Danske Gymnasier og Dansk Erhverv: Gymnasierne skal have et digitalt løft

DEBAT: Coronakrisen giver en vigtig prøveperiode for digital undervisning for landets gymnasier, for i fremtiden skal både elever og lærere helt generelt være endnu bedre til at håndtere it, mener Danske Gymnasier og Dansk Erhverv.

Af Birgitte Vedersø og Mads Eriksen
Formand, Danske Gymnasier og uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Coronakrisen har på et splitsekund kastet hele landets uddannelsessektor ud i et gigantisk eksperiment om virtuel undervisning.

Meldingen fra landets gymnasier er, at det indtil videre er gået forbløffende godt. Langt de fleste gymnasier havde, allerede inden pandemien lukkede det danske samfund ned, taget virtuelle virkemidler i brug i noget af undervisningen, men det gjaldt langt fra alle lærere og alle fag.

Nu er de blevet kastet hovedkulds ud i det, og vi får muligheden for at høste vigtige erfaringer. Hvad virker? Hvad virker ikke?

På virtuelle fora udveksler lærere tips og tricks med hinanden, og eleverne kaster sig begejstret over opgaverne og udviser stor tålmodighed, når teknikken driller, eller systemerne bliver overbelastede.

I længden bliver det selvfølgelig kedeligt kun at følge undervisningen hjemmefra i stedet for at mødes med kammeraterne i klasselokalet. Derfor er det ikke tanken, at den virtuelle undervisning fuldstændig skal erstatte den almindelige undervisning, men derimod være en af de former lærerne kan gribe til, på samme måde som de benytter klasseundervisning, forelæsninger, selvstudier, gruppearbejde og meget andet – alt efter hvad der passer bedst til stoffet og elevgruppen.

Brug for digitalt kompetenceløft
Men når det er sagt, så vil denne ekstraordinære prøveperiode give os ny viden og måske også ny inspiration til, hvordan vi skal gebærde os i den digitale undervisning.

Vi kan dog allerede nu sige, at vores undervisere vil få brug for et digitalt kompetenceløft – ikke fordi de ikke gør det godt under den igangværende krise, for det gør de. De kan meget, og de knokler på, men udviklingen på det digitale område går så stærkt, at de for at kunne følge med må og skal have mulighed for at efteruddanne og opdatere sig på det digitale område.

Med sin nye digitaliseringsstrategi, ”De almengymnasiale uddannelser i den digitale tidsalder”, opfordrer Danske Gymnasier netop til at opkvalificere lærere og elevers digitale kompetencer.

Det er nødvendigt for at sikre, at lærerne er klædt på til at give eleverne både studiekompetencer og almen dannelse på det digitale område, og eleverne er bedst muligt rustet til den fremtid, der venter dem – både senere i uddannelsessystemet, og når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Fremtidens arbejdsmarked er gennemdigitaliseret
Digitalisering er den største forandringskraft på arbejdsmarkedet. Stort set samtlige brancher oplever, at det digitale får betydning for den måde, der arbejdes på. Om så det er i detailhandlen, hvor brug af kundedata skaber nye ydelser, eller om det er i den offentlige sektor, hvor sygeplejersken skal kunne samarbejde med kunstig intelligens.

Det arbejdsmarked, som nutidens studenter senere skal ud på, vil være gennemdigitaliseret – uanset om den studerende vælger en egentlig it-uddannelse eller en hvilken som helst anden retning. At bruge og forstå it er derfor en meget vigtig del af forberedelsen til fremtidens arbejdsmarked.

Vi ser det allerede i dag inden for marketing, hvor reklamer personliggøres, men det digitale vinder også indpas i forhold til logistik og service, og hvis ikke danske unge skal blive løbet over ende af kinesiske leverandører, der ikke er bundet af samme etiske og juridiske kodeks, som man er i Europa, er der et stort behov, at de uddannes til at bruge de teknologiske muligheder aktivt og tage kritisk stilling til dem.

Der skal oprettes flere makerspaces og digitale læringslaboratorier på gymnasierne. Men den digitale undervisning skal ikke begrænses til et særligt teknologifag.

Digitaliseringsstrategien understøtter, at der i alle faglige sammenhænge eksperimenteres med både virtuel undervisning og undervisning, der blander det virtuelle og det klassiske, så eleverne får en gennemgribende forståelse af den digitale udvikling, men også formår at integrere de teknologiske muligheder i undervisningen der, hvor det giver mening.

Økonomisk bæredygtige tyskhold
Det samme gælder skolerne. Det virtuelle er ikke bare praktisk, når en pandemi gennemtvinger skolelukninger og hjemmeundervisning, men kan også være nyttig, hvis flere gymnasier for eksempel har problemer med at oprette egne tyskhold på A-niveau, fordi der er for få elever, der ønsker tysk på højt niveau.

I dag har gymnasierne valget mellem at bruge uforholdsmæssigt mange penge på alligevel at oprette et tyskhold for meget få elever eller at droppe at oprette holdet. Ved at udnytte de digitale muligheder for virtuelle klasseværelser og for eksempel gennemføre noget af undervisningen som fjernundervisning, vil man kunne oprette økonomisk bæredygtige sproghold på tværs af skolerne, og på den måde give eleverne et bredere udbud af valgfag.

Der er i hvert fald et potentiale, vi skal have afdækket, om vi vil gå videre med. Det vil også sikre erhvervslivet flere ansatte med gode sprogkundskaber – og dermed bedre muligheder for at afsætte danske varer til udlandet.

Den digitale udvikling går ekstremt hurtigt i øjeblikket, og intet tyder på, at farten vil tage af i de kommende år. Derfor er der brug for fleksibilitet. Hvad eleverne lærer af konkrete digitale færdigheder, kan meget vel være outdatede om bare få år. Derfor er det vigtigste at udstyre dem med nogle mere grundlæggende digitale kompetencer, som de hele tiden vil kunne udvide og bygge ovenpå.

Forrige artikel Filosof: Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi Filosof: Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi Næste artikel Danske Gymnasier: Karaktergennemsnit giver retfærdighed i optagelsessystemet Danske Gymnasier: Karaktergennemsnit giver retfærdighed i optagelsessystemet
Regeringen vil indføre en ny kanon i folkeskolen

Regeringen vil indføre en ny kanon i folkeskolen

KANON: Regeringen vil med en ”rettighedskanon” sikre, at folkeskoleelever undervises i børnerettigheder. SF kalder det ”helt sort”. Danmarks Lærerforening undrer sig over forslaget.