FGU-Danmark: Alle må stå sammen for at sikre FGU en god start

DEBAT: Der er brug for, at alle gode kræfter bakker op og samarbejder, når vi nu i højt tempo etablerer og skal grundfæste de nye FGU-skoler som en integreret del af den lokale danske uddannelsesstruktur, skriver Henrik Hvidesten og Hanne Fischer.

Af Henrik Hvidesten og Hanne Fischer
Henholdsvis formand for FGU-Danmarks Bestyrelsesforening og formand for FGU-Danmarks Direktør-rektorkollegiet

I starten af august lød startskuddet for over 13.000 elever landet rundt på de nye Forberedende Grunduddannelses-skoler (FGU) for unge under 25 år. Unge, der ikke helt ved, hvad de vil, og som af den ene eller anden grund har brug for en anden vej end den gængse vej videre mod beskæftigelse, erhvervsuddannelser eller HF.

Vi er glade for, at det er lykkedes for vores dygtige og engagerede lærere at tage rigtig godt imod de mange elever. Det har været vores absolut højeste prioritet, for det er jo dem, det hele handler om.

Det er ingen hemmelighed, at tempoet i etableringen af FGU-skoler er meget højt. Måske også rigeligt højt.

Mange opgaver på få måneder
På få måneder hen over en sommerferie har vi haft til opgave at etablere alle grundlæggende systemer omkring løn- og lønudbetaling, udbetaling af skoleydelser til eleverne, elevadministration, IT-løsninger omkring blandt andet computere til medarbejdere, netværk og servere samt adgang til undervisningsmaterialer.

Lige nu handler alting i sagens natur om få sat driften af skolerne godt på skinner og etablere alle de basale funktioner, som en skole skal have. Såvel læringsmæssigt som administrativt og funktionelt.

Med i det samlede billede hører også, at vi har fusioneret grupper af lærere med forskellige baggrunde og kompetencer fra flere institutioner, og at mange af lærerne er startet 1. august. Tidligere produktionsskoler er blevet lukket, og et stort antal medarbejdere er overført fra voksenuddannelsescentre (VUC), ligesom vejledere fra kommunen nu arbejder i FGU. 

I Bestyrelsesforeningen og Direktør- og rektorkollegiet finder vi det utrolig spændende at få lov til at være med til at bygge helt nye uddannelsesinstitutioner op fra grunden. Vi er overbevist om, at alle, der har fulgt processen på lidt tættere hold, er klar over, at der også er læring at hente i forhold til den samlede styringsmæssige proces omkring, hvordan implementeringen af fremtidige politiske reformer med så omfattende strukturelle forandringer fremover bedst kan iværksættes. 

Det går den rigtige vej
På trods af alle udfordringer er det glædeligvis vores oplevelse, at det går den rigtige vej, og at mange ledere og medarbejdere hver dag arbejder ihærdigt for at få alting til at fungere. Vores lærere er så engagerede i deres arbejde, at de ikke slipper eleverne af syne.

Der er selvfølgelig mange store og små spørgsmål i luften, og der er forståeligt nok også bekymringer blandt medarbejderne, når alting er nyt, og når vi bygger skinnerne, mens toget kører.

Derfor er det også vores opgave at arbejde for ejerskab til forandringerne ved at have fokus på inddragelse af vores medarbejdere i den samlede opbygningsproces.  

Ambitiøse på elevernes vegne
FGU-skolerne er resultatet af en ambitiøs reform. Den politiske målsætning er, at 90 procent har fået en uddannelse, inden de bliver 25 år, og at der også for de sidste ti procent er gjort en indsats, der gør en forskel. Det er en væsentlig samfundsopgave, og vi tror, at implementeringen af reformen og etableringen af de nye FGU-skoler kommer til at kræve tålmodighed, mod og nytænkning.

Vi skal løse opgaven på en seriøs, positiv og respektfuld måde over for vores unge målgrupper. Det betyder, at vi skal være ambitiøse på elevernes vegne og stille krav til dem, samtidig med at vi lægger vægt på trivsel, sociale rammer og fleksible muligheder, der passer til den enkelte.

Vi skal se deres potentiale og møde dem i øjenhøjde, så vi bedst muligt hjælper dem hurtigst muligt videre i ungdomsuddannelse eller job.

Alle gode kræfter må hjælpe til
Skal vi virkeliggøre reformens målsætninger, kræver det, at FGU-skolerne bliver etableret som en integreret del af den lokale uddannelsesstruktur, og at de indgår som en naturlig brik i puslespillet i lokalsamfundene blandt elever, lærere, forældre, konsulenter på jobcenter og vejledere i forbindelse med unges uddannelsesvalg.

Det tager tid. Lige nu har vi brug for, at alle gode kræfter hjælper os på denne rejse. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at styrke samarbejder og relationer mellem alle involverede aktører, både lokalt og nationalt. Det gælder for eksempel også, når vi skal udvikle nye formater for praktikophold i det lokale erhvervsliv. 

Vi håber, alle involverede aktører vil hjælpe os med dette, og derfor sætter vi pris på undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til alle medarbejdere og ledere ved FGU-skolerne 6. september, hvor ministeren anerkender vores udfordringer i den aktuelle situation. Vi er glade for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tager forskellige initiativer til at støtte vores proces med at etablere skolerne.

Lad os bygge FGU sammen
Det står i Grønspættebogen for fusioner, at FGU-skolerne er i den fase af fusioner, hvor frustrationer og bekymringer let kan stige. Sådan er det i alle organisationer, der går gennem store forandringer. Der følger noget bøvl med for os alle.

Vi tror, svaret er, at vi i tider med bøvl vælger at styrke dialogen mellem alle involverede for at finde de optimale løsninger.

Bogstaveligt talt skal vi først være sikre på, at vi har navneskiltet på de rigtige døre, at vi får udbetalt skoleydelser til eleverne, åbnet vores hjemmesider og begynder at få forandret al den daglige tale og informationsstrøm i kommunernes institutioner og blandt borgerne om de lokale uddannelsestilbud. 

Rom blev ikke bygget på en dag. Det er nok meget rart at minde hinanden om i denne travle opstart. Lad os bygge de nye FGU-skoler sammen.  

Forrige artikel Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder Næste artikel Gymnasielærere: Nødlidende sprogfag kræver massiv indsats Gymnasielærere: Nødlidende sprogfag kræver massiv indsats