels Thøgersen
Elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF

For nyligt sad jeg som elevrådsformand til møde med lærere og ledelse på mit gymnasium.

Her kunne en af lærerne stolt udmelde, at vi i alt nu har tre sprogklasser på tre årgange … på et gymnasium med 1400 elever.

Jeg var målløs, og dette ikke på den gode måde!

”Danmark pipetterer!”
Skulle Danmark have et ordsprog, skulle det være det ovenstående. Det er nemlig ikke en hemmelighed, at de sproglige fag i lang tid ikke har trivedes, hverken i gymnasiet eller i uddannelsessystemet generelt.

Der er et alarmerende lavt antal sproglærere tilbage, og flere bliver pensionerede end uddannede. Tag bare 2015, hvor sammenlagt 11 blev uddannet til cand.mag. i fransk.

I gymnasiet har sprogfagene dog ikke just fået det bedre efter gymnasiereformen, der gør alt i sin magt for at få gymnasieeleverne til at fravælge sproget og tilvælge de naturvidenskabelige fag som blandt andet bioteknologi, hvor man netop lærer at pipettere.

Regeringen ser gymnasieeleverne som en ressource og udnytter os derfor bedst muligt. Det gør man ved at få os uddannet naturvidenskabeligt, fordi erhvervslivet efterspørger dette mest.

Med den nye gymnasiereform er det derfor nærmest obligatorisk at have matematik på B-niveau, det andethøjeste niveau i gymnasiet, og antallet af studieretninger i gymnasiet er blevet indskrænket.

Derudover sikrer reformen, at man har flere muligheder efter gymnasiet, hvis man vælger den naturvidenskabelige vej, end hvis man vælger den sproglige.

Man må dog spørge sig selv, hvor retten til at vælge sin uddannelse ud fra egne interesser blev af – en ret, som mange ser som en grundsten indenfor uddannelse.

Og man må spørge sig selv, om det er forsvarligt, at politikerne har inviteret interesseorganisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri ind i diskussionen om gymnasiet og dets udbud af fag.

Hverken sproglig eller matematisk
Jeg hører ofte argumentet, at fordi ”engelsk breder sig i takt med globaliseringen, behøver vi ikke lære andre sprog.”

Det er dog et faktum, at hvis vi dræber de sproglige fag udover engelsk, dræber vi også alle de karrieremuligheder, som der følger med sprogstudierne, samt muligheden for at gymnasieelever kan få et vitalt indblik i en række landes kultur og sprog.

Ved at studere sprog bliver man derudover mere åben overfor andre mennesker og lægger nogle af sine fordomme om dem på hylden, når man lærer deres sprog – noget, som virkelig er aktuelt i denne tid. Netop på grund af disse må vi ikke bagatellisere sprogfagene.

”Niels, er du sproglig eller matematisk,” bliver jeg ofte spurgt om af specielt de ældre generationer i min familie. Bagatelliserer vi sprogfagene, må jeg ende med endegyldigt at svare ”ingen af delene.

Regeringen har sikret, at vi alle er blevet uniforme gymnasieelever, der pipetterer.”

Forrige artikel Debat: Besparelser på VUC skaber ikke et Danmark i balance Debat: Besparelser på VUC skaber ikke et Danmark i balance Næste artikel FH: Stop regeringens sparepolitik på uddannelsesområdet FH: Stop regeringens sparepolitik på uddannelsesområdet
  • Anmeld

    Mette Skovgaard Andersen · Leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst)

    Tak til en reflekteret ung mand

    Kære Niels.

    Tusinde tak for dit nuancerede indlæg set fra elev-side. Du har fuldstændig ret i, at det ofte er rammestrukturer, der får en afgørende indflydelse på elevers valg af fremmedsprog, ikke nødvendigvis fordi de unge ikke kan se værdien, men fordi andre fag p.g.a. den generelle debat og den generelle rammesætning synes at være endnu mere relevante. Men humaniora og naturvidenskab er ingenlunde modsætninger, sådan som du præcis selv er et eksempel på. Og at man er god til sprog er ikke det samme som, at man ikke er god til matematik. Faktisk ved vi erfaringsmæssigt, at det ofte går hånd i hånd. Det har nok noget med systematik at gøre. Det er derfor så ærgerligt, hvis rammestrukturer forhindrer, at den fremmedsprogsinteresserede føler sig tvunget til at vælge mellem sprog og naturvidenskab, eller omvendt. Det turde være klart for alle, at uddannelse altid betaler sig, og at pipettering ikke er vejen frem.

    Og der er håb forude: Danmark fik i 2017 en Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og i slutningen af 2018 også Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, hvis formål det er at fremme fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og sikre gode og relevante uddannelser, så vi håber, at vi sammen kan løfte samtalen op til det niveau, du lægger op til. Tak igen for det. Vi tager meget gerne en snak med elevrepræsentanter om, hvad vi som center kan gøre konkret i f.h.t. den problematik, du beskriver.

    Bedste hilsner
    Mette Skovgaard Andersen