HF-kursist: Trivsel hos unge skal sikres med bedre uddannelsesvejledning

DEBAT: En af årsagerne til unges mistrivsel er, at for mange går på en ungdomsuddannelse, de ikke egner sig til. Derfor skal vi stoppe uddannelsessnobberiet og sikre bedre vejledning, så unge kan starte på den uddannelse, de egner sig bedst til, skriver Kathrine Carn.

Af Kathrine Carn
HF-kursist, HF&VUC Nord

Ja, vi unge er pressede. For jeg er selv ung og har selv mærket presset. Jeg har været en af dem, der endda bukkede under for presset. Droppede ud, og måtte finde mig selv igen. Hvorfor jeg droppede ud, er der mange grunde til. Dog er en af hovedgrundene til det, at jeg slet ikke var det rigtige sted. Jeg egner mig ikke til STX.

Længe troede jeg, at det betød, at jeg aldrig kunne blive noget. For det allermest perfekte, man kunne blive, var at blive student fra en uddannelse med direkte adgang til universitetet. Det er dog ikke sandheden. Men når man som ung ikke klarer sig helt perfekt, kan det føles som om, at man selv er mislykkedes med livet.

Det har resulteret i en ungdomsgeneration med flere stresssymptomer end nogensinde før. En generation, hvor mistrivsel er hverdag, og psykolog er noget, stort set alle går til. Hvorfor situationen er som denne, er der mange grunde til.

Men jeg tror på, at uddannelsessystemet spiller en stor rolle her. Et lille skridt på vej mod mindre mistrivsel er at fokusere på eleven og sørge for, at elever bliver skubbet i den rigtige retning. Om ikke andet gnaver skoen ikke, når man får en, der passer.

Vejledning for individet
Det er da klart, vi mangler håndværkere, når UU-vejledere automatisk vejleder unge hen mod HHX, STX og HTX. Men kan det virkelig passe, 74 procent af alle unge egner sig bedst til en gymnasial uddannelse?

Vi snakker ofte om, hvordan uddannelse er for livet. Men hvis uddannelse er for livet, så bør uddannelsesvejledning også være for individet. Det er ikke en kritik af uddannelsesvejlederne.  Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de gør deres allerbedste. Det er en kritik af nogle samfundsnormer, vi lader eksistere. Det er en kritik af alle de, som er med, når politikere leger uddannelsessnobberi og rangerer uddannelser, som de aldrig selv har været i nærheden af.

Det viser sig i de karakterkrav, vi møder i systemet. Her er det gymnasiale karakterkrav væsentligt højere end det til EUD, mens kravet til HF alligevel er lige lidt lavere end til de andre gymnasiale uddannelser. I Danmark har vi skabt et uddannelsessystem med noget til enhver smag. Alligevel vil den almene elev primært kun møde EUD, STX, HHX og HTX til vejledningerne.

Hvis nu vi som samfund begynder at se alle uddannelser som lige meget værd, og derefter anerkender, at ikke alle egner sig til gymnasiet, selvom de fik høje karakter i niende klasse - så har man da lov at håbe, at unge kommer ind på den uddannelse, der egner sig bedst til dem, og ikke den, der egner sig bedst til samfundets ide om dem.

Forrige artikel Danske Regioner: Tidlig indsats skal forebygge 'generation mistrivsel' Danske Regioner: Tidlig indsats skal forebygge 'generation mistrivsel' Næste artikel Forældre og lærere: Vi vil se folkeskolen prioriteret i finansloven Forældre og lærere: Vi vil se folkeskolen prioriteret i finansloven
Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

TAL: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har kortlagt antallet af elever i skolepraktik på landets erhvervsskoler. Forskellene er store, og der ligger et stort potentiale på området, mener DA. Erhvervsskolerne efterlyser nuancer i debatten.