Debatten om folkeskolemillioner lever – men forhandlingerne ligger helt stille

SKOLE: Regeringen og støttepartierne skal blive enige om en stor økonomisk indsprøjtning til folkeskolen. Men forhandlingerne ligger stille. På sidelinjen står KL og DLF med klare ønsker til politikerne.

Jacob Mark (SF) tror ikke på en langsigtet aftale lige foreløbig.
Jacob Mark (SF) tror ikke på en langsigtet aftale lige foreløbig.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Pengene er sat af. De venter bare på at blive fordelt.

Men der er øjensynligt lang vej igen, før regeringen og dens støttepartier bliver enige om fordelingen af de mange ekstra millioner til folkeskolen, som blev sat af på finansloven for i år.

Flere af rød bloks ordførere fortæller således til Altinget Uddannelse, at der aktuelt hverken sker fremskridt eller lægges nye forhandlingsmøder i kalenderen på området.

Dokumentation

Om midlerne til folkeskolen

Der er på finansloven for 2020 afsat 275 millioner kroner i 2020 til folkeskolen.

Midlerne fordeles til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af eleverne i 0. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019.

Tilskuddet skal komme oven i kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet for 2020.

Midlerne udmøntes via direkte statslig tildeling til kommunerne og dermed uden forudgående ansøgning med henblik på at sikre hurtig udmøntning.

Kommunerne skal anvende puljemidlerne til ansættelse af lærere i folkeskolen. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud etableret under folkeskoleloven, herunder for eksempel også specialskoler. Midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere.

Som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til lærere i folkeskolen i form af løn- og pensionsudgifter.

Politikerne mangler fortsat at tage stilling til brugen af midlerne fra 2021 og frem.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00