SF vil straffe skoler for sløseri mod mobning

MOBNING: Sanktionerne skal skærpes over for skoler, der ikke gør nok for at bekæmpe mobning, mener SF. Lad skolerne selv klare problemet, mener Konservative og Venstre.
Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Skoleledelsen skal kunne få en tjenestelig påtale, hvis den ikke tager problemet alvorligt.

Pernille Vigsø Bagge
SF's uddannelsesordfører
Fakta

Fakta om beslutningsforslag:

Folketinget behandler både lovforslag og beslutningsforslag. Mens et lovforslag oftest er fremsat af regeringen, fordi den har den fornødne arbejdskraft i ministerierne til at leve op til kravene til et lovforslag, benytter oppositionen sig mest af beslutningsforslag, hvor de formelle krav er mindre.

Et beslutningsforslag kan ikke direkte blive til lov, men hvis det vedtages, pålægger det regeringen at lave en lov på det givne område.

Et beslutningsforslag bliver desuden kun behandlet to gange i Folketinget, mod tre for et lovforslag.


Kilde: ft.dk

Hammeren skal falde langt hårdere over for kommuner og skoler, der negligerer problemer med mobning.

Det mener SF, der blandt andet foreslår, at Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skal kunne uddele sanktionerne. På linie med Arbejdstilsynet skal DCUM kunne tage ud på skolerne, undersøge dem og i givet fald give dem påbud, mener SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

"I alt for lang tid har der været mange gode hensigter om at få lavet hensigtserklæringer og trivselserklæringer, men alt for mange skoler har ikke fået dem lavet. Og der sker ingen opfølgning. Bertel Haarder har sat ind med kampagner, men det er ikke nok. Jeg kunne godt tænke mig at give DCUM en større bemyndigelse til at holde opsyn og overvåge området," siger Pernille Vigsø Bagge.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00