Debat

Børns Vilkår: Hvorfor betragter regeringen ikke børn og unges mistrivsel som akut?

Regeringen vil løse de store samfundskriser, men trods bekymrende tal venter vi stadig utålmodigt på, at trivselskommissionen bliver nedsat og kommer i gang med sit vigtige arbejde, skriver Rasmus Kjeldahl.

<div>Der er en voksende trivselskrise blandt børn og unge. Flere er i kontakt med psykiatrien, flere får medicin mod for eksempel angst, og flere har højt skolefravær, skriver Rasmus Kjeldahl.</div>
Der er en voksende trivselskrise blandt børn og unge. Flere er i kontakt med psykiatrien, flere får medicin mod for eksempel angst, og flere har højt skolefravær, skriver Rasmus Kjeldahl.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rasmus Kjeldahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har fået en regering over midten, som siger, den vil løse de store samfundskriser gennem bredt samarbejde. For nylig kom akutpakken på sundhedsområdet, og nu glæder vi os til, at det snart bliver børn og unges tur. De står om nogen i en af de største samfundskriser i nyere tid.

Tallene, der understreger alvoren, står i kø. Flere børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Flere får medicin mod for eksempel angst. Flere har højt skolefravær. Flere kæmper for at passe ind. Flere (og yngre børn) forsøger at begå selvmord.

Regeringen nævner ikke selv børn og unges mistrivsel som en akut indsats i regeringsgrundlaget, men den har sat som ambition at nedsætte en trivselskommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skaber et bedre børneliv i Danmark.

Vi skaber ikke de forandringer, der skal til, hvis vi parkerer debatten og løsningerne ét sted

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Vi ser med stor forventning (og en anelse utålmodighed) frem til, at trivselskommissionen bliver nedsat og kommer i gang med sit vigtige arbejde.

Det bliver helt afgørende, at årsager og løsninger på den udbredte mistrivsel afdækkes fra flere vinkler og bygger på den tunge viden, der efterhånden er på området. Vi bidrager gerne selv med de mange undersøgelser, vi har lavet, hvor børn og unge selv kommer til orde.

Mere fokus på forebyggelse

På det seneste har debatten handlet meget om koblingen mellem skærm og mistrivsel, og dette er uden tvivl en rigtig vigtig brik i det store billede. Men vi skaber ikke de forandringer, der skal til, hvis vi parkerer debatten og løsningerne ét sted.

Børn og unges psykiske mistrivsel er langt mere kompleks end som så, og hele den forebyggende del, som fylder meget lidt i psykiatriplanen, er derfor også nødt til at stå helt centralt i den kommende kommissions arbejde.

Læs også

Vi forventer, at kommissionen sætter sig i spidsen for at tage fat om problemets rod, hvilket kræver et udbygget resortsamarbejde. Det ved vi fra egen stol. Siden 2019 har vi siddet for bordenden i Forum mod psykisk mistrivsel, hvis medlemmer netop repræsenterer alt fra psykologer til skoleledere, fritidsliv og dansk erhvervsliv.

For konsekvenserne af mistrivslen ses og mærkes alle steder – både på ventelisterne hos PPR og psykologer til skolefraværsstatistikkerne og på arbejdspladserne, hvor mange forældre må tage orlov eller sige deres job op for at gå hjemme hos børn, som mistrives.

Vi håber, at den brede midtsøgende regering netop vil tænke på tværs og virkelig mener det, når den siger, den vil stå i spidsen for at løse de store samfundskriser. Så er der håb om, at flere børn og unge vil trives fremover.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00