Debat: Tillidsfulde relationer er afgørende for elevers læring og trivsel

DEBAT. Vi skal udvikle folkeskolen for børnenes skyld – ikke for lærernes, forældrenes, forvaltningen eller politikernes skyld. Derfor skal vi have mere fokus på at skabe tillidsfulde relationer, skriver Gitte Løvgren fra Odsherred Kommune og Kevin Perry fra AAU.

Af Gitte Løvgren og Kevin Anthony Perry
Henholdsvis direktør i Odsherred Kommune og postdoc ved Aalborg Universitet

Folkeskolen har altid været en politisk kampplads, hvor stærke faglige interesser og politiske markeringer udfolder sig. Med folkeskolereformen i 2014 blev der sat fokus på nødvendige udviklingstiltag.

Der blev sat tre nationale mål for folkeskolen:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet igennem respekt for professionel viden og praksis.

Med folkeskolereformen blev fokus øget og kravene til folkeskolen blev endnu tydeligere. 

Manglende fokus på relationer
Som noget af det eneste, har der ikke været tilstrækkeligt fokus på betydningen af relationer mellem lærere – og pædagoger og eleverne. Reformen har bibragt folkeskolen en nødvendig udviklingsplatform, men ikke haft fokus på betydningen af, at børn mødes med omsorg. Der mangler tilsvarende fokus på nødvendigheden af, at lærere skal kunne skabe relationer til børnene.

Når lærere ikke magter relationsarbejdet med børnene, rammer det børnenes faglige og sociale udviklingsmuligheder. Det gælder særligt de mest udsatte og mest usikre børn, som bliver særligt belastet af dette. Det rejser en vigtig og meget relevant diskussion om, hvor store faglige forskelle folkeskolen kan og skal rumme.

Understøttes af ny forskning
Denne tilgang understøttes af ny komparativ forskning i Danmark og Australien, hvor børnene i endnu højere grad er i stand til at italesætte betydningen af, hvad forskellene på lærere betyder for dem og deres trivsel og læring.

180 elever i Danmark og 50 elever i Australien har deltaget i fokusgruppe-interview.

Temaet, der forbinder fortællingerne på tværs af kontinenter, er vigtigheden af ’relationer’ mellem voksne og børn. Med relationer, referer vi her til de menneskelige bindinger, der består af en autentisk følelse af forbindelse og tilhørsforhold, der får os at føle os accepteret, trygge og samtidig gør os modige. Lærere former deres forhold til elever gennem kommunikation og adfærd.

Det handler med andre ord ikke om, hvordan lærere opfatter individuelle elever, men hvordan læreren opfører sig og taler til eleverne. Lærernes adfærd oversættes hos eleverne til en oplevelse af accept og respekt, eller det modsatte.

Forudsætningen for læring og trivsel
Ifølge elevernes udsagn er positive relationer mellem dem og deres lærere forudsætningen for læring og trivsel i klassen. Igennem de mange fokusgruppe-interview med elever i Danmark og Australien blev det klart, at eleverne evaluerer hver eneste voksen, som de møder, i forskellige læringssituationer.

Eleverne peger selv på ganske simple redskaber, som lærerne kan benytte i forhold til at opbygge en relation med dem.

For eksempel altid at hilse på en elev, som man møder på gangen, at tage imod eleverne, når de kommer ind i klassen; at kende og bruge deres fornavne, at smile, have øjenkontakt og vise, at man er positivt nærværende, at vise ærlige menneskelige kvaliteter og en passende brug af humor.  

Ifølge eleverne er relationer afgørende ressourcer i forhold til at fremme klassetrivsel, læring og fællesskaber. Det er noget, der kræver tid, engagement og en ny tankegang for mange politikere, skoleledere og lærere – det er dog en lille og enkel investering med et stort afkast.

Når der skal arbejdes med kulturen i folkeskolen, er børneperspektivet vigtigt. Alt for ofte overses børneperspektivet og børnenes forståelse af skolens rammer. Naturligvis skal børneperspektivet ikke eliminere faglig viden; men det skal indgå som nødvendig viden i skolens organisering af undervisningen.

Forrige artikel Studerende: Uddannelsesloftet skaber usikkerhed i unges liv Studerende: Uddannelsesloftet skaber usikkerhed i unges liv Næste artikel Forstander: Dannelse sker også ved høvlebænken Forstander: Dannelse sker også ved høvlebænken
Folkemødet er aflyst

Folkemødet er aflyst

AFLYSNING: Dette års Folkemøde på Bornholm er aflyst. Arrangøren bag Folkemødet håber, at det kan vende tilbage i 2021, men er også bekymret for økonomien.