ABA-foreningen: Serviceloven spænder ben for den pædagogisk-psykologiske rådgivning

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil og Astrid Krag

Regeringen præsenterer snart sine initiativer på hele handicapområdet. Det er mit håb, at I benytter denne enestående chance for at sammentænke Danmarks uddannelses- og socialpolitik på helt nye måder.

Hvad har forældre til et barn eller ungt menneske med psykisk funktionsnedsættelse brug for? Forældre har brug for specialpædagogiske værktøjer i hjemmet – og vished for, at det går godt henne i daginstitutionen, skolen, ungdomsuddannelsen.

Derfor skal en koordineret pædagogisk indsats imellem institution og hjem sættes i gang. Så hurtigt som muligt. Men den lokale leder bestemmer jo.

Vi forældre er helt afhængige af velvilje hos lederen i den lokale daginstitution. Velvilje hos den lokale skoleleder. Og velvilje hos rektor på den lokale ungdomsuddannelse. Men ofte har den lokale institution hverken den fornødne specialviden eller ressourcer til at etablere en pædagogiske indsats.

Forældre til børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse har derfor brug for en styrket pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Rådgivning, som kan hjælpe forældrene med at banke på institutionernes døre.

Men som systemet er indrettet i dag sættes i stedet Servicelovens tidskrævende udredningsarbejde i gang. Og det er rigtig godt, at vi har Servicelovens mange forskellige typer ydelser. Men hvorfor kan pædagogisk-psykologisk rådgivning ikke bare gå i gang med arbejdet med det samme?

Pædagogiske brobyggere

Servicelovens langsommelighed er til stor frustration for forældrene. Det samme kan siges om ungdomsuddannelsernes brug af specialpædagogiske støttemidler (SPS). Systemet er bureaukratisk – og varetages i øvrigt af medarbejdere, som ofte ikke har en specialpædagogisk uddannelse. Nogen gør det godt, andre gør ikke. Derfor er det fuldstændig vilkårligt, hvad der sker rundt omkring i landet.

Jeg synes, at I skal gøre pædagogisk-psykologisk rådgivning til pædagogisk brobygger. Brobygger imellem hjem og daginstitution. Imellem hjem og skole.

Tomas Bjørn Pedersen
Landsformand, ABA-foreningen

Mit forslag er, at I sørger for at give institutionslederne økonomisk incitament til at igangsætte en koordineret pædagogisk specialindsats med det samme, når behovet opstår. Det vil dog kræve at få styrket pædagogisk-psykologisk rådgivning i Danmark.

ABA-foreningen håber på, at I politikere vil prioritere pædagogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med evalueringen af hele handicapområdet. Gør pædagogisk-psykologisk rådgivning til dén koordinerende inklusions-instans i Danmark.

Se på pædagogisk-psykologisk rådgivning i Aarhus. Omdan pædagogisk-psykologisk rådgivning rundt omkring til landsdækkende specialenheder.

En pædagogisk-psykologisk rådgivningssupervisor skal kunne tage en kuffert med støttetimer og el-cyklen ned til daginstitutionslederen og spørge: "Hvad siger du til, at jeg hjælper med at få en pædagogisk indsats op at stå her os dig?"

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning kender i forvejen børnene og kan derfor nogle år senere gøre fuldstændig det samme på den lokale skole. Og efter folkeskolen det samme på den lokale ungdomsuddannelse. Kan I se det? Dét er brobygning.

Jeg synes, at I skal gøre pædagogisk-psykologisk rådgivning til pædagogisk brobygger. Brobygger imellem hjem og daginstitution. Imellem hjem og skole. Imellem hjem og ungdomsuddannelse.

Flere steder i landet er den lokale pædagogisk-psykologiske rådgivningsenhed godt nok ikke i stand til at varetage den opgave i øjeblikket. Men I kan fra Christiansborg hjælpe processen i gang. Beslut jer for at prioritere udviklingen af kvaliteten på pædagogisk-psykologisk rådgivning i Danmark.

Udvidet samarbejde

I Aarhus Kommune viser embedsværkets egen evaluering, at sammentænkningen af uddannelses- og socialpolitik i mellemformen ABA giver høj grad af social og faglig inklusion i daginstitutionerne og folkeskolen. 

Børnene beretter selv, at de trives. Børnene deltager i de sociale fællesskaber og har flyttet sig fagligt. Forældre, pædagoger, lærere, supervisorer og ledere evaluerer projektet positivt.

Succesen skyldes det udvidede skole-hjem-samarbejde og brugen af samlæring i klasselokalet, det vil sige et udvidet samarbejde imellem lærere og pædagoger.  

Tomas Bjørn Pedersen
Landsformand, ABA-foreningen

Børnene i projektet har tre dages mindre fravær end elever i de almene skoletilbud og 16 dages mindre fravær end elever i specialtilbud. Trivslen i en klasse med et barn i ABA-projektet er højere end både kommunens gennemsnit og parallelklassens.

Succesen skyldes det udvidede skole-hjem-samarbejde og brugen af samlæring i klasselokalet, det vil sige et udvidet samarbejde imellem lærere og pædagoger.

ABA-foreningens kernesynspunkt er, at hvis en kommune venter med den lovmæssige sagsbehandling, indtil den pædagogisk-psykologiske rådgivning – i et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutioner og skoler – har afprøvet en evidensbaseret pædagogisk tilgang over et længere tidsforløb, så vil det skabe langt højere social og faglig trivsel blandt børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse end i dag.

Skole- og socialpolitik bør derfor samtænkes på nye måder.

Betydeligt fald i aflastningstimer

Erfaringen i Aarhus er, at nye samarbejdsformer imellem en kommunes forvaltninger har givet et kommunalt mindre forbrug, fordi forældrene ikke længere har brug for tabt arbejdsfortjeneste og har reduceret forbruget af aflastningstimer ganske betragteligt. Desuden er støttetimerne til det enkelte barn faldet støt.

Aarhus Kommunes økonomiske beregninger påpeger, at der opstår et betydeligt mindre forbrug i mellemformen ABA, når der ses på de samlede udgifter og ressourcer i kommunens forvaltninger, fordi samarbejdet sikrer en forbedret og mere fleksibel udnyttelse af de samlede ressourcer.

Mellemformen ABA har således givet Aarhus Kommune et mindre forbrug på 1,6 milliarder kroner på fire år. Hertil har der været et betydeligt fald i brug af blandt andet aflastningstimer.

Endelig vil der komme et mindreforbrug end det budgetterede på yderligere 1,7 milliarder per år over de næste fem år.

Stram økonomi og vellykkede pædagogiske indsatser behøver ikke være hinandens modsætninger. Men mit bud er, at inklusion på uddannelses- og jobmarkedet først for alvor lykkes, når forældre og fagprofessionelle samarbejder på helt nye måder i Danmark.