Lærere og pædagoger støtter anbefalinger om nye veje til fagene. Men det er ikke nok, lyder kritikken

Problemet med reformkommissionens anbefalinger til velfærdsuddannelserne er, at der ikke bliver tænkt stort og dybt nok, lyder kritikken fra Danske Professionshøjskoler. 

I en analyse fra pædagogernes fagforening, Bupl, kommer der til at mangle 14.000 pædagoger i 2030.
I en analyse fra pædagogernes fagforening, Bupl, kommer der til at mangle 14.000 pædagoger i 2030.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Det er det rigtige fokus. Men vi er ikke i mål. 

Sådan lyder reaktionerne fra lærerne og pædagogerne ovenpå reformkommissionens anbefalinger, der skal løfte velfærdsuddannelserne og dermed sikre, at flere vandrer mod en karriere i et velfærdsfag. 

Blandt de foreslåede tiltag er styrkede merituddannelser, større fokus på velfærdsuddannelserne i gymnasiet og bedre mulighed for overførsel af merit. 

Anbefalingerne er en del af reformkommissionens nye rapport, 'Nye Reformveje 2', som blev fremlagt onsdag.

Gode supplerende initiativer

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, ser det som helt rigtigt, at der skal være flere veje til en professionsbachelor. 

”Vi kan se på læreruddannelsesområdet, at der er brug for at tænke i nye og andre baner," siger han og fortsætter:

”Vi har selv kigget på at gøre meritsporet mere farbar. I dag mangler vi lærere i folkeskolen, og de fleste skal have den almindelig læreruddannelse. Men vi har brug for, at vi i vores samfund kan lave sporskifte. Og derfor er der gode tiltag i anbefalingerne."

Elisa Rimpler, formand for pædagogfagforeningen Bupl, mener, at det er vigtigt, at uddannelserne promoveres i gymnasierne og roser derfor tiltagene.

”Det er netop vigtigt, at man har øje for, hvordan man gør velfærdsuddannelserne attraktive for de unge,” siger hun.

Formanden er også glad for for de initiativer, som kommissionen foreslår om merituddannelserne. 

”Det er ikke de mest effektive greb, men det er vigtigt, at vi åbner for flere veje ind i faget. Forslagene her er et supplement, men de er ikke tilstrækkelige, hvis vi skal sikre høj faglighed i alle daginstitutioner," siger Elisa Rimpler. 

Camilla Wang, der er forkvinde i Danske Professionshøjskoler, ser ligeledes positivt på kommissionens fokus: 

"Der peges på nogle af de rigtige ting. Man kan se det her som et supplerende spor."

Men det er ikke nok 

Selvom tiltagene høster ros fra branchen, så er det ikke nok til løse de strukturelle problemer, der er med velfærdsfagene. 

I 2030 vil der mangle 13.000 lærere og 14.000 pædagoger. Og antallet af ansøgere til uddannelserne falder. 

”Politikerne skal først og fremmest sætte ind med en bedre pædagoguddannelse, men også sørge for en mere attraktiv løn. Så det er de store strukturelle greb, som skal tages i brug,” siger Elisa Rimpler. 

Hun bakkes op af Camilla Wang. 

"Det er slet ikke nok overhovedet. Det her er nogle løsningsveje indenfor nogle eksisterende rammer. Man har ikke tænkt stort og dybt nok," siger hun og fortsætter: 

”Vi skal have fat i hovedsporet, som er at skabe uddannelser i velfærdsbranchen, der er lige så attraktive som at vælge universitetsvejen.”

Ifølge Danmarks Lærerforening vil det ende med, at flere og flere lærere ikke har en læreruddannelse.

”Vi skal gøre det attraktivt at søge ind og blive i lærerprofessionen. Og de initiativer, som reformkommissionen lægger op til, er et vigtigt bidrag hertil," siger Gordon Ørskov Madsen.

 

Overblik

Her er kommissionens anbefalinger til alternative veje ind på velfærdsuddannelserne

  • Styrkede meritpædagog- og meritlæreruddannelser

Merituddannelserne på det pædagogiske område skal styrkes, og man vil udbrede Teach First-lignende tilbud flere steder i landet. 

  • Bedre mulighed for meritoverførsel

Det skal afdækkes, hvorvidt de studerende kan få mere merit for studerende, der har bestået fag på andre uddannelser.

  • Uddannelsesvejledningen på ungdomsuddannelser skal give bedre indsigt i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne

Undervisere og vejledere på ungdomsuddannelserne skal vejlede bredere med henblik på, at elevernes får et dybere kendskab til uddannelserne.

  • Repræsentanter i gymnasiebestyrelser

Der bør indføres krav om, at der i alle gymnasiebestyrelser er repræsentanter fra både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

  • Bedre mulighed for at læse til socialrådgiver på deltid

Professionshøjskolerne bør indføre bedre muligheder for, at man kan læse til socialrådgiver på deltid. Det skal blandt andet ske ved at udbrede deltidsuddannelsen til flere steder i landet.


Kilde: Nye Reformveje 2

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
cand.mag. i dansk og psykologi (Københavns Uni. 1997)

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Gordon Ørskov Madsen

Formand, Danmarks Lærerforening og Lærernes Pension, formand, Lån & Spar Bank
Student 1986, folkeskolelærer 1996

0:000:00