SU som lån og et adgangskrav på 9,0: Her er de første anbefalinger fra Reformkommissionen
Reformkommissionen har onsdag afleveret sine første anbefalinger til reformer på uddannelsesområdet. Få overblik over anbefalingerne her.
Katrine Falk Lønstrup
Journalist
Andreas Esbjørnsen
RedaktionsassistentDer skal være gratis efteruddannelse, SU’en på kandidaten skal oplægges til lån, og så skal det være muligt hurtigere at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
Det er nogle af de anbefalinger, Reformkommissionen har præsenteret onsdag på et pressemøde på IT-Universitetet.
Reformkommissionen blev nedsat i 2020 og fik i opdrag at sikre fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. I maj 2021 præsenterede kommissionen sin første rapport, hvor de identificerede fem overordnede udfordringer. Og det er de udfordringer, som kommissionen nu adresserer med de første af en række anbefalinger.
Få overblik over anbefalingerne her.
1. Nye kandidatuddannelsesveje
En stor del af de nuværende toårige kandidatuddannelser omlægges, så der etableres fire mulige kandidater:
- En 75 ECTS-kandidatuddannelse (et år)
- En 75 ECTS-erhvervskandidatuddannelse (et år)
- En 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelse (fire eller flere år)
- En 120-ECTS-specialistkandidatuddannelse (to år).
2. SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser
SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges til lån, og samtidig nedjusteres den samlede tid, studerende kan modtage stipendier (det globale SU-klippekort) fra 70 til 54 måneder. Det betyder, at det bliver muligt at modtage SU i fire et halvt år. Lånesatsen forhøjes samtidig på kandidatuddannelserne.
3. Øget fokus på kvalitet
Højere uddannelsestaxametre
De lavere offentlige udgifter til uddannelse som følge af omlægningen, herunder for eksempel omlægning af SU, skal geninvesteres i uddannelsessektoren gennem øgede uddannelsesbevillinger.
Kommissionen anbefaler 30 procent højere uddannelsestaxameter til de nye etårige kandidatuddannelser og 50 procent højere uddannelsestaxameter til erhvervskandidatuddannelser. Samtidig skal beskæftigelsestilskuddet til universiteterne øges med 60 procent.
Inddragelse af virksomheder
Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i universiteternes udvikling af både eksisterende og nye uddannelser. I den forbindelse bør universiteternes aftagerpaneler evalueres.
Fælles værktøj til at give overblik for studerende
Der skal udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende skal nå på studiet, og som studerende kan planlægge deres studietid efter.
Derudover skal eksempelvis tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse være med til at sikre, at fuldtidsstuderende rent faktisk kan studere på fuld tid.
Ekstern fond til udvikling af undervisning
Der oprettes en ekstern fond med undervisningsudviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere kan søge penge til at udvikle eller afprøve ny undervisning i implementeringsperioden, hvor de nye uddannelsesveje udrulles.
Fonden anbefales at blive etableret, når den nye struktur besluttes politisk, og fastholdes i for eksempel ti år.
Kvalitetseftersyn af uddannelserne
Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne. Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere universiteternes løbende arbejde med kvalitet og relevans i universitetsuddannelserne i praksis – og supplere den eksisterende evaluering af uddannelsesinstitutionerne med en mere hands-on-tilgang.
4. Gratis undervisning på videregående voksen- og efteruddannelse
Markant øget taxameter til VVEU
Det nuværende uddannelsestaxameter til videregående voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges, så det vil ligge på 150 procent af uddannelsestaxametret til de ordinære heltidsuddannelser
Gratis videregående voksen- og efteruddannelse på sigt
Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form af akademi-, diplom- og masteruddannelser nedbringes, så det anbefalede højere uddannelsestaxameter på sigt fører til, at undervisningen på VVEU reelt gøres gratis for den enkelte kursist.
5. Et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser
Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet
Der indføres et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser, som sætter et loft over grænsekvotienterne på 9,0. Karaktergennemsnit skal fortsat benyttes til udvælgelsen af ansøgere til uddannelser med en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.
For uddannelser med flere ansøgere med et karaktergennemsnit på 9,0 og derover end pladser på uddannelsen anbefales en endelig vurdering af disse ansøgere i form af fagspecifikke tests på de enkelte uddannelser med henblik på at fordele pladserne.
