Debat

Aktører: Erhvervsskolerne skal levere en højere minimumsstandard for bæredygtighed

På mange erhvervsskoler bliver elevers forventning om at lære om bæredygtighed ikke indfriet. Vi bør derfor indføre en bæredygtighedsgaranti til lærlinge under deres uddannelse, skriver Dorte Zacho, Mads Okking, Thomas Skriver Jensen (S) og Emmilie Joy Hansen.

Bæredygtighed bør fylde mere på erhvervsskolerne, skriver Dorte Zacho, Mads Okking, Thomas Skriver Jensen og Emmilie Joy Hansen.
Bæredygtighed bør fylde mere på erhvervsskolerne, skriver Dorte Zacho, Mads Okking, Thomas Skriver Jensen og Emmilie Joy Hansen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Jeg har nu gået på tømreruddannelsen i flere år. Men jeg er aldrig blevet introduceret til, hvilke materialer, der er de mest bæredygtige. Vi har faktisk slet ikke talt om bæredygtighed på uddannelsen”.

Sådan lød det til én af de mange debatter på årets Folkemødet, og det er desværre virkeligheden for mange steder. Snakken om bæredygtighed fylder meget, men når det kommer til reel handling og tiltag på de danske erhvervsskoler er det en anden sag. Et stigende antal elever og lærlinge har en forståelig forventning om, at de kommer til at arbejde med og lære om bæredygtighed.

Vi hører tit, at det er de faglærte, der skal være spydspidsen i at realisere den grønne omstilling. Det er dog svært at være spydspids, hvis man aldrig har holdt et sådant i hånden.

Dorte Zacho, Mads Okking, Thomas Skriver Jensen og Emmilie Joy Hansen

Bæredygtighed fylder ikke nok på erhvervsskolerne, og lige nu kalder alle sektorer på faglærte med viden og kompetencer indenfor bæredygtighed. For ofte ender det med, at den grønne omstilling bliver elevbåret, og at bæredygtighed kun prioriteres, hvis eleverne sætter foden ned. Det er på tide, at vi vender udviklingen og giver unge lærlinge en bæredygtighedsgaranti under deres uddannelsesforløb.

I fronten af den grønne omstilling

Vi hører tit, at det er de faglærte, der skal være spydspidsen i at realisere den grønne omstilling. Det er dog svært at være spydspids, hvis man aldrig har holdt et sådant i hånden.

Et konkret eksempel er, at lærlinge i de håndværksmæssige fag har meget begrænset mulighed for at stifte bekendtskab med bæredygtige byggematerialer. De konventionelle materialer såsom beton, stål, gips og mineraluld udleder CO2. I dag og i fremtiden bliver et byggeri bedømt på CO2 -udledningen.

Derfor er det yderst vigtigt, at man allerede på erhvervsskolerne lærer om biogene byggematerialer, hvordan vi formindsker forbruget af materialer, og ikke mindst hvordan vi undgår spild af byggematerialer.

Et centralt mål med vores erhvervsuddannelser er at klæde de fremtidige svende på til de opgaver, de skal løse. Derfor virker det mærkeligt, at man som færdiguddannet håndværker først stifter bekendtskab med bæredygtige byggematerialer, efter man er udlært.

Tættere samarbejde med virksomheder

Hvad er så vejen frem? Foruden nødvendige økonomiske investeringer i erhvervsuddannelserne og deres udstyr, så kan vi nå ganske langt ved at skrue på en række mindre håndtag. Bæredygtighed skal være en stærkere del af erhvervsskolernes dna. Men at lave sådan en dyb forankret ændring på alle de danske erhvervsskoler tager tid.

Lærlinge for Bæredygtighed mener ikke, at vi kan vente og ønsker derfor, at man på hovedforløbene trækker på viden og know-how fra virksomheder og mestre, der besidder netop det. Problemet er, at vi i dag ikke er gode nok til at trække på dem som et aktiv. Alt for ofte skal eleverne på erhvervsskolerne presse skolen til at prioritere virksomhedsbesøg og gæstelærerbesøg.

Et konkret eksempel på et relevant virksomhedsbesøg er hos byggemarkedet Havnens Hænder. De er landets første biobaserede byggemarked, der udelukkende sælger materialer, som bidrager til at nedbringe CO2-udledningen.

Et centralt element for et tættere samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler vil også være en bedre efteruddannelse af erhvervsskolelærere. Her er der være spændende inspiration og erfaringer at hente i Finland.

Læs også

I 2000 indførte Finland et krav om 25 ects-point årligt til videreuddannelse af erhvervsskolelærere. De er pålagt løbende at tage ud på virksomhederne for at blive bekendte med nye processer, maskiner og arbejdsgange inden for deres felt, og studier har efterfølgende vist, at det giver dygtigere lærere og bedre samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet.

Det er tid til handling, og her er håndværkere et vigtigt led i byggeriets grønne omstilling. Der er brug for, at erhvervsskolerne leverer en højere minimumsstandard, når det kommer til bæredygtighed. Det er kort sagt en nødvendighed, hvis fremtidens kloge hænder skal kunne leve op til kravene for bæredygtigt byggeri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorte Zacho

Selvstændig: SMV360°, Formand, uddannelsesudvalget, SMVdanmark, Medlem af Bevillingsnævnet Udenrigsministeriet og flere tillidsposter
Kontorassistent ved Told/Skat, Merkonom i Regnskab

Thomas Skriver Jensen

MF (S), bestyrelsesmedlem, Metal Odense
industritekniker (Syddansk Erhvervsskole 2019)

0:000:00