Erhvervsskolerne: Nedsæt en kommission for ungdomsuddannelser

Af Ole Heinager og Kim Simonsen
Hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Sundhed, klima og udlændinge vil givetvis stå højt på den politiske dagsorden, når en ny regering inden for det næste halve år skal skrive sit regeringsgrundlag.

Men forhåbentlig vil den kommende statsminister også have fokus på ungdomsuddannelserne, for de er en væsentlig forudsætning for fremtidig vækst og velfærd i en disrupted verden under hastig forandring.

Og vi har et konkret forslag: Nedsæt en ungdomsuddannelseskommission, som på baggrund af et grundigt udrednings- og analysearbejde kan komme med anbefalinger til fremtidens ungdomsuddannelsessystem i balance.

Nogle vil garanteret tænke syltekrukke, når vi siger kommission. Derfor er det vigtigt, at den ikke bliver alt for langsomt arbejdende.

Der er brug for viden og indsigt på området, men der er også brug for handling.

Nogle vil garanteret tænke syltekrukke, når vi siger kommission. Derfor er det vigtigt, at den ikke bliver alt for langsomt arbejdende. Der er brug for viden og indsigt på området, men der er også brug for handling.

Ole Heinager og Kim Simonsen
Hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Et system i balance
Pejlemærker som sammenhæng med grundskolen, fleksibilitet, merit, bevægelighed, forenkling og sidestilling og karriereperspektiv og livslang læring bør efter vores mening være afsættet.

Med et system i balance mener vi, at det skal balancere både det geografiske hensyn, ligeværdigheden af uddannelserne, og at den enkelte får mulighed for at tage en uddannelse, der klæder ham eller hende bedst muligt på til enten at fortsætte i videregående uddannelse eller i job.

Så det er ikke noget, man får overstået på en eftermiddag.

Andre har taget tilløb til et sådant arbejde, men for os er det afgørende, at politikerne i en kommende regering sætter sig for bordenden og signalerer, at det er et politisk ønske at nytænke systemet.

Vores forslag om at nedsætte en sådan ungdomsuddannelseskommission skyldes ikke utilfredshed med de politiske aftaler, der er indgået det seneste år.

Aftale om styrkelse af praksisfaglighed i folkeskolen, FGU-aftalen og eud-aftalen med blandt andet bedre forberedelse af de kommende elever på erhvervsuddannelserne og gymnasiereformen, er rigtig vigtige for at styrke ungdomsuddannelserne.

Implementeringen af de politiske aftaler er helt afgørende på den korte bane for at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft hurtigst muligt.

Bred repræsentation i en kommission
Det udspil om ungereform, der kommer i denne uge, vil forhåbentlig også bidrage til at skabe fokus på, hvor der er behov for forandringer.

Det vil lægge op til en ungdomsuddannelseskommission, som består af de relevante aktører.

Det er naturligvis dem, der har grundig forstand på ungdomsuddannelser, fordi de udbyder dem i dag, og de unge, som skal tage uddannelserne.

Lige så vigtigt er det, at kommissionen også har repræsentanter fra dem, der aftager de unge enten på de videregående uddannelser eller i virksomhederne, og som naturligt nok har nogle krav og forventninger til deres fremtidige kundskaber og kompetencer.

Da kommissionen skal have tid til at arbejde og komme med anbefalinger, som politikerne skal tage stilling til og føre ud i livet, bør kommissionen nedsættes umiddelbart efter, at der er etableret en ny regering – uanset hvem der sidder for bordenden.