CBS-professor: Vi bør bruge det nordamerikanske karaktersystem

Af Torsten Ringberg
Professor i marketing, CBS

Der er igen debat om den danske karakterskala.

Den seneste rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at karaktererne 4, 7, og 10 er vanskeligere at bruge end resten af skalaen. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) foreslår derfor, at vi laver den danske karakterskala grundlæggende om, mens Politikens uddannelsesredaktør foreslår at benytte ECTS, bogstaver eller den tyske skala.

Desværre er de danske skalaer langtfra optimale, og den tyske skala er ikke umiddelbar intuitiv eller gennemskuelig fra et decimalt nummer-perspektiv.

For eksempel vil man i det danske system ikke kunne tage gennemsnittet af to karakterer, for eksempel når første del af en opgave vurderes til 7 og den anden del til 10, så ender man med karakteren 8,5, en karakter, som ikke eksisterer.

I det danske system vil man ikke kunne tage gennemsnittet af to karakterer, for eksempel når første del af en opgave vurderes til 7, og den anden del til 10, så ender man med karakteren 8,5 – en karakter, som ikke eksisterer.

Torsten Ringberg
Professor i marketing, CBS

Indfør det nordamerikanske system
Jeg skal derfor kort beskrive fem gode grunde (fra mine egne erfaringer med alle tre systemer) til, at vi i stedet bør benytte det nordamerikanske karaktersystem.

Det nordamerikanske system er overraskende enkelt, fordi det, måske paradoksalt nok, er baseret på decimal-systemet!

Dette system er i brug i en hel del lande og kan benyttes til at konvertere mellem tre forskellige skalaer (decimal, alfabetisk, GPR), hvilket er en fordel internationalt set.

Der er små variationer på tværs af universiteter, for eksempel benytter nogle U.S. universiteter GPA+, som taler til danske politikeres ønske om at give en topkarakter for den usædvanlige præstation. Det tyske system er taget med for sammenligningen skyld.

Som det kan ses, er både det nordamerikanske og det tyske system betydeligt mere nuancerede end det danske. Dog er det tyske ikke helt så intuitivt som det nordamerikanske.

Fem gode grunde
Fem gode grunde til at skifte det danske karaktersystem ud med det nordamerikanske metriske system.

1. Det metriske system gør det enkelt at benytte delprøver gennem semesteret. For eksempel hvis den studerende tager en midtvejsprøve og får 83 (B/10 i DK) og i den afsluttende prøve 93 (A/12 i DK), så bliver den endelige karakter 88 (forudsat at begge dele vægter lige meget), hvilket svarer til et B+.

I det danske system vil man give et overall 12-tal (idet man typisk runder op fra 11). Det kommer derved til at svare til 93-96 i det nordamerikanske system – hvilket er noget af en forskel fra det mere korrekte B+ (88) i det metriske system.

2. Det metriske system muliggør, at den exceptionelle studerende får 98-100, hvilket svarer til et A+, og GPA på 4,3 (på GPA+ skalaen).

3. Det metriske system muliggør en vægtning af delspørgsmål i en eksamensopgave.

For eksempel hvis eksamen består af fem spørgsmål, og de vægtes som følger, og hver får følgende decimal karakter (i parentes): 20 procent (80); 20 procent (90); 15 procent (95); 15 procent (95); 30 procent (85), så bliver den endelige værdi 88, hvilket svarer til et B+.

Dette vil ikke være muligt at gøre i det danske system.  I bedste fald vil man lave et simpelt gennemsnit af delkaraktererne 10, 12, 12, 12, 10 (hvilket er 11,2), som bliver rundet op til et 12-tal, som repræsenterer 93-96 i U.S., altså næsten 10 points forskel. Endnu større udsving kan forekomme ved andre kombinationer mellem karaktersystemerne.

4. Det metriske system muliggør, at det er også let at introducere andre parametre ud over selve eksamen såsom deltagelse, tilstedeværelse, fremlæggelse i klasse, skriftlig midtvejsopgave – alt sammen noget, der giver den studerende feedback og en kontinuerlig og gennemskuelig indsigt i, hvor han/hun står, og derfor virker motiverende.

Det gør karaktergivning mere fair for alle parter.

5. Det metriske system gør det let at overføre karakterer til/fra andre lande såsom Tyskland og U.S.A – noget, som er en udfordring i dag.