BUPL: SU-forringelser vil ramme mønsterbrydere

Af Lasse Bjerg Jørgensen
Faglig sekretær i BUPL

Professionshøjskolerne er netop kommet med et opsigtsvækkende forslag om, at det danske SU-system bør laves om. De studerende skal i højere grad tage et lån, som så skal betales tilbage efter endt uddannelse. Pengene, som er sparet på SU, bør i stedet bruges på at højne uddannelsernes kvalitet, siger Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler, i Altinget 11. februar.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg godt kan forstå, hvorfor Harald Mikkelsen kommer med forslaget. Det skyldes nemlig finanslovens krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal spare to procent om året. Og da kvaliteten i forvejen er udfordret med store holdstørrelser og få undervisningstimer, så peger pilen pludselig på de studerende selv. Nu skal de betale!

Jeg vil dog opfordre Harald Mikkelsen og hans kolleger til at genoverveje forslaget, som kan få ganske alvorlige konsekvenser for mange studerende.

Forringelser i SU’en vil ramme mange pædagogstuderende ekstra hårdt. For dem er det ikke ”café-penge”, som de bruger, som de vil. SU’en går til de basale udgifter som husleje, mad, transport og studiebøger. 

Lasse Bjerg Jørgensen
Faglig sekretær i BUPL

Ikke blot café-penge
I sommers blev 5.163 kommende pædagoger optaget på professionshøjskolerne, og hvis man ser nærmere på de pædagogstuderendes profil, så opdager man mange mønsterbrydere i flokken.

Pædagogstuderende fra såkaldt ”uddannelsesfremmede” hjem, hvor forældrene ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Pædagoguddannelsen er altså dygtig til at bryde den negative sociale arv, som politikerne taler så meget om i den offentlige debat.

Derfor vil forringelser i SU’en ramme mange pædagogstuderende ekstra hårdt. For dem er det ikke ”café-penge”, de bruger, som de vil. SU’en går til de basale udgifter som husleje, mad, transport og studiebøger. Der er ikke nødvendigvis en økonomisk håndsrækning hjemmefra, hvor økonomien ofte i forvejen er stram – og forældrekøb er en by i Rusland.

Jeg er helt med på, at forslaget fra Harald Mikkelsen ikke lægger op til at pille ved de studerendes rådighedsbeløb under uddannelsen. Det er først bagefter, at lånet skal betales. Men netop udsigten til at stå med en studiegæld vil uden tvivl få flere kommende pædagogstuderende til at tøve.

Færre mønsterbrydere
De seneste år har kommunerne skåret massivt på børneområdet, og ledigheden er høj for dimittenderne. Hvis de både har udsigt til en studiegæld – og en risiko for ledighed – vil man med garanti se langt færre mønsterbrydere på professionshøjskolerne i fremtiden.

Pædagoguddannelsen er i forvejen den dårligst lønnede professionsbachelor i Danmark med et markant lønefterslæb i forhold til f.eks. lærere og sygeplejersker. Derudover arbejder seks ud af ti pædagoger på deltid. Nogle har selv valgt det, mens andre er blevet tvunget til deltidsarbejde. Det vil med andre ord tage væsentligt længere tid for en nyuddannet pædagog at betale studielånet tilbage end for andre faggrupper.

Børnene skal ikke betale regningen
Jeg er stolt af, at BUPL’s 65.000 pædagoger har den baggrund, som de har. Jeg ved, at min kollega Benny Andersen fra Socialpædagogerne har det på samme måde med sine 35.000 pædagoger.

Vores medlemmer er et levende bevis på, hvordan man bryder den sociale arv. Og når de er færdiguddannede, går de direkte ud i daginstitutioner, døgninstitutioner, klubber og fritidstilbud og hjælper børn og unge til at blive mønsterbrydere.

Kvaliteten på uddannelserne skal hæves. Ingen tvivl om det. Men det er altså ikke de studerende – og i sidste ende børnene - der skal betale regningen.