Aktører: Et praktikum er den lavthængende frugt, som kan skaffe flere tekniske dimittender
Erhvervslivet mangler medarbejdere med tekniske kompetencer, men politikerne tøver med at implementere allerede afprøvet forsøgsordning, skriver Charlotte Lundblad, Jannik Frank Petersen m.fl.
Charlotte Lundblad, Jannik Frank Petersen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklenArbejdsmarkedet er glødende, og medarbejdere med tekniske kompetencer står i særlig høj kurs. Men lige nu må virksomheder sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de mangler. Dermed går Danmark hver dag glip af vækst og velstand. Det er uholdbart.
Men heldigvis ligger en god løsning lige for, som allerede er testet med gode resultater: Giv de studerende en teknisk ballast, før de begynder på studiet. Erhvervsakademisektoren kan være med til at afhjælpe en del af det problem, men det er afhængig af politisk vilje.
Indlægget er skrevet af:
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, DI
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Tina Voldby, underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
- Jannik Frank Petersen, formand, Teknisk Landsforbund
- Charlotte Lundblad, bestyrelsesformand, Danske Erhvervsakademier
Vi må begynde med at erkende, at søgningen til en række teknolog-uddannelser har flyttet sig over tid.
Det ser ikke ud til, at erhvervslivets behov for arbejdskraft bliver løst foreløbigt, medmindre vi går nye veje for at sikre, at flere studerende ser mod de tekniske erhvervsakademiuddannelser, og at de får de bedste muligheder for at gennemføre studiet.
I dag videreuddanner Erhvervsakademierne studenter og faglærte på en række teknologuddannelser – det kan for eksempel være som energiteknolog eller produktionsteknolog.
Traditionelt har uddannelserne mest været søgt af faglærte med en erhvervsuddannelse i rygsækken som for eksempel smed eller elektriker.
Tidligere udgjorde de erhvervsuddannede 70 procent af de studerende, men i takt med at flere unge i dag vælger gymnasiet, er situationen i dag omvendt, og studenterne fra gymnasiet udgør hovedparten af de studerende på de tekniske erhvervsakademiuddannelser.
Desværre kan vi se, at studerende med studenterbaggrund i højere grad falder fra i løbet af uddannelserne. Det kan der være mange grunde til, men der er ingen tvivl om, at de ofte mangler en teknisk indsigt, før de begynder på studiet.
Løsningen findes allerede
For at klæde studenterne bedre på til uddannelserne – og dermed mindske frafaldet – har uddannelsesinstitutionerne de seneste år kørt en forsøgsordning, hvor studenterne har fået et kort teknisk forkursus, kaldet ‘praktikum’.
Løsningen er der.
Charlotte Lundblad, Jannik Frank Petersen m.fl.
De studerende, som har deltaget i det, er meget tilfredse, og resultaterne er lovende, men indsatsen er utilstrækkelig. Hvis vi for alvor skal øge antallet af dimittender med stærke tekniske kompetencer, er vi nødt til at udvide ordningen og gøre den både længerevarende og permanent.
Vi foreslår derfor at give studenterne et udvidet teknisk forkursus, som i langt højere grad løfter deres forudsætninger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.
De studerende skal på et værkstedskursus, hvor de lærer håndværksmæssige færdigheder med relevans for uddannelsen.
Kurset skal være et længerevarende værkstedsforløb, som er obligatorisk for de studerende. Det kan med fordel etableres og afvikles i samspil med for eksempel lokale erhvervsskoler.
Et obligatorisk forkursus, praktikum, vil gøre de tekniske uddannelser til et mere tiltrækkende valg for de studenter, som har interesser for tekniske uddannelser.
Sammen med praksisrettede gymnasieuddannelser vil det bidrage til at få flere efterspurgte medarbejdere ud på det glødende arbejdsmarked.
Derfor opfordrer vi til, at politikerne griber den meget lavthængende frugt, så uddannelsessystemet kan levere den tekniske arbejdskraft, som der lige nu er voldsom brug for. Løsningen er der. Den er testet af. Nu er det blot op til politikerne at handle på det.