FGU-leder: Det er ikke rettidig omhu at lægge skinnerne, mens FGU-toget kører

Af Karsten Holm Jensen
Skoleleder, FGU Fyn-Kerteminde

Vel vidende at det er god karma at italesætte massive problemer som udfordringer, aner man alligevel i peptalken fra FGU-Danmark, Altinget 11. september, konturen af en erkendelse af, at starten på den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) har været og er fyldt med problemer, som ikke burde være.

Hvis der skulle være tvivl om, at der er tale om rigtige problemer i opstarten af FGU, kunne man kildetjekke hos Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

Nu skal formændene (M/K) for FGU-bestyrelsesforeningen Henrik Hvidesten og direktør-rektorkollegiet Hanne Fischer selvfølgelig italesætte optimisme, og at ”alle må stå sammen for at sikre FGU en god start” – det står også i grønspættebogen for god skoleledelse. Hvad ellers?

Problemerne skal italesættes
Ja, hvad ellers? Det kunne for eksempel være en erkendt og italesat prioriteret oplistning af det, der ikke er forberedt godt nok, og som nu i tidsfast plan bliver rettet. Og lige så vigtigt en oplistning af det, der ikke lader sig rette, men som må accepteres som et vilkår indtil videre.

Det er min erfaring, at den slags ærlige og troværdige udmeldinger i større udstrækning motiverer en langtidsholdbar indsats frem for fest- og skåltaler.

Hverken den transsibirske eller danske jernbane blev bygget i et hug. Det gør FGU selvfølgelig heller ikke. Delstrækninger er kodeordet.  

Karsten Holm Jensen
Skoleleder, FGU Fyn-Kerteminde

Troværdighedskæden hopper af, når der næsten alfaderligt konstateres en naturlov om det ”forståelige i medarbejderbekymringer, når alting er nyt, og når vi bygger skinnerne, mens toget kører.”

Hallo, hallo: Bygge skinnerne, mens toget kører? Prøv lige at smage en ekstra gang på den sætning. Den er sagt til ulidelighed.

Brems toget, inden det afsporer
Måske burde der i FGU-reformprocessen være kaldt en medarbejder ind fra Transportministeriet. Så ville man vide, at sådan gør man ikke. Som jeg har iagttaget det, så planerer man terrænet, funderer grunden, bygger broer, lægger sveller, sten og skinner, energiforsyner, sætter signaler op, testkører, og så til sidst klipper man den røde snor og lader toget køre.

Hverken den transsibiriske eller danske jernbane blev bygget i et hug. Det gør FGU selvfølgelig heller ikke. Delstrækninger er kodeordet.

Det er ikke rigtigt, når de to FGU-formænd skriver, at alt er nyt. FGU bygger på det bedste fra det kendte og nedlagte. Dét faktum kunne og burde være den ene skinne, der blev lagt parallelt sammen med den anden nye, inden FGU-toget blev sat til at køre. De to formænd har ret i, at tempoet er meget højt. Så brems dog toget, og få skinnerne bedre på plads, inden der sker en total afsporing.