Danske Friskoler: Besparelser rammer Udkantsdanmark

Af Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Finanslovsforslaget for 2016 er fremlagt. Den varsler store besparelser for friskolerne, fordi friskolernes statstilskud bliver beregnet på grundlag af udgifterne i folkeskolerne tre år tidligere. I 2013 var der lockout i folkeskolerne, hvilket indebar store besparelser på lønninger den måned, lockouten stod på. Derfor reduceres friskolernes tilskud i 2016 nu med 137 mio. kr. Det svarer til ca. 1250 kr. pr. elev.

Men 10 pct. af friskolerne var slet ikke ramt af lockouten, idet deres ansatte ikke er organiserede. Og størsteparten af de friskoler, der var helt eller delvist ramt af lockouten, har efterfølgende indhentet den forsømte undervisning efter et krav fra ministeriet. Skolerne har med andre ord haft forøgede udgifter til at rette op på det forsømte.

BDO anslår, at lockouten sparede friskolesektoren for ca. 80 mio. kr., og der er dermed langt op til de 137 mio. kr., som sektoren nu vil blive ramt af, hvis politikerne ikke indser, at friskolerne bør kompenseres.

Skal vi lukke eller styrke udkantsdanmark?
De seneste sektorregnskaber viser, at en tredjedel af alle friskoler og private grundskoler i 2014 havde underskud. En tredjedel. Og mange af dem er beliggende i landområder. Det bør gøre indtryk. Ikke mindst på de politikere, der er i fuld gang med at plædere for vækst i hele landet og flytte statslige arbejdspladser til udkantsdanmark. Hvor skal børnene gå i skole?

Der er lukket 200 folkeskoler siden 2010 – hovedsageligt uden for byområderne. Og mange steder har friskolerne overtaget rollen som den lokale skole, der samler byen – eller folket, om man vil – fordi skolen fungerer som et kulturcenter for lokalområdet.

Hvis mange friskoler er nødt til at lukke, fordi det slet og ret ikke længere kan lade sig gøre at drive skoler med under eksempelvis 200 elever, så vil nogle børn få meget langt til skole, de lokale samfund vil miste deres mødested, huspriserne vil automatisk falde, tiltrækningskraften vil forsvinde. Hvordan kan denne logik undgå at trænge ind bag Christiansborgs tykke mure?

Unfair besparelse
Den sædvanlige logik er, at friskolernes statstilskud er koblet op på de økonomiske op- og nedgange i folkeskoleregi. Det er et godt princip, som vi bakker op om. Men de seneste år er statstilskuddet til friskolerne blevet nedjusteret – på grund af genopretningspakken - fra 75 pct. til i dag 71 pct. af udgifterne i folkeskolerne. Friskolerne har således skullet spare mere end folkeskolerne i denne periode. Det kan vel næppe kaldes fair.

En del friskoler har været nødsaget til at skubbe regningen videre til forældrene, og derfor er skolepengene steget med 25 pct. siden 2010. Det er en glidebane, som er farlig for det frie skolevalg i Danmark. Det må ikke være økonomien, der afgør, om en familie har råd til at gøre brug af retten til at vælge skole. Vi må ikke bevæge os i retning af amerikanske tilstande, hvor de private skoler er for den økonomiske elite. Det er ikke i forlængelse af de danske friskolers tradition. Det er ganske enkelt udansk.

Med det foreliggende finanslovsforslag vil friskolerne endnu engang blive ramt af unfair besparelser. Hvem kan forklare den friskole, som ikke var ramt af lockouten, at de nu skal have mindre i statstilskud, fordi folkeskolerne sparede en måneds lønninger?

Det er unfair. Den er ikke længere. Og der er reel risiko for, at civilsamfundets muligheder for at benytte deres grundlovssikrede rettighed til at etablere friskoler vil være truet. Fordi det er blevet for hårdt økonomisk.

Civilsamfundet stækkes
Ja, det er rigtigt, at friskolerne og privatskolerne trods alt dette generelt set oplever elevtilgang. Hvorfor? Måske fordi folkeskolereformen er blevet talt sønder og sammen, så forældrene er blevet usikre på projektet? Måske fordi friskolerne netop er beliggende dér, hvor folkeskolen tidligere lå og nu er blevet den lokale skole? Måske fordi forældrene søger det holdningsprægede?

Og ja – det er rigtigt, at friskolerne friholdes fra omprioriteringsbidraget, som rammer både statslige institutioner og kommunerne. Men mon ikke netop dette bidrag vil ramme folkeskolerne? I så fald vil friskolernes statstilskud også blive reduceret, jævnfør den føromtalte logik. Det er netop fair. At friholde friskolerne for omprioriteringsbidraget og bagefter bruge præcis dette som argument for nye besparelser er ganske enkelt dobbelttunget. Det er, som om det er blevet accepteret, at man kan kræve flere besparelser på friskoleområdet end for folkeskoleområdet.

Hvis vi vil bevare skolerne i hele Danmark, må man fra politisk hold have en ambition om det. Elevtilgangen til eksisterende skoler sker primært i byerne. Ikke i landdistrikterne i udkantsdanmark. Her prøver man at gøre udkanten attraktiv. Men må kæmpe med urimelige sparekrav og politiske signaler, der kan forvirre en hel del. Vil man styrke civilsamfundets og dermed menneskers muligheder for at tage ansvar for fællesskabet – eller vil man det modsatte?