Psykolog: Unge oplever flere simultane krav og færre selvfølgeligheder

Af Anna Bjerre
Psykolog, stifter og direktør i NGO’en GirlTalk

Når omkring hver fjerde unge kvinde i dag fortæller, at hun oplever psykisk mistrivsel, så har vi ikke kun et problem, så har vi et samfundsproblem. I GirlTalk arbejder vi især for de mange piger og unge kvinder, som kæmper med både store og små problemer i dagligdagen.

Vores målgruppe rummer kvinderne mellem 16-24 år, og det er desværre også den gruppe i samfundet, som føler sig allermest stressede. Hele 40,5 procent, og tallet har været i stigning. For få år siden var det 33 procent ifølge Den Nationale Sundhedsprofil.

Gennem de seneste 10-15 år har ungdoms-, folkesundheds- og socialforskningen år efter år produceret og offentliggjort den ene rapport efter den anden, som dokumenterer den danske ungdoms trivselstilstand. Og det har ikke været opløftende læsning nogle af gangene.

Vi har kendt til problemet længe
Hver gang disse nye tal offentliggøres, skrives der spalte op og ned i dagspressen om de unges udfordringer, og på TV2 News kører nyhederne i loops hver time, hvor den ene ekspert efter den anden (nogle gange undertegnede) får lov til at udlægge tallene i et samtidsdiagnostisk perspektiv. Også de folkevalgte politikere kommenterer tallene og er enige i, at vi må gøre noget.

Jeg håber ikke at du, kære læser, misforstår mig. Disse undersøgelser er både kvalificerede og har en stor værdi. Og jeg er glad for, at vi har et samfund, hvor både medier og politikere tager disse udfordringer alvorligt og derfor vil drøfte dem. Men jeg synes, at det er et kæmpe problem, at vi ikke ser større reaktioner på disse dokumenterede udfordringer, end vi egentlig gør.

Vi skal anerkende, at den verden, som de unge vokser op i, er meget mere kompleks, end den var for blot 10-20 år siden. Meget er blevet meget bedre, men der er også flere simultane krav og færre selvfølgeligheder.

Anna Bjerre
Psykolog og stifter og direktør af GirlTalk.dk

Vi har kendt til problemets omfang, siden den unge, som i dag er 15 år, blev født – og alligevel er omfanget ikke reduceret. Har vi gjort tilstrækkeligt for at løse problemerne?

Verden er blevet mere kompleks
Vi drøfter år efter år, om det mon er den stigende individualisering eller normløshed, der er årsagen til, at så mange unge mistrives. Eller er det mon de flygtige photoshoppede rollemodeller på de sociale medier? Eller er det reality-industriens portrættering af den perfekte krop? Hvad med de selvrealiserende forældre, som ikke formår at sætte rammer, og som i bedste fald gør mere skade end gavn ved at feje småsten væk foran deres teenagers fødder? Konkurrencesamfundet eller fitnesskulturen? Og hvad med de incitamentsstrukturer, karakterskalaen og mange tests, som fremmer en udmattende præstationskultur på vores skoler og uddannelsesinstitutioner?  

Jeg tror, vi skal droppe forsimplede en-faktors-forklaringer og forlade ideen om quick fixes, hvis vi skal hjælpe de mange unge, som slås med lavt selvværd, angst og selvbebrejdelser. I GirlTalk er vi dagligt i kontakt med unge, som kan sætte ord på et ungdomsliv, hvor man netop skal forholde sig til mange areaner på samme tid; mange forskellige typer af krav, forhåbninger og forpligtelser.

Vi skal anerkende, at den verden, som de unge vokser op i, er meget mere kompleks, end den var for blot 10-20 år siden. Meget er blevet meget bedre, men der er også flere simultane krav og færre selvfølgeligheder. Følelsen af at være et selv – sig selv – er i høj grad forankret i de identitetsprocesser, vi gennemgår i ungdomsårene.

Vi skal arbejde helhedsorienteret mod mistrivsel
Identitet udvikles i en refleksiv proces, hvor omgivelsernes impulser er med til at skabe og genskabe forståelsen af os selv. Det er både nære relationer i form af venner og familie, det er vores møde med uddannelsesinstitutionerne, mediebilleder og så videre. Identitetsprocesserne er altså meget mere komplekse i dag end før.