Debattører: Vi skal lære at fejle tidligt

Af Ghita Wolf Andreasen, Harald E. Mikkelsen, Mikkel Bohm og Nanna Seidelin
Henholdsvis direktør, Engineer the future, rektor på VIA University College, direktør i Astra og direktør i Naturvidenskabernes Hus

Midt i sommervarmen kom Danmarks nye uddannelsesminister med en af de mest perspektivrige udmeldinger længe: Danske studerende skal lære at lave fejl. Tommy Ahlers vil gøre op med nulfejlskulturen og opfordrer universiteterne til at lære de unge at fejle.

I en tid, hvor mange unge lider under en opslidende præstationskultur, var det et frisk pust at høre en spritny minister have mod til at vende en velkendt problemstilling 180 grader: At turde fejle er en betingelse for at lære noget. Vi kunne ikke være mere enige.

Spørgsmålet er dog, om det er for sent først at lære de unge at fejle, når de er i starten af 20’erne? Kan de med ét slippe deres præstationsiver og i stedet tilegne sig mod og tålmodighed til at afprøve og famle uden garanti for et succesfuldt resultat?

Mange af de unge har brugt hver time af deres hidtidige skolegang på at opnå gode resultater. Nu skal de pludselig lære at have processen i fokus frem for alene at koncentrere sig om det endelige output. Det vil utvivlsomt være en udfordring for mange. Derfor bør vi allerede i grundskolen have fokus på at lære eleverne værdien af fejl.

Elever skal bruge selvstændige løsninger
Det gør vi i skoleprogrammet Engineering i skolen, der er et samarbejde mellem Engineer the future, Astra, Naturvidenskabernes Hus og VIA University College. Programmet, der bygger på internationalt anerkendt didaktik, bringer ingeniørernes arbejdsmetode ind i undervisningen og lader elever arbejde med konkrete problemstillinger. Det kan for eksempel være at konstruere isolerende telte til en flygtningelejr eller bygge lodrette haver på højhuse.

Tiden er inde til et opgør med nulfejlskulturen. Ja, tiden er inde til nytænkning i undervisningssektoren. Det nytter ikke, at vi tøver, fordi vi selv er bange for at fejle.

Ghita Wolf Andreasen, Harald E. Mikkelsen, Mikkel Bohm og Nanna Seidelin
Henholdsvis direktør Engineer the future, rektor på VIA University College, direktør i Astra og direktør i Naturvidenskabernes Hus

Frem for at give eleverne en opskrift giver vi dem et problem og lader dem selv finde løsningen. I den proces kan eleverne slet ikke undgå at fejle. Det er en del af læreprocessen. De endelige løsninger er ikke perfekte, men de er elevernes egne.

Lærere i fire danske kommuner er allerede i fuld gang med at afprøve den nye engineering-metode. Tilbagemeldingerne er positive, men samtidig er det tydeligt, at det er en krævende proces at lære eleverne værdien af at fejle.

Og det bør vi være opmærksomme på, når vi taler om at ville gøre op med nulfejls-kulturen. Det stiller krav til både lærere og skole/uddannelsessystem.

Det kræver tid at lære at fejle
For det første kræver det lærere, der mestrer kunsten at inspirere elever til at blive nysgerrige. Eleverne skal udvikle egne løsninger, og lærerne skal derfor i højere grad guide og stille spørgsmål end komme facit og give svar. Eleverne skal motiveres til at undersøge, opstille hypoteser, få idéer og afprøve. Det er en tidskrævende proces, som kan være svær at finde plads til i en skoleuge med pressede lærerplaner og et stramt pensum.

For det andet fordrer et opgør med nulfejlkulturen, at vi accepterer, at undervisningen bliver mere uforudsigelig. Elevernes skæve idéer kommer til at føre dem ned ad ukendte stier, og lærerne skal kunne følge med.

På den ene side skal lærerne slippe den stramme styring. På den anden side skal de være helt tæt på eleverne for at sikre, at de lærer noget og ikke bevæger sig ud ad et vildspor. Det kræver lærere med mod og overskud.

Vores erfaring viser, at der heldigvis findes masser af den slags lærere i Danmark, men vi har også mødt dem, der tøver af frygt for at miste kontrollen, og fordi de er bange for at gå på kompromis med fagligheden.

Grundfaglighed er stadig vigtig
For hvad med den basale viden, når vi gerne vil lære eleverne værdien af at fejle? Skal eleverne så slet ikke lære deres grundlæggende ABC? Jo, naturligvis skal de det. Gode idéer opstår ikke ud af ingenting. Først når der er benzin på motoren, kan den arbejde.

Kendskab til faglige begreber og problemstillinger skal være på plads, for at eleverne kan udtænke egne løsninger. Men vi bør indrette skoledagen, så den kan rumme både traditionelle og mere eksperimenterende lektioner.

Eleverne skal have tid og rum til at arbejde hands on med den faglige viden. Derigennem husker de den bedre, de opnår en dybere forståelse af faget, og vi vækker deres lyst til at lære mere.

Det kan være svært at forklare børn og unge, hvorfor de skal lære at fejle. Ingen mennesker har lyst til at fejle. Måske skulle vi hellere re-formulere det og sige til eleverne, at vi gerne vil lære dem at turde, prøve nyt.

Det kræver imidlertid, at vi som system selv tager medicinen og tør kaste os ud i nye undervisningsformer. Tilpasser vores skole- og uddannelsessystem, så det kan rumme anderledes undervisning. Det forudsætter opbakning fra ledelse og politikere.

Og derfor er meldingen fra vores uddannelsesminister så afgørende: Tiden er inde til et opgør med nulfejlskulturen. Ja, tiden er inde til nytænkning i undervisningssektoren. Det nytter ikke, at vi tøver, fordi vi selv er bange for at fejle.