Danske Gymnasier om taxametre: Det koster kassen at undervise i fysik, kemi og bioteknologi

DEBAT: Det er en myte, at der sker en urimelig skævhed i statens tilskud til stx og hhx. Det skriver Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, som fremhæver dyre stx-fag som fysik og kemi.

Af Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Diskussionen om taxameterfinansieringen af de forskellige gymnasiale uddannelser er blusset op igen, og ønsket om at ligestille finansieringen af hhx, htx og stx rumler atter på Christiansborg.

Ved første øjekast kan man – som Ellen Tranes (V) spørgsmål i Folketinget i sidste uge tyder på – godt få den opfattelse, at der er store (og uretfærdige) forskelle mellem de tre gymnasietyper.

Men kradser man lidt dybere i problemstillingen, står det klart, at det er en myte, at der skulle eksistere en urimelig skævhed i de statslige tilskud til stx og hhx.

Gennem flere justeringer, senest i 2017, er de to tilskud nemlig nu næsten identiske.

Dyrt udstyr og lokaler
Tilskuddet per hhx-elev er ifølge finansloven for 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløser et taxameter på 73.300 kroner per år.

Den elevgruppe, der er væsentligt dyrere end elever fra stx og hhx, er htx’erne, der udløser et årligt taxameter på hele 83.100 kroner.

Den forskel, der fortsat eksisterer mellem taxametrene på stx og hhx, er – som også skiftende undervisningsministre gentagne gange har svaret – blandt andet begrundet i, at undervisningen på htx og stx kræver dyrere lokaler og særligt udstyr, eftersom disse to uddannelser i modsætning til hhx udbyder fysik, kemi, biologi, bioteknologi og idræt, og for stx’ vedkommende også billedkunst og musik.

Der er også en mindre overenskomstmæssig forskel i udgiften til underviserne.

Udgifterne til kemikaliemærkning og til den særlige ventilation i laboratorierne, foruden højere udgifter til bygninger, el, vand og varme, samt grundig rengøring af laboratorier, idrætshaller og baderum, er alt sammen med til at forklare, at taxametret til stx og htx ligger over taxametret til hhx.

Desuden er der særlige centralt aftalte overenskomstmæssige tillæg, som gør for eksempel fysik-, kemi- og biologilærerne dyrere per time end andre lærere, hvilket også retfærdiggør, at det er dyrere at drive stx, end det er at drive hhx.

Laver ikke det samme
I den forbindelse er det også relevant at nævne, at det er obligatorisk for alle stx-elever at have 3-4 naturvidenskabelige fag samt idræt i 3 år – og et kunstnerisk fag på mindst c-niveau.

Nå vi nu i Danmark har et erklæret mål om at flere unge skal interessere sig for naturvidenskab, så er man nødt til fortsat at afsætte de penge, det koster at have laboratorier og undervisning i de pågældende fag, og det skal man huske, når man justerer taxametret.

Jeg hæfter mig ved, at børne- og undervisningsministeren i sit svar til Folketinget sagde, at hun vil sikre ensartede økonomiske betingelser for det, ungdomsuddannelserne laver.

Og de laver netop ikke det samme. Derfor skal taxametret heller ikke være ens.

Mon ikke også det bliver konklusionen for den arbejdsgruppe, der meget snart fremlægger sit eftersyn af ungdomsuddannelsernes taxameter- og tilskudssystem?

Forrige artikel Centerchef: Didaktikken skal i fokus i debatten om læremidler Centerchef: Didaktikken skal i fokus i debatten om læremidler Næste artikel Replik til Danske Gymnasier:  Jo, taxametre er ulige fordelt Replik til Danske Gymnasier: Jo, taxametre er ulige fordelt
Ny direktør for FGU Midt- og Østsjælland

Ny direktør for FGU Midt- og Østsjælland

NAVNE: Jesper Madsen bliver direktør for FGU Midt- og Østsjælland. Han vender hjem til Danmark efter en længere udlandsrejse og et job som skole- og dagtilbudschef i Grønland.