Debat

Lærer: Ensidigt fokus på læringsmål skaber en generation af ulykkelige børn

DEBAT: Hvis vi skal sikre en bedre trivsel blandt børn og unge, skal vi gøre op med konstant at teste børn, vi skal sikre et ordentligt indeklima og sikre ressourcer til inklusion. Ellers risikerer vi at skabe en generation af ulykkelige børn, skriver Anne Hammer.

Vi skal skabe en folkeskole, hvor der er flere timer med flere lærere, så eleverne kan blive set og hørt. Der skal være mindre fokus på test og mere fokus på nysgerrighed, skriver Anne Hammer.
Vi skal skabe en folkeskole, hvor der er flere timer med flere lærere, så eleverne kan blive set og hørt. Der skal være mindre fokus på test og mere fokus på nysgerrighed, skriver Anne Hammer.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Hammer
Folkeskolelærer, Elsted Skole

Vi har for tiden et stort fokus på børn og unges trivsel. Flere børn svarer i trivselsundersøgelser, at de ikke har det godt, og flere børn får stillet diagnoser som angst og depression.

Som lærer er jeg slet ikke i tvivl om, at det er en meget kompleks problemstilling, og der er enormt mange ting, der spiller ind på, hvordan børn har det.

Underfinansieret inklusion
For det første har vi i dag en folkeskole, hvor vi skal inkludere en masse børn med særlige behov. Hvis man som lærer vurderer, at der er behov for yderligere tiltag, end skolen kan tilbyde, kan det være en utrolig langsommelig proces. Vi overlader for mange børn i en venteposition, og det er uden tvivl skidt for trivslen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det kan tage flere måneder, og i mellemtiden må man forsøge at lave lappeløsninger, der mest af alt fungerer som brandslukning. Imens oplever børn mistrivsel, fordi de hverken lykkes fagligt eller socialt.

Vejen til et specialtilbud er desværre blevet helt urimelig lang, selv for de børn, som helt åbenlyst har brug for det. Som lærer kan jeg nogle gange få fornemmelsen af, at pædagogiske hensyn undergraves af økonomiske begrænsninger.

Vi forsøger desværre at indfange et helt børneliv i test og trivselsmålinger, men det er langt mere komplekst end det. Vi presser vores børn og unge ved at have et enormt fokus på mål. Og børn sammenligner sig med hinanden.  

Anne Hammer
Folkeskolelærer, Elsted Skole

Hvis folkeskolen skal lykkes med inklusionsopgaven, kræver det, at lærere kan lykkes med opgaven. Jeg foreslår, at man i første omgang får flere timer med to lærere til at løfte opgaven.

Trivsel, tests og tal
For det andet måles elevernes trivsel hvert eneste år i folkeskolen, men en række forskere og børnepsykologer siger nu, at det har den modsatte effekt. Det skaber simpelthen mistrivsel.

Når jeg som folkeskolelærer tager en trivselsmåling med min klasse, har eleverne som regel spørgsmål til mig: ”Hvad mener de med, om jeg har ondt i maven, når jeg er i skole?” eller: ”Jeg tror, de andre børn i klassen accepterer mig, men jeg kan jo ikke vide det, hvad skal jeg så svare?”

Det er tydeligt for mig, at børnene bliver enormt usikre, og jeg oplever, at de har svært ved at tænke længere tilbage end på det seneste frikvarter.

Vi forsøger desværre at indfange et helt børneliv i test og trivselsmålinger, men det er langt mere komplekst end det. Vi presser vores børn og unge ved at have et enormt fokus på mål. Og børn sammenligner sig med hinanden.

Hvis man ikke er den bedste til noget, er det hårdt konstant at skulle sammenlignes. Mange børn får dagligt, direkte eller indirekte, at vide, at de ikke er lige så gode som andre børn. Det er hårdt altid at være den, der fik flest fejl i matematikprøven og nul likes for sit billede på Instagram.

Og dette er desværre en generel tendens, jeg ser i folkeskolen. Vi skal måle alt, før vi tror på, at børnene udvikler sig, trives og bliver dygtigere.

Folkeskolen skal jo udfordre alle elever til at blive så dygtige, de kan, men måske har vi sat barren for højt. Måske er vi i gang med at gøre en hel generation så ulykkelige, som de kan blive, med et meget ensidigt fokus på læringsmål.

Lange skoledage og dårligt indeklima
For det tredje er det mig en gåde, at vi ikke prioriterer børns arbejdsmiljø højere. Hvordan skal børn i den danske folkeskole blive så dygtige, de kan, når de sidder i dårligt indeklima på nedslidte møbler med en computer, der ikke vil starte, i en klasse med 26 andre børn med vidt forskellige behov klokken 15.30?

Læs også

Rammerne for undervisningen skal forbedres, for ingen kan være tjent med et dårligt arbejdsmiljø, og jeg foreslår, at vi starter med at gøre skoledagen kortere.

Hvis vi skal øge trivslen, skal vi fjerne fokus fra den og i stedet indrette en folkeskole, hvor livremmen ikke er spændt helt ind. Vi har brug for flere timer med to lærere, så hver enkelt elev rent faktisk kan blive set. Kortere skoledage med mere kvalitet og mindre fokus på test og mere fokus på nysgerrighed. En folkeskole, hvor der er plads til både at lære og at være.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Hammer

Folkeskolelærer, Sejs Skole
Læreruddannelsen i Århus (2014)

0:000:00