Oprydning i kvote 2
Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til opgave at rydde op i udvælgelseskriterierne i den nuværende kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet de mest socialt skæve kriterier (for eksempel motiverede ansøgninger) og sikre, at de tilladte kriterier har fokus på at opnå et bedre uddannelsesmatch.
Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at fagspecifikke tests, som med kommissionens anbefaling fremover vil finde anvendelse i kvote 1, med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.
6. Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau
Retskravet afskaffes
Retskravet, som sikrer bachelordimittender en plads på en toårig kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning, afskaffes. Det vil betyde, at bachelorer ikke fremover vil være garanteret en uddannelsesplads på en bestemt kandidatuddannelse.
Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser
Der etableres et nyt optagelsessystem på kandidatniveau, som inspireres af Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Optagelsessystemet kører to gange årligt og sammenholder de studerendes prioriteter med institutionernes rangering af ansøgere og antallet af pladser på det enkelte kandidatuddannelsesudbud.
7. Nyt uddannelsesråd
Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage med analyser og anbefalinger, der kan understøtte en mere samlet og tværgående styring af optaget til de videregående uddannelser.
Rådet skal bestå af et formandskab bestående af eksperter med indgående indsigt i arbejdsmarkedets behov og uddannelsernes indhold samt eksperter med indsigt i den teknologiske, globale og økonomiske udvikling og vil blive udpeget af regeringen for en bestemt periode.
8. Implementering
Der lægges op til en langvarig implementeringsfase (mindst fem år), hvor der gives plads til inddragelse og konkretisering af særligt omlægningen af kandidatuddannelserne i tæt samarbejde mellem universiteterne, eksperter, arbejdsmarkedets parter, andre interessenter og det anbefalede uddannelsesråd.
Reformkommissionen præsenterede i maj 2021 følgende fem udfordringer, der er omdrejningspunktet for kommissionens arbejde:
- Unge med uforløst potentiale: Knap 50.000 unge i alderen 15 til 24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og er samtidig uden job.
- Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet: I omegnen af 190.000 mennesker er enten langtidsledige, ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på den ene eller den anden ydelse, der har det til fælles, at de er ment som midlertidige, men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere blivende.
- Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret: Vores uddannelsessystem er ikke gearet til fremtiden, hvilket blandt andet skyldes, at det grundlæggende er bygget og designet i en anden tid.
- Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige: Den offentlige sektor er skabt i en tid, hvor kravene til opgaveløsningen var helt anderledes end i dag. Det gælder eksempelvis ved valg af uddannelse, muligheder for opkvalificering og antallet af mennesker i det offentlige, som borgere med problemer skal forholde sig til.
- Uudnyttet produktivitetspotentiale: Det er på ingen måde givet, at vi i øjeblikket har et arbejdsmarked, der understøtter erhvervslivets behov om fem, ti og tyve år. Har virksomheder eksempelvis adgang til den rette arbejdskraft? Kan mennesker tilstrækkelig nemt flytte sig mellem virksomheder og brancher? Er det nemt nok at skabe nye virksomheder?
9. Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik
Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle voksne danskere et overblik over deres muligheder for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering.
Det digitale efteruddannelsesoverblik suppleres af en permanent hotline – i stil med den midlertidige eVejledningsordning – der yder uddannelsesvejledning til alle og assistance til brugere, som har svært ved at bruge det digitale efteruddannelsesoverblik
10. Nye veje fra ufaglært mod faglært
Ny praksis for kompetencevurdering
Der etableres en ny praksis for kompetencevurdering med fokus på afdækning af personers reelle praktiske kompetencer.
Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede: Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring, kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært.
Sammenhængende uddannelsesforløb
Der udvikles flere sammenhængende uddannelsesforløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for efterspurgte kompetenceområder på arbejdsmarkedet til et niveau, der på nogle stræk kan minde om faglært niveau.
Mere fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannelser
Lovgivningen ændres, så der etableres mere fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannelserne, fx ved at give mulighed for at tage skoledelen på deltid.
Overblik over merit i erhvervsuddannelser fra AMU-kurser
Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus på at skabe overblik for den enkelte borger over, hvilke erhvervsuddannelser man kan få merit i på baggrund af gennemførte AMU-kurser
11. Løft af basale færdigheder
Virtuelt optag på FVU
Det skal være let at blive optaget virtuelt på forberedende voksenundervisning (FVU) – hvor der altså ikke bør være krav om fysisk fremmøde.
National strategi for digitale undervisningsmaterialer
Der udvikles en national strategi for digitale undervisningsmaterialer og -forløb samt kompetenceudvikling af underviserne.
Gratis løft af grundlæggende kompetencer på avu
Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder, som vil løfte deres grundlæggende kompetencer i dansk, matematik, naturvidenskab, samfundsfag, IT og engelsk på almen voksenuddannelse (avu), tilbydes at deltage gratis.
Målrettet FVU for personer uden dansk som modersmål
Der etableres et målrettet forberedende voksenundervisningstilbud (FVU) for personer, der ikke har dansk som modersmål.
12. Styrket kvalitet i undervisningen
Undervisnings- og lærerkompetencer styrkes på AMU
Undervisnings- og lærerkompetencer samt formidlingsformer på voksenuddannelserne skal styrkes gennem forsøg med mere attraktive ansættelsesvilkår for faglige eksperter, der ansættes som timelærere, ligesom der skal ske en udvidelse af nuværende forsøg med friere brug af gæsteundervisere på AMU.
Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning skal bruges mere i både AMU-systemet og i det almene VEU-system. Barriererne for øget udbredelse af virksomhedsforlagt undervisning skal undersøges nærmere.
13. Mere effektiv digital offentlig service
For at sænke ressourceforbruget skal fællesoffentlige virksomhedsrettede løsninger styrkes og videreudvikles. Fokus vil være på opgør med silotænkning, mere automatisering, større brugervenlighed og evaluering.
14. Nemmere regelefterlevelse
En ny tilgang til erhvervsrettet regulering skal understøtte mere viden og ensartede fortolkninger. Blandt andet via a) en koordineret, systematisk og tværministeriel proces for konsekvensvurderinger før ikrafttrædelse af ny lovgivning og b) evalueringer efter ikrafttrædelse af lovgivning.
15. Styrket teknologioverførsel fra universiteter
Universiteterne skal tage kritisk stilling til, i hvilket omfang de har behov for at søge og eje patenter samt gøre processen for overdragelse af rettigheder til nye opfindelser mere transparent og ensartet.
16. Bedre dagpengevilkår for iværksættere
Sikkerhedsnettet for nystartede iværksættere skal forbedres ved, at de kan optjene ret til dagpenge og få beregnet dagpengesats på baggrund af deres indkomst i året inden opstart af virksomheden.
I oktober 2020 nedsatte regeringen Kommissionen for 2. generationsreformer, der blandt andet skal komme med forslag til, hvordan vi løfter beskæftigelsen og samtidig mindsker uligheden.
Kommissionen har i løbet af vinteren og foråret 2021 holdt flere end 60 møder med relevante aktører.
Kommissionens arbejde løber til og med 2022. Undervejs vil en række temaudspil blive præsenteret. De første anbefalinger er blevet præsenteret nu, og yderligere tre udspil forventes i løbet af 2022.
Nina Smith, der er professor ved Aarhus Universitet, er formand, og derudover består kommissionen af følgende medlemmer:
- Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
17. Tidligere identifikation af virksomheder i vanskeligheder
Tidlig identifikation af konkurstruede virksomheder og bedre mulighed for målrettet rådgivning skal forebygge konkurser eller fremme mere effektive virksomhedslukninger. Det skal gælde for både nedlukningstruede virksomheder og for nyetablerede virksomheder, før de risikerer at komme i økonomisk uføre.
18. Automatisk ophold til internationale dimittender
Internationale dimittender fra videregående uddannelser i Danmark fra såkaldte tredjelande (lande uden for EU/EØS), får automatisk tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark i tre år efter endt uddannelse. Tilladelsen meddeles samtidig med, at de optages på uddannelsen.
19. Hurtig ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
Virksomheder, som ikke har en fast track-certificering, får mulighed for at gøre brug af hurtig jobstart mod en bankgaranti på 80.000 kroner per ansøgning.
Derudover skal sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft afkortes, og viden om de eksisterende erhvervsordninger, som giver virksomheder adgang til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, udbredes mere i erhvervslivet.
Læs hele Reformkommissionens rapport her.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
