Dansk Metal Ungdom og S i København: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse i København

Når Danmark i 2030 mangler 99.000 faglærte, er det fuldstændigt tonedøvt at ville sænke ambitionsniveauet for erhvervsuddannelserne, som Venstre og Enhedslisten i København mener. Der er brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse i København, skriver Carl Emil Lind og Laura Rosenvinge.

Placeholder image
Det er politisk tonedøvt, når Venstre og Enhedslisten i København foreslår, at vi sænker ambitionerne for erhvervsuddannelserne. Når andre kommuner kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, kan København også, skriver Carl Emil Lind og Laura Rosenvinge (S). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Lyt til artiklen

I dag tager alt for få en erhvervsuddannelse. Faktisk så mange for få, at Danmark i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte. Til gengæld kommer vi til at have et stort overskud af unge, der kun har 9. klasse eller en gymnasial uddannelse.

Derfor måtte vi også ryste på hovedet, da vi den 17. marts kunne læse på Altinget.dk, at Venstre og Enhedslisten i København vil sænke ambitionerne for, hvor mange unge københavnere der skal tage en erhvervsuddannelse.

Fuldstændig politisk tonedøvt forslag
AE-rådet offentliggjorde i forrige uge en analyse, der viser, at vi i Danmark uddanner fuldstændig skævt i forhold til, hvad der er brug for i fremtiden. 99.000 faglærte kommer vi til at mangle i 2030, og til gengæld forudser man et overskud på over 100.000 unge, der ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er en hån mod de københavnske unge og deres forældre, der i de næste måneder skal foretage et vigtigt uddannelsesvalg, at to toneafgivende partier på rådhuset vil slække på ambitionerne i den københavnske uddannelsespolitik.  

Carl Emil Lind og Laura Rosenvinge (S), hhv. formand for Dansk Metal Ungdom og medlem af Borgerrepræsentationen i København

Derfor mener vi, at Venstre og Enhedslistens forslag om at sænke ambitionsniveauet på dette felt er fuldstændig politisk tonedøvt.

I Københavns Kommune er vi stadig ikke gode nok til at sikre, at en større andel af kommunens unge får en ungdomsuddannelse, de kan bruge efterfølgende.

Vi ser et stort efterslæb, og Venstres og Enhedslistens forslag om at flere bare kan tage en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse, kan måske virke sympatisk i udgangspunktet. Men hvad er det egentlig, alle de unge, der ikke kommer videre efter 9. klasse eller gymnasiet, skal leve af i fremtiden?

Der er trods alt en begrænsning på, hvor mange ufaglærte jobs der findes her i byen, og en gymnasieuddannelse i sig selv giver ikke kompetencer til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Med et svendebrev i hånden vil de unge københavnere have et langt bedre job med gode løn- og arbejdsvilkår i eksempelvis håndværksbranchen eller industrien. I Danmark har vi solide erhvervsuddannelser, der i de flestes tilfælde ville kunne holde den enkelte beskæftiget på livstid.

Ingen vil tvinge elever på erhvervsuddannelser
Det er en hån mod de københavnske unge og deres forældre, der i de næste måneder skal foretage et vigtigt uddannelsesvalg, at to toneafgivende partier på rådhuset vil slække på ambitionerne i den københavnske uddannelsespolitik.

Mængden af ufaglærte jobs hertillands vil højst sandsynligt ikke stige i nærmere fremtid, og det skal vores ambitioner for unges uddannelse også afspejle. Særligt når København er den kommune i landet med det største udbud af forskellige erhvervsuddannelser.

De skriver, at "Med andre ord er der god grund til at forholde sig til, hvad de unge rent faktisk gerne vil og følge deres frie valg fremfor krampagtig at holde fast i strategier, som kun er realistiske i Finansministeriets store regneark for øgning af arbejdsudbuddet."

Det er ekstremt usagligt at påstå, at nogen vil tvinge elever ind på erhvervsuddannelser. Det er der jo ingen, der mener. Man kunne godt efterlyse lidt mere seriøsitet fra Gorm Anker Gunnarsen (EL) og Jens-Kristian Lütken (V) her.

Det er ikke naivt, at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse
Vi tør godt sige det, som der er: alt for mange unge får i dag en gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved nok om erhvervsuddannelserne. Andre uddannelser er i dag ikke ligestillet med stx. Det er vi nødt til at lave om på.

Venstre og Enhedslisten mener, at det er naivt at tro, at vi får flere faglærte i København efter skolen. Det er jo åbenlyst for lidt, at 11 procent vælger erhvervsuddannelserne efter folkeskolen. 

Det mener vi overhovedet ikke er naivt, at vi vil have det tal op. At bruge kræfter og ressourcer på at få flere til at vælge ehvervsuddannelserne er ikke engang overambitiøst - det er nødvendigt. Mange andre kommuner kan, så hvorfor skulle landets hovedstad ikke kunne få flere ind på erhvervsuddannelserne?

At bruge et argument om, at det er for hjælpe de unge med deres frie valg, er i vores øjne hånligt mod ungdommen. For nogen kan det være rigtigt at tage gymnasiet før en erhvervsuddannelse, da nogle erhvervsuddannelser også er mere bogligt krævende end andre.

Men for en meget stor del af de unge er det at kæmpe sig igennem gymnasiet for så at finde ud, af man faktisk har valgt forkert, et nederlag.

Obligatorisk erhvervspraktik og grundig vejledning
Vi kender begge mange, hvor det handler om, at man faktisk har været det forkert sted fra starten, men aldrig fik tid og vejledning til andre ungdomsuddannelser end stx.

Der er ikke tale om et ”frit valg”, når så få unge kender til de klokkeklare fordele, et svendebrev kan give unge mennesker, og ikke i folkeskolen har prøvet kræfter med håndværk. Det skal i orden, før vi kan tale om et frit valg.

Vi skal ikke acceptere, at kun 11 procent vælger erhvervsuddannelserne. Det er pinligt lavt, og det kan Enhedslisten og Venstre da ikke acceptere.

Tiden er ikke inde til lave ambitioner. Vejen til flere faglærte er brolagt med obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, hvor de unge kan prøve kræfter med håndværk og arbejde og så grundig vejledning, der oplyser mere om erhvervsuddannelser, end tilfældet er i dag.

Alt andet ville være et svigt overfor samfundet og den enkelte unge. 

Læs også

Omtalte personer

Gorm Anker Gunnarsen

Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune, gymnasielærer, Christianshavns Gymnasium
ph.d. historie og engelsk (Københavns Uni. 1991)

Jens-Kristian Lütken

Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, næstformand, Europabevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2015)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser