Ungdomsforskere: En moddriftsreform kan bidrage til øget trivsel blandt unge

Af Noemi Katznelson, Mette Pless og Anne Görlich
Centerleder, lektor og adjunkt på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Lad os slå fast med det samme, at hverken fremdriftsreformen eller andre reformer for den sags skyld alene kan forklare den stigende mistrivsel blandt unge. Dertil er problemet alt for komplekst og omsiggribende. Men måske kan en del af svaret ligge i, hvad man lidt retorisk kunne kalde en 'moddriftsreform'.

Vi er i Center for Ungdomsforskning (CeFU) i gang med et større forskningsprojekt, hvor vi taler med nogle af de unge, der gemmer sig bag de stigende mistrivselstal. For hvem er de unge, der mistrives? Hvad presser dem? Og hvorfor opleves pres tilsyneladende af mange som et problem, der truer med at vælte dem og ikke som et livsvilkår, der kan håndteres?

Der er brug for, at vi bliver klogere på disse spørgsmål, for debatten synes indimellem at blive noget forplumret. Vi tænker her på de mange delforklaringer og bashing på tværs af det politiske felt med anklager om overbeskyttende curlingforældre, en accelererende præstationskultur, nationale test og fremdriftsreformer, der reducerer de unge til soldater i konkurrencestaten, sociale medier, der sælger idealer om perfekte kroppe og så videre.

Balance mellem præstation og mestring
Med afsæt i vores forskningsprojekt vil vi komme med nogle forskningsmæssige bud på disse spørgsmål senere på året, hvor vi udgiver en bog om emnet, men samtidigt er der her og nu brug for at overveje, hvilken retning løsningerne skal pege. En moddriftsreform er baseret på følgende forhold:

Vi ved, at den øgede mistrivsel blandt unge ikke alene er et dansk fænomen. Den stigende mistrivsel blandt unge er en samfundstendens i en række andre vestlige lande, og det giver derfor ikke mening at udpege enkelte nationale reformer som synderen.

Der er behov for at skrue ned for hastigheden i vores uddannelsessystem og i stedet skabe bedre muligheder for omveje, vildveje og måske endda midlertidige afveje.  

Noemi Katznelson, Mette Pless og Anne Görlich
Centerleder, lektor og adjunkt, Center for Ungdomsforskning

Samtidigt ved vi, at uddannelsessystemet er katalysator for oplevelser med stress og pres, som udgør en del af det aktuelle mistrivselsbillede, ligesom uddannelsessystemet helt sikkert er en del af løsningen. Og her er der netop tale om uddannelsessystemet i sin helhed og dermed summen af reformer og styringslogikker, som de sætter sig igennem i hverdagen i skoler og på uddannelsesinstitutioner.

Det handler basalt set om balancen i vores uddannelsessystem mellem mestring på den ene side og præstation på den anden. Mestring som det, der handler om, at børn og unge igennem deres uddannelse opholder sig et sted sammen, hvor de 'er', lærer og bliver til som mennesker. Og præstation som den dimension af uddannelse, der handler om at vise, hvad man kan, bedømmelser og samfundsmæssig sortering.

Entydigt fokus på præstation er problematisk
Begge dele – også præstationen har alle dage været en central funktion i uddannelsessystemet og vil blive ved med at være det. Uddannelse skal netop skabe mulighed for at børn og unge kan udvikle sig, præstere og opnå anerkendelse, ligesom vurdering og sortering indgår som centrale dele af uddannelsesforløbet.

Det er således problematisk entydigt at tale op imod et fokus på præstation i uddannelsessystemet, men omvendt er det væsentligt at pointere, at dette fokus skal være balanceret. At de (styrings)logikker, der driver vores uddannelsessystem, både skal vægte hensynet til præstation såvel som til uddannelsessystemets andet 'ben', mestringsbenet. Og her synes en betydelig ubalance at have sneget sig ind.  

Der er brug for et gennemsyn af det samlede billede
Der er behov for at skrue ned for hastigheden i vores uddannelsessystem og i stedet skabe bedre muligheder for omveje, vildveje og måske endda midlertidige afveje.

Det handler konkret om at gå styringsmekanismerne i vores uddannelsessystem igennem med en tættekam med henblik på at afbalancere de tre h'er: Hurtigt i gang, hurtigt igennem og hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det handler også om at sikre muligheden for fleksibilitet både i og mellem uddannelserne, muligheden for alternative afsøgninger på vejen gennem uddannelsessystemet i form af eksempelvis praktikker, orlov, kvalificerende pauser, omvalg, merit og så videre.