Løkke laver kun et 340 graders eftersyn

Af Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

I lighed med Danske Handicaporganisationer har Danmarks Vejlederforening søgt om at komme med til de kommende Marienborgmøder i forbindelse med eftersynet af folkeskolen.

Danmarks Vejlederforening ser regeringens udspil om et 360 graders eftersyn af folkeskolen som en del af målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og Danmarks Vejlederforening er derfor lidt forundret over, at vi ikke er inviteret med til at give vores input til dette eftersyn, som regeringen har spillet ud med, da vi repræsenterer de praktikere, der dagligt har denne målsætning som hoved mål.

Amputeret eftersyn af Løkke
Vores pointe er, at hvis I ikke inddrager vejledningen, bliver det kun til et 340 graders eftersyn.

Vores pointe er, at hvis regeringen ikke inddrager vejledningen, bliver det kun til et 340 graders eftersyn.

Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

Danmarks Vejlederforening repræsenterer vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Studievalg, efterskoler, frie grundskoler, erhvervsskoler og jobcentre. En af vores kerneopgaver ligger i folkeskolen med uddannelsesvejlederne fra UU som aktører.

Vi indgår gerne i en proces i samarbejde med alle parter omkring udviklingen af folkeskolen, så det danske velfærdssamfund står klar til at møde det postmoderne samfunds udfordringer, med globaliserings og klimaproblematikker.

Næsten 95 procent af en ungdomsårgang, der forlader folkeskolen vælger en ungdomsuddannelse, men kun cirka 80 procent fuldfører. Noget af svaret kan findes mellem folkeskolens afslutning og ungdomsuddannelsens start, og det er der taget fat på i ungepakken. Noget af problemet ligger i selve ungdomsuddannelserne, men i selve folkeskoleforløbet kan der også findes en del af svaret, og det er her vores fokus er.

Ensomme og fagligt svage er i farezonen
Elever i folkeskolen, der er i farezonen for ikke at tage en ungdomsuddannelse, er ifølge vores erfaringer og flere forskningsundersøgelser elever med følgende problemstillinger:

• Ensomme unge

• Unge med familier med lille tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

• Unge med ringe fremmøde i folkeskolen.

• Unge med et fagligt svagt standpunkt.

• Unge med lang transport til skole/uddannelse.

• Unge der med stor sandsynlighed vælger 10. Klasse.

• Drenge/unge mænd.

Det er problemstillinger, der skal tages hånd om inden de unge forlader folkeskolen, da tidlig indgriben har større effekt.

Vejledning i folkeskolen retter sig imod 6.-10. klasse (indtil ungepakkens ikrafttræden) og indeholder mange aktiviteter, der er vigtige at inddrage, så regeringen får mulighed for at lave et samlet oplæg om fremtidens folkeskole til diskussion i regeringens Vækstforum.

Kan de deres færdigheder?
Folkeskolen har ansvaret for Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering (UEA), men UU skal bistå med rådgivning og uddannelse af lærerne.

Der er mange vejleningsaktiviteter i øvrigt, der er en del af og kombinere den faglighed, der er i folkeskolen. Uddannelsesvejledernes arbejde støtter folkeskolen med at løse problematikker omkring inklusion, integration og kan i sidste ende motivere eleverne til at blive bedre i de enkelte fag ved at gøre dem relevante for deres fremtidige karriere.

Et af de overordnede spørgsmål for et 360 graders eftersyn må være, i hvilken grad de unge har erhvervet de færdigheder, deres fremtidige liv stiller krav om. Er de unge i stand til at analysere, at tage kritisk stilling, at drage konklusioner og at kommunikere deres ideer effektivt? Er de i besiddelse af den kapacitet, der gør, at de kan lære hele livet? De specifikke områder, der indgår i bl.a. PISA-undersøgelserne er læsekompetence, matematikkompetence, kompetence i naturfag, IT-kompetence og endelig sociale kompetencer.

PISA-undersøgelserne ser derudover på læseplanerne, det er anvendelsesaspektet i det livslange perspektiv som er i fokus og det er her at uddannelsesvejlederne kommer ind.

Folkeskolen er første skridt i processen omkring livslang læring og hermed egentlig livslang uddannelse. Danmarks Vejlederforening håber derfor på at deltage i en reel dialog om folkeskolen, og om hvordan eleverne kan opnå kompetencer til komme videre i uddannelsessystemet i Danmark og udlandet